I 1999 startede jeg første gang hos Dell, dengang var det i Relations afdelingen, som lå i Hørsholm. Jobbeskrivelsen hed TSR hvilket var nyt og spændende og vidnede om at Dell på det tidspunkt ville øge fokus på enterprise.

Efter et par flyttede vi fra Hørsholm til Amager,for at udnytte synergien med SMB således at Dell fremstod som eet firma mod den danske befolkning. Stedet på Amager var en gammel kikse fabrik, hvor nogle af afdelingerne lå i den gamle produktionshal, og resten var indlogeret i den tilhørende kontorbygning.

I 2005 var det tid til at sige farvel og tak for denne gang og det var tid til at undersøge hvad der ellers rørte sig i branchen. Med en afsluttende titel af Technology Consultant i ASG teamet (Solutions idag) havde jeg sat mine fingeraftryk på mange handler i Public og CA.

Vi flyver nu til 2008, og efter en nedskæringsrunde hos en anden producent var det tid til at ringe til min tidligere chef og høre hvad der rørte sig. Der var heldigvis en plads hvor Equallogic er i fokus og det er så der jeg sætter mine fodspor nu, på tværs af hele huset.

Hvor er forandringerne så ?

Ja se, det er faktisk det sjove spørgsmål. Når man efter lidt over 3 år kommer tilbage og møder en masse af sine gamle kollegaer, så kan virkelig se forandringen.

Ja folk ER blevet ældre, men samtidig betyder det også at firmaet er blevet mere modent. Mange har fået børn, købt hus, blevet gift, og har lige pludselig nogle andre prioriteter at tage hensyn til. Det afspejler sig positivt på den måde at der bliver gået til arbejdet på. Det er ikke bare box-moving, der er kommet en mere langsigtet strategi ind, ligesom børn og hus er en langsigtet strategi.

Der er også kommet flere ting til Dell i de år, altså ud over at Dell nu er samlet meget bedre på Arne Jacobsens Alle. Der er kommet en channel afdeling som også afspejler en af de nye retninger Dell går i. Telia og Elgiganten har Dell på hylderne, hvilket havde været hypotetisk snak i 2005.

Det skal så også siges at nogle ting ikke ændrer sig. Man skal være omstillings-parat, og kunne tackle helt nye situationer/setups/tankegange oftere, end man skulle have gjort hvis man stod som produktionsmedarbejder på for eksempel en metal-fabrik.

Evolutionen i Dell har haft et naturligt forløb, dog lige forstyrret af et meteor nedslag eller to.

Jeg håber også at vores kunder kan se at der er meget mere modenhed i firmaet, og netop den modenhed skal være med til at bringe os igennem en tidsperiode hvor investeringerne går lidt langsommere.

Categories: Dell

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Sponsors

  • Dell
  • UnoEuro webhosting
  • Website and logo design contests at DesignContest.com.
  • Reviews of the best cheap web hosting providers at WebHostingRating.com.