Kap.1 Shawarma<\/p>\n
Det var en af de dage i december, hvor sneen for en gangs skyld v\u00e6ltede ned, men vores vejrprofeter p\u00e5 konkurrende stationer k\u00e6mpede om at udn\u00e6vne en hvid jul.
\nDet var jul, og det var cool i bogstaveligste forstand, temperaturen havde n\u00e5et et lavpunkt p\u00e5 minus ti grader, og med en lille vinterstorm f\u00f8ltes det som minus halvtreds i mine f\u00f8dder der kun var d\u00e6kket af sidste \u00e5rs italienske sko, som en krokodille havde lagt design til, og som for l\u00e6ngst var g\u00e5et ud af mode.
\nTuren ned af N\u00f8rrebrogade var lang, heldigvis havde jeg vinden i ryggen., s\u00e5 alle snefnuggene prellede af p\u00e5 kraven og undgik at bombardere mit ansigt.
\nJeg var p\u00e5 vej fra mit arbejde som teknisk redakt\u00f8r p\u00e5 et anerkendt forlag, hvor mit arbejde bestod i at genneml\u00e6se potentielle ny b\u00f8ger om det finansielle marked, herunder guides til hvordan du bliver rig p\u00e5 b\u00f8rsen p\u00e5 20 dage og lignende titler. Arbejdet var egentlig OK, og velbetalt idet jeg absolut ikke manglede nogen ting i min lille hybel. Men der manglede noget i mit liv, lidt sp\u00e6nding tror jeg.
\nEn kone havde jeg ikke mere, hun valgte at flytte p\u00e5 landet med mine to piger, idet livet sammen med en genneml\u00e6ser i storbyen ikke lige passede ind i hendes planer. Jeg havde derfor en lille lejlighed p\u00e5 det ydre N\u00f8rrebro hvor der var et v\u00e6relse til mine tvillinger, og et kombineret kontor\/sovev\u00e6relse til mig selv, hvor den trofaste mac-maskine havde holdt sit indtog. Da jeg arbejdede i forlagsbranchen var det ilde set hvis jeg overhovedet havde en anden form for computer st\u00e5ende. Mac\u2019en var et trofast hj\u00e6lpemiddel, og jeg havde funder lidt tr\u00f8st i ogs\u00e5 at have en Ipad som jeg fordrev tiden med at spille nogle forskellige spil p\u00e5. Tablet\u2019en gav en hvis coolnes factor n\u00e5r jeg sad p\u00e5 en cafe med den tilh\u00f8rende ristretto eller Cafe Latte, afh\u00e6ngig af om det var morgen eller aften.
\nArbejdet med at l\u00e6se og rette b\u00f8ger igennem skete p\u00e5 alle tider af d\u00f8gnet, en fast rytme havde jeg ikke indarbejdet igennem de sidste 15 \u00e5r. Kun n\u00e5r jeg hver anden weekend hentede mine piger p\u00e5 hovedbanen, faldt jeg ind i en B-rytme, da pigerne nu var 10 \u00e5r. Tidligere i deres liv var det en A-rytme de holdt, hvilket bet\u00f8d at jeg som regel var oppe sammen med fuglene p\u00e5 altanen ved seks tiden. Pigerne kunne s\u00e5 ligge og se lidt tegnefilm eller lege med dukker indtil kl 7-8 stykker hvor jeg pligtskyldigst lavede noget morgenmad til dem, og en omgang jordemoder kaffe til mig selv..
\nTilbage til N\u00f8rrebrogade hvor jeg stred igennem sneen ind mod byen. Klokken var omkring 17, ville jeg skyde p\u00e5, og alle s\u00e5 meget travle ud med at hive pakker ud af butikkerne. S\u00e5 travlt havde jeg ikke da de to gaver jeg skulle bruge, allerede l\u00e5 under sengen, fine og p\u00e6nt pakket ind af en pige i leget\u00f8jsbutikken.
\nEn af mine kammerater havde ringet ig\u00e5r til mig og spurgt om jeg ikke ville have en kop kaffe p\u00e5 en cafe i centrum p\u00e5 hans regning, jeg havde p\u00e6nt sagt ja, og spurgt om det ikke kunne lade sig g\u00f8re p\u00e5 Shawarma House p\u00e5 Str\u00f8get, da jeg s\u00e5 kunne f\u00e5 lidt mad. Han havde accepteret, og sagt at han ville tage noget med jeg lige skulle kigge p\u00e5 og l\u00e6se. B
\n\u201cBare for at se om det var noget der kunne bruges\u201d som han p\u00e6nt udtrykte det.
\nJeg fik gratis mad og han fik en l\u00e6gmands vurdering af en tekst, om det var hans egen eller en anden bet\u00f8d ikke s\u00e5 meget.<\/p>\n
Kultorvet og K\u00f8bmagergade blev forceret, og jeg mener forceret idet der foregik en masse renovering og kommunen havde gravet en masse op og fundet dele fra en masse gamle huse nedenunder.
\nFra Rundet\u00e5rn og ind s\u00e5 det ud som om folk var helt paniske, jeg forstod dem ikke, der var jo stadig tre dage til juleaften s\u00e5 hvorfor stresse. Jeg hoppede lidt rundt mellem snedriverne og pr\u00f8vede at undg\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge mine sko endnu mere, de m\u00e5tte alts\u00e5 gerne holde til efter nyt\u00e5r, s\u00e5 jeg havde penge til at k\u00f8be nogle nye. <\/p>\n
Min kammerat som nu er en voksen mand sidst i trediverne der arbejde som erhvervsreporter p\u00e5 en st\u00f8rrere landsd\u00e6kkende avis, havde et godt liv som man ogs\u00e5 kunne se p\u00e5 ham. Han var blevet minimum 25 kilo for stor i forhold til hans ringe h\u00f8jde p\u00e5 167 centimeter. Men en gudsben\u00e5det journalist var han, og selv om han for det meste skrev om virksomheder, forstod han p\u00e5 magisk vis at f\u00e5 artiklerne til at v\u00e6re sp\u00e6ndende, og han havde det n\u00e6stst\u00f8rste antal l\u00e6sninger p\u00e5 hans avis, n\u00e5r de m\u00e5lte p\u00e5 de online artikler.
\n\u201cHej Brian\u201d sagde han da jeg tr\u00e5dte ind af d\u00f8ren og gik forbi disken, hvor de to arabiske indehavere stod.
\n\u201cDavs Henrik\u201d sagde jeg og banede mig vej ned til det f\u00f8rste bord lige efter disken, hvor han allerede sad med en hel Shawarma-ret, som havde b\u00e5de pita-br\u00f8d, salat, Humus, pomfritter og selvf\u00f8lgelig k\u00f8d. Til 69 kroner var det et godt m\u00e5ltid og han havde ogs\u00e5 bestilt et til mig, selv om jeg normalt ikke spiste helt s\u00e5 meget.
\nMen s\u00e5 kunne ham ogs\u00e5 f\u00e5 resterne som han plejede n\u00e5r vi m\u00f8dtes p\u00e5 et eller andet spisested, han skulle jo gerne holde kampv\u00e6gten.
\nJeg satte mig ned p\u00e5 den m\u00f8rkebrune tr\u00e6stol og gik i igang med at fylde et pitabr\u00f8d med alt tilbeh\u00f8ret inklusiv de syltede chili som nok skulle give varmen til min mave, og senere til toilettet.<\/p>\n
Vi m\u00f8dtes altid p\u00e5 et billigere spisested, hvor vi kunne snakke i fred uden at blive forstyrret af h\u00f8j musik og sm\u00e5b\u00f8rns skr\u00e5len, som vi havde pr\u00f8vet p\u00e5 cafeer. Der blev altid valgt et sted uden for mange mennesker, hvor priserne var rimelige.
\nDet bet\u00f8d ogs\u00e5 at p\u00e5 de bev\u00e6rtninger var de andre g\u00e6ster fuldst\u00e6ndig ligeglade med 2 halv-gamle fyre der sad og snakkede.
\n\u201cHvad var det jeg skulle kigge p\u00e5 ?\u201d
\nHenrik kiggede op fra det godt massakrerede pitabr\u00f8d.
\n\u201cJeg fik nogle papirer fra en bekendt, som jeg en gang gik p\u00e5 merkonom studiet med\u201d
\n\u201cOk hvilke papirer ?\u201d spurgte jeg, hvis der var noget sp\u00e6ndende ville han for pokker selv skrive historien.
\n\u201cJamen\u201d sagde han med noget der lignede fr\u00e5de om munden, indtil jeg opdagede at det var hvidl\u00f8gs-creme-fraiche dressingen.
\n\u201cJeg kan ikke selv skrive ud fra de papirer, ikke endnu jeg syntes ligesom der mangler nogle ting.\u201d
\n\u201chmmm, og hvad er det s\u00e5 du vil betro mig med ??\u201d spurgte jeg lettere undrende, mens jeg tog en god bid med ekstra chilisovs p\u00e5.
\n\u201cJamen\u201d sagde han igen, det plejede han da vist kun at sige n\u00e5r han var nerv\u00f8s.
\n\u201cDet er nogle papirer der fort\u00e6ller om den her sociale tjeneste som arbejder sammen med en masse andre firmaer. De skulle kontrollere og styre hele markedet med deres samarbejde.\u201d
\n\u201cDet lyder alts\u00e5 en anelse svagt, mester\u201d sagde jeg en smule undrende.
\n\u201cHvilke firmaer er der tale om ??\u201d spurgte jeg.
\n\u201cJamen, det ene er THE MESH, du ved\u201d
\nOK det havde jeg h\u00f8rt om, jeg var ogs\u00e5 tilmeldt sammen med cirka en milliard andre mennesker p\u00e5 kloden. Hvordan det var undg\u00e5et firmaet a f\u00e5 de resterende godt 5 milliarder mennesker p\u00e5 var mig en g\u00e5de. Alle kendte The Mesh, eller \u201cThe big mess\u201d som mange af mine engelsk talende venner yndede at kalde det.
\nDet var ogs\u00e5 temmelig rodet, jeg var koblet sammen med omtrent 60 mennesker sidste gang jeg kiggede p\u00e5 nettet.
\nDe fleste var nogle jeg havde kendt i en kort periode af mit liv, for eksempel fra dengang jeg gik p\u00e5 efterskole. eller p\u00e5 Teknisk Skole.
\nDet var ikke meget tid jeg brugte p\u00e5 det, der var vist ogs\u00e5 at par af mine ex-kones venner tilknyttet mig stadig derinde. S\u00e5 de kunne f\u00f8lge med i n\u00e5r jeg cirka en gang hver 6 m\u00e5ned lavede en status opdatering som det s\u00e5 p\u00e6nt hed.
\n\u201cDe er jo ogs\u00e5 overalt, alle integrerer med dem p\u00e5 et eller andet plan.\u201d
\n\u201cSelv Danmarks radio er totalt tilknyttet dem, der Mesh-knapper p\u00e5 alle de sider man browser ind p\u00e5, selv p\u00e5 P4.\u201d grinede jeg
\nDer sad en 5-6 andre g\u00e6ster herinde p\u00e5 Shawarma House, jeg kunne h\u00f8re at dem ved n\u00e6rmeste bord lige p\u00e5 den anden side af den minimale midtergang, snakkede norsk. Det var 2 unge fyre og en pige. Hun s\u00e5 faktisk meget s\u00f8d ud, hvis jeg bare havde v\u00e6ret 15 \u00e5r yngre. De to fyre s\u00e5 ogs\u00e5 ud til at v\u00e6re p\u00e5 cirka samme alder, omtrent de 20 \u00e5r.
\nPigen lignede en der havde lidt romablod i \u00e5rerne, det samme gjorde den ene fyr, mens den anden fyr var fuldst\u00e6ndig hvidh\u00e5ret med Bulldog tr\u00f8je, en st\u00f8rrere k\u00e6de om halsen der lignede guld, og et par bukser der var nogle numre for store p\u00e5 alle leder og kanter. P\u00e5 bukserne var der ogs\u00e5 tegnet en bulldog, mens hans lettere udtr\u00e5dte sko vist var fra Adidas.
\nPigen havde en bl\u00e5 sportstr\u00f8je p\u00e5 ogs\u00e5 fra Adidas lignede, sammen med et par sort gamacher og nogle sorte nike sko, som i deres sort\/gr\u00e5\/hvide udtr\u00e5dte teint havde cirka samme farve som hendes h\u00e5r og ansigt hvor makeup\u2019en var sort med sorte streger.
\nDen sidste fyr var meget usynlig med samme farve t\u00f8j som pigen, men selvf\u00f8lgelig uden al make-up\u2019en.
\nDe m\u00e5tte v\u00e6re s\u00f8skende r\u00e6sonnerede jeg, og den sidste fyr m\u00e5tte v\u00e6re k\u00e6reste til den ene af dem. Hvem det var af dem betyder ikke s\u00e5 meget i vores dejligt frigjorte samfund.
\n\u201cHvem er ellers med ?\u201d spurgte jeg
\n\u201cDen anden part som er n\u00e6vnt direkte er CLS\u201d sagde Henrik med antydningen at smil om hans brede mund der stadig havde fr\u00e5de omkring den, hvilke aff\u00f8dte nogle blik kunne jeg se fra bordet ved siden af. Han havde ogs\u00e5 udryddet pita\u2019en med glubsk hastighed der kunne indbringe en olympisk medalje.
\nCLS stod for Computer and Logistic Systems, og det jeg kendte til dem var at de var en de f\u00f8rste PC udviklere tilbage i \u201870\u2019erne, og de havde siden opbygget et ry p\u00e5 samme linje som de andre store IT virksomheder som IBM, HP, og Dell. Det jeg kunne huske om det fra omtaler i B\u00f8rsen og forskellige nyhedskanaler p\u00e5 TV som NBC og CNN, var at de vist var i omegnen af 100.000 ansatte, og havde fornylig opk\u00f8bt en masse andre virksomheder inden for forskellige fag. CLS udviklede vist selv en del af deres maskineri, ligesom Apple gjorde med deres i-altmuligt produkter.
\n\u201chmmm\u201d mumlede jeg, CLS kendte jeg godt, jeg havde haft en af deres maskiner p\u00e5 et tidspunkt. Den havde da virket ok med den standard installerede Windows Vista. Den var tildelt mig af firmaet, og havde b\u00e5de sim-kort internt, og alle mulige andre tr\u00e5dl\u00f8se forbindelser der gjorde at jeg altid var koblet sammen indtil flere apparater p\u00e5 kontoret, og kunne arbejde selv n\u00e5r jeg sad i toget.
\nDen var dog blevet udskiftet med Mac\u2019en som jeg bedre kunne lide designet p\u00e5, ikke at jeg gjorde det meget i design i min lejlighed, men mac\u2019en gav stadig credit p\u00e5 cafe\u2019erne.
\n\u201cEr der flere indblandet, og hvordan h\u00e6nger det hele sammen min ven ?\u201d
\n\u201cDet ved jeg ikke helt\u201d sagde Henrik.
\n\u201cMen der st\u00e5r lidt i papirerne om at de har lavet nogle aftaler p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs for blandt andet at styre tilgangen til nettet, og bestemme hvordan og hvad folk skal se. The mesh har en styrende rolle. De samarbejder ogs\u00e5 med alle de store softwarehuse. Desuden har de lavet aftaler med producenter som CLS, s\u00e5 de 100% kontrollerer indholdet som folk ser og k\u00f8ber ud fra.\u201d
\n\u201cJamen\u201d sagde jeg med en snert af interesse, \u201cHvad er det lige netop jeg skal, min ven ?
\n\u201cDet lyder interessant, men jeg ved ikke lige hvad det har med mig at g\u00f8re alts\u00e5. Du ved jo jeg er en teknisk redakt\u00f8r som kun arbejder med at f\u00e5 publikationer ind p\u00e5 det danske marked !\u201d
\nHenrik smilede lidt sk\u00e6vt, og en anelse for fr\u00e6kt til at jeg kunne lide det. Ikke fr\u00e6kt p\u00e5 den lumre m\u00e5de, men mere fr\u00e6kt som i \u201cjeg ved hvad du laver og jeg skal nok f\u00e5 dig p\u00e5 krogen\u2019 facon. Det kunne jeg ikke lide, det lugtede af arbejde som jeg pr\u00f8vede at holde p\u00e5 et regelm\u00e6ssigt minimum, idet jeg v\u00e6rdsatte min fritid h\u00f8jere.
\n\u201cDet er sgu da lige netop derfor jeg ville snakke med dig gamle dreng. Hvor mange gange har du ikke snakket om alle de dybt kedelige b\u00f8ger om finansmarkederne du fik igennem h\u00e6nderne. Hvordan man kan tjene en million bare ved at f\u00f8lge et par gode r\u00e5d i een bog\u201d
\nHan smilede endnu mere k\u00e6kt, og det gav mig faktisk en smule kuldegysninger.
\n\u201cHvilken viden vil du s\u00e5 bruge fra alle de b\u00f8ger ?. Er der virkelig noget der kan bruges til at afsl\u00f8re hvordan de der firmaer styrer markedet ?\u201d
\n\u201cNej du\u201d sagde han og kiggede mod tallerkenen som efterh\u00e5nden var klinisk st\u00f8vsuget for krummer, humus og k\u00f8d. Jeg vidste godt hvordan han havde n\u00e5et sin nuv\u00e6rende kampv\u00e6gt.
\n\u201cDu har jo over de sidste par hundrede 8-ball spil pralet med at du havde m\u00f8dt en masse fine kontakter rundt omkring som havde en masse baggrundsstof om de store multinationale virksomheder.\u201d
\nJeg kiggede direkte p\u00e5 ham, det var rigtigt at hver eneste gang vi begge havde haft brug for at slippe v\u00e6k fra vores koner, s\u00e5 havde vi m\u00f8dtes nede i billiardcafeen, og taget et slag 8-ball eller 5.
\nVi havde spillet rigtigt meget, ihvertfald indtil jeg blev skilt, og der lige pludselig blev travlt i mit nye liv som ungkarl. Henrik savnede vist vores spil, og de sidste par gange havde han n\u00e6vnt at konen syntes det var rigtigt sk\u00f8nt at han lige pludselig var s\u00e5 meget hjemme.
\nDet kunne jeg ikke forst\u00e5, vi havde kun brugt 2-3 aftener per uge.
\nMen jeg havde vist snakket om alle de mennesker jeg mailede med p\u00e5 ugenlig basis omkring de forskellige b\u00f8ger der blev udgivet, og som kunne v\u00e6re interesante for lille danmark. Det var s\u00e5dan en form for markedshandel, de fortalte mig om de b\u00f8ger som der kunne v\u00e6re penge i, og jeg gav dem info om de b\u00f8ger som blev skrevet p\u00e5 mit forlag, som de andre kunne have interesse i.
\nDet havde givet mig en masse info, og kontakter, og Henrik m\u00e5tte have lugtet det med sin fine journalistiske n\u00e6se.
\nHan havde lugtet blod, penge, og muligheden for at f\u00e5 lavet et scoop af den helt store karakter.
\n\u201cHvorfor mig ?\u201d spurgte jeg mens jeg tog en ordentlig slurk af den ikke s\u00e5 hippe almindelige cola med sukker.
\n\u201cJeg kan ikke selv forf\u00f8lge de leads der er beskrevet i papirerne, da det kr\u00e6ver at man m\u00e5ske rejser lidt rundt og snakker med et par mennesker.\u201d
\nIndr\u00f8mme m\u00e5tte jeg at det var nemmere for mig at rejse 12 ud af en 14 dages periode, da det var den tidsramme hvor jeg ikke tvillingerne.
\n\u201cDu snakkede en gang om de der gutter du kendte i US som kunne skaffe alle mulige m\u00e6rkelige info, p\u00e5 m\u00e5der som du ikke engang i din bedste brandert kendte til.\u201d
\n\u201cJa ja\u201d mumlede jeg, \u201cde er vist ogs\u00e5 ok, jeg har aldrig m\u00f8dt dem men de lyder sjove\u201d
\n\u201cfint det er lige s\u00e5dan nogle vi har brug for, vil du ikke l\u00e6se papirerne s\u00e5 min ven ?\u201d
\nDen m\u00e5tte jeg lige vende et par gange, et par store koncerner indblandet i noget der lignede samhandel, insiderhandel, monopolstyring, og et par andre ting der vist kunne afm\u00e5les med straf i hele den vestlige verden.
\n\u201cDer ligger ogs\u00e5 en kontant bonus til dig, hvis du vil kigge p\u00e5 det og grave lidt efter noget info til\u201d sagde han, nu med en pludselig alvorlig mine.
\nVi havde tilbragt mange timer sammen, og jeg kendte hans ansigtsudtryk bedre end jeg kendte mine egne.
\nTilf\u00e6ldigvis havde jeg noget ferie til gode, og der var ikke lige nogle projekter p\u00e5 vej ind af d\u00f8ren som jeg skulle igang med. Det m\u00e5tte jeg vist ogs\u00e5 have fortalt sidste gang vi m\u00f8dtes.
\n\u201cOk s\u00e5 giv mig din svinehund\u201d sagde jeg og grinede svagt
\n\u201cNu skal jeg sgu og lege privat detektiv for dig.\u201d
\nHenrik grinede og kiggede p\u00e5 mig
\n\u201cS\u00e5 er det ikke f\u00f8rste gang vel, men tag nu hjem og l\u00e6s papirerne og giv mig et kald imorgen hvad du synes\u201d
\nI mine tidlige dage havde jeg hjulpet ham lidt med info om forskellige danske virksomheder, det var lidt materiale som jeg fik fra forskellige b\u00f8rshandlere p\u00e5 det tidspunkt. Det sjove var at de altid vidste hvad der skete i de virksomheder, og indimellem vidste de mere end direktionen gjorde.
\nDet materiale havde Henrik f\u00e5et et par gange, og den ene virksomhed havde udskiftet b\u00e5de direkt\u00f8r, finanschefen og formande for bestyrelsen. En af de andre virksomheder han havde skrevet om havde direkt\u00f8ren lugtet lunten og f\u00e5et Finansdirekt\u00f8ren fyret, for man fyrede jo ikke begge p\u00e5 samme tid, hvilket var smart da direkt\u00f8ren s\u00e5 kunne blive siddende selvom han udnyttet sin position til lidt insiderhandel. Alle vidste det efter Henrik\u2019s artikelserie, og der gik da ogs\u00e5 kun et halvt \u00e5r s\u00e5 r\u00f8g direkt\u00f8ren uden at det havde f\u00e5et den helt store omtale.
\nDen sidste virksomhed hvor jeg havde hjulpet med lidt info fra en person i Frankfurt, havde slet og ret beg\u00e6ret sig konkurs, alle aktiviteter var s\u00e5 blevet opk\u00f8bt af en kinesisk handelsmand, og produktionen fortsatte nu i Shenyang i Folkets Republik.
\nJeg tog kuverten, sagde p\u00e6nt tak for mad, og skyndte mig ud i det dejlige danske vintervejr i mine italienske sko.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kap.1 Shawarma Det var en af de dage i december, hvor sneen for en gangs skyld v\u00e6ltede ned, men vores vejrprofeter p\u00e5 konkurrende stationer k\u00e6mpede om at udn\u00e6vne en hvid jul. Det var jul, og det var cool i bogstaveligste forstand, temperaturen havde n\u00e5et et lavpunkt p\u00e5 minus ti grader, og med en lille vinterstorm […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1247,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[485],"tags":[486,487,797,347],"class_list":["post-1246","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-konglomeratet","tag-conglomerate","tag-fiction","tag-konglomeratet","tag-mikael-green-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/conglomerate.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1246","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1246"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1246\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1248,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1246\/revisions\/1248"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1246"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1246"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1246"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}