{"id":1249,"date":"2012-04-09T22:07:16","date_gmt":"2012-04-09T21:07:16","guid":{"rendered":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1249"},"modified":"2012-04-09T22:09:07","modified_gmt":"2012-04-09T21:09:07","slug":"kapitel-2-forfolgelse","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1249","title":{"rendered":"Kapitel 2 &#8211; Forf\u00f8lgelse"},"content":{"rendered":"<p>Kap.2 Forf\u00f8lgelse<\/p>\n<p>Jeg kom ud af Shawarma House med n\u00e6sten t\u00f8rre sko, men det holdt kun et ganske kort \u00f8jeblik f\u00f8r mine sko var tilbage i samme f\u00f8re som da jeg p\u00e5 vej mod Str\u00f8get.<br \/>\nKuverten f\u00f8ltes ikke s\u00e5 tung i h\u00e5nden og jeg undrede mig over hvor mange ark der egentlig l\u00e5 i den.<br \/>\nStr\u00f8get var befolket af en s\u00e6r blanding af mennesker, folk der var p\u00e5 vej hjem fra arbejde eller p\u00e5 vej til arbejde. Der var japanske turister som s\u00e5 meget fortabte ud i denne bitterkolde danske vinter.<br \/>\nDesuden var der et hav af alle mulige andre mennesker der kunne v\u00e6re sv\u00e6re at bed\u00f8mme udgangspunktet p\u00e5. Det kunne t\u00e6nkes at det var fordi at alle mennesker var if\u00f8rt store vinterjakker, huer, vanter, og halst\u00f8rkl\u00e6der. Det var kun de japanske turister der kunne spottes p\u00e5 et splitsekund, og kun p\u00e5 grund af deres kameraer.<br \/>\nDet var m\u00e5ske en cliche, men den holdte stadig i K\u00f8benhavn.<br \/>\nJeg kiggede p\u00e5 vinduerne mens jeg valgte at  tage retning mod K\u00f8bmagergade og Rundet\u00e5rn for at komme rundt mod N\u00f8rreport og den vej hjem.<br \/>\nForskelligheden i juletilbud var abnorm, man kunne f\u00e5 alt p\u00e5 tilbud selv i julem\u00e5neden var nogle butikker havde 50% af deres \u00e5rlige oms\u00e6tning, og jeg kunne selv efter en m\u00e5ned med tilbud bliver overrasket over hvad man kunne f\u00e5.<br \/>\nJeg n\u00e5ede ned til Amagetorv og kiggede i et par sekunder i den nye Disney butiks vindue for at se om der m\u00e5ske var en lille ting jeg kunne score et par billige point p\u00e5 hos tvillingerne.<br \/>\nMens jeg kiggede p\u00e5 diverse dukker i vinduet, s\u00e5 jeg pludselig en mand i spejlbilledet der stod et par meter tilbage mod Str\u00f8get og det s\u00e5 ud som om han stirrede meget direkte p\u00e5 mig.<br \/>\nNakkeh\u00e5rerne rejste sig en smule, jeg kunne ikke lide at blive nedstirret, og slet ikke bagfra.<br \/>\nManden i spejlbilledet var s\u00e5vidt jeg havde spottet, omkring de 30 \u00e5r, med et tyndt spidst ansig med en masse m\u00f8rke sk\u00e6gstubbe. Han lignede en russisk s\u00f8mand hvis jeg skulle sammenligne ham med en type.<br \/>\nHan havde en sort l\u00e6derjakke og handsker, samt et par almindelige bl\u00e5 cowboybukser. H\u00e5et var lidt tyndt med en spids ud i kanten og ikke en lige pandelinje.<br \/>\nAnsigtstr\u00e6kkene havde jeg ikke lige kunnet se tydeligt, men nogle stikkende \u00f8jne var dt der havde f\u00e5et mine nakkeh\u00e5r til at rejse sig.<br \/>\nJeg drejede mig rundt for at kigge, men i de f\u00e5 sekunder hvor mit blik skiftede fra butiksruden til gaden bag mig, var han v\u00e6k. partner<br \/>\nUnset hvor jeg kiggede kunne jeg ikke se nogen, hverken ned bag ved Storkespringvandet eller rundt p\u00e5 Amagertorv. Men nu var der vist ogs\u00e5 1000 mennesker i sorte jakker indenfor de n\u00e6rmeste 100 meter, og med al den sne der v\u00e6ltede ned var det helt umuligt.<br \/>\nGad vide om jeg var lidt skizofren, men pyt det kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret en anden desperat mand der skulle finde de sidste julegaver i butikken.<br \/>\nP\u00e5 vej K\u00f8bmagergade kiggede jeg videre rundt i de forskellige butikker for at se om manden dukkede op igen. Kuverten f\u00f8ltes pludselig lidt tung i min h\u00e5nd, og jeg undrede mig endnu mere over hvad der egentlig var i den.<br \/>\nHenrik havde v\u00e6ret meget opsat p\u00e5 at jeg skulle l\u00e6se det, og med hans n\u00e6se for historier, m\u00e5tte der v\u00e6re noget i det.<br \/>\nJeg smuttede ind i kaffebaren i den store boghandel for lige et snuppe en meget utrendy Cappucino med i h\u00e5nden. Den var stor og varm og fratog mig en mindre formue, men det var byens bedste kaffe, og ham der betjente mig som stamkunde blinkede altid til mig.<br \/>\nDet var p\u00e5 sin plads s\u00f8dt nok, men bare han holdt sig p\u00e5 sin side af disken var det ok, jeg var ikke til fyre, men jeg accepterede deres valg.<br \/>\nMin ekskones far havde i en alder af 45 \u00e5r valgt at hoppe ud af skabet, og f\u00e5 sig en ny partner af samme k\u00f8n.<br \/>\nDet havde givet en sjov f\u00f8rste middag med den nye \u201csvigermor\u201d, men det var ogs\u00e5 blevet hverdag igen, og alt faldt tilbage i det normale.<br \/>\nJeg var n\u00e6sten ved N\u00f8rreport da jeg s\u00e5 ham igen.<br \/>\nHelt tilf\u00e6ldigt s\u00e5 jeg ham da jeg kiggede p\u00e5 en skobutik hvor der var 2 s\u00e6t fodt\u00f8j til eet s\u00e6ts pris, og da det var vintersko var det noget mine f\u00f8dder ville s\u00e6tte pris p\u00e5 i forhold til de noget gennemfugtige italienere jeg havde p\u00e5 nu.<br \/>\nHan stod skr\u00e5t bagved ovre ved en bagerbutik, jeg var sikker p\u00e5 det var den samme mand som jeg havde set p\u00e5 Amagertorv.<br \/>\nDet rislede koldt ned af ryggen, og jeg fik en bange anelse.<br \/>\nJeg pr\u00f8vede at fokusere p\u00e5 fodt\u00f8jet i vinduet, men jeg kunne ikke rigtig f\u00e5 mine \u00f8jne i den retning.<br \/>\nN\u00f8rreport l\u00e5 heldigvis 200 meter v\u00e6k s\u00e5 jeg valgte at haste den vej for at se om jeg kunne fange en bus mod det ydre N\u00f8rrebro.<br \/>\nHeldigvis holdt 350S\u2019eren der, da jeg n\u00e5ede over til busfelterne, den gik direkte til N\u00f8rrebro St. hvor jeg havde sm\u00e5 minutter hjem.<br \/>\nStorbylivet havde fanget mig, og en bil var der ikke plads til nede p\u00e5 gaden, s\u00e5 jeg havde eftert\u00e6nksomt investeret i et m\u00e5nedskort til Zone 1 og 2 som lige d\u00e6kkede mit behov for transport. Jeg havde desuden en gammedags budcykel med lad foran, en s\u00e5kalds \u201cLille-John\u201d, den d\u00e6kkede mine behov i godt vejr, og der var plads til tasken, og indimellem en Arla-gr\u00f8n m\u00e6lkekasse med indk\u00f8b.<br \/>\nJeg smuttede ind i bussen, og fandt min s\u00e6dvanlige plads lige omkring bagd\u00f8ren. Der sad jeg lavt og der var ingen trin ned n\u00e5r jeg skulle ud af bussen, det var m\u00e5ske lidt mageligt men det var rart, og for det meste satte der sig en pensionist p\u00e5 yderste s\u00e6de.<br \/>\nJeg kiggede ud gennem bagd\u00f8ren, men kunne ikke se ham \u201crusseren\u201d. Gad vide om jeg var overk\u00f8rt eller min fantasi bare havde taget overh\u00e5nd.<br \/>\nBussen sneglede sig gennem december mylderet op gennem N\u00f8rre Farimasgade til N\u00f8rrebros Runddel hvor man stadig kunne se arret efter Jagtvej 69, og videre til N\u00f8rrebro Station.<br \/>\nDet var min tur til at st\u00e5 af inden bussen fortsatte mod Ballerup, hvor jeg ufrivilligt var landet et par gange i en stor brandert efter et spil med Henrik.<br \/>\nJeg smuttede under S-Togs broen og gik ned ad Nordre Fasanvej mod den lidt \u00e6ldre tarvelige blok hvor jeg havde min hybel. Den l\u00e5 stille og roligt, hvis man kan kalde Nordre Fasanvej det, lige ved siden af br\u00e6ndehandleren, som havde overlevet indtil flere menneskealdre med at forsyne os k\u00f8benhavnere med br\u00e6nde.<br \/>\nEndelig i min opgang, som lignede noget helt andet end det ydre af bygningen, vi havde i ejerforeningen malet opgangen sidste \u00e5r, og den var ret nydelig.<br \/>\nN\u00f8glen gik i l\u00e5sen i min d\u00f8r p\u00e5 anden sal, og jeg tr\u00e5dte ind til mit lille hjem.<br \/>\nKuverten lagde jeg p\u00e5 spisebordet, og fik langt om l\u00e6nge de udtjente italienere af f\u00f8dderne, sokkerne vr drivende, og manglede vistnok lidt f\u00f8lelse p\u00e5 spidsen af t\u00e6erne, dog mest p\u00e5 venstre fod.<br \/>\nJeg kiggede engang p\u00e5 den venstre sko, tog den op fra gulvet hvor den havde lavet en fin aftegning, og ganske rigtigt, der var hul i l\u00e6deret under foreste tr\u00e6depude.<br \/>\nIkke s\u00e5 underligt at min fod var kold, jeg drejede stolen over mod radiotoren som var af den gamle smedejernstype, med godt 20 lag maling. Men den var varm, og altid dejlig at bruge som hule for mine tvillinger. De fik en god lun rede derinde. med radiatoren som endev\u00e6g.<br \/>\nKuverten l\u00e5 og kaldte p\u00e5 mig p\u00e5 bordet, n\u00e5 men skidt jeg m\u00e5tte hellere se hvad der var i den.<br \/>\nJeg tog kuverten op og kiggede p\u00e5 den som de altid gjorde i de popul\u00e6re serier i tv\u2019et, men jeg kunne hverken ane fingeraftryk eller andet.<br \/>\nDet var en ganske almindelig brun kuvert med uden ruder eller noget andet der stod \u201cHenrik\u201d p\u00e5 den og ikke andet.<\/p>\n<p>Jeg \u00e5bnede den, og tog et bundt papirer ud, det s\u00e5 ud som fint papir men uden monogram eller firma p\u00e5 det. Det l\u00e5 fint i h\u00e5nden og virkede tungt, jeg antog at det var noget kraftigt papir med en v\u00e6gt p\u00e5 mere end 170g\/m2 da det var h\u00e5ndskrevet og ikke kunne bruges i en normal printer.<br \/>\nDet var helt fylt med en fin sirlig skrift, som lignede en blanding af skr\u00e5skrift og blokbogstaver.<br \/>\nJeg begyndte at l\u00e6se teksten der var p\u00e5 engelsk, den fortalte om CLS og The Mesh, og nogle andre globale virksomheder som alle via ejede en aktiemajoritet af hinanden, p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.<br \/>\nThe Mesh havde lige offentligt k\u00f8bt den ene mobil-producent, s\u00e5 den del af teksten kunne jeg springe over.<br \/>\nDer var referencer til bestyrelsesform\u00e6nd i de forskellige virksomheder, men ingen i de enkelte bestyrelser besad \u00f8jensynligt et antal poster i andre bestyrelser der gjorde det suspekt.<br \/>\nMen ud fra papirerne kunne jeg ikke se hvem der sad med den st\u00f8rste magt i dette netv\u00e6rk, der m\u00e5tte da v\u00e6re een person der overordnet trak i tr\u00e5dene.<br \/>\nResten af papirerne var bare forts\u00e6ttelse af de f\u00f8rste par sider, men om alle de andre virksomheder i dette globale netv\u00e6rk, som m\u00e5tte have en topledelse.<br \/>\nPapirerne r\u00f8g tilbage i kuverten, nu m\u00e5tte det v\u00e6re tid til en snebajer, som stod og ventede p\u00e5 mig i k\u00f8leskabet. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kap.2 Forf\u00f8lgelse Jeg kom ud af Shawarma House med n\u00e6sten t\u00f8rre sko, men det holdt kun et ganske kort \u00f8jeblik f\u00f8r mine sko var tilbage i samme f\u00f8re som da jeg p\u00e5 vej mod Str\u00f8get. Kuverten f\u00f8ltes ikke s\u00e5 tung i h\u00e5nden og jeg undrede mig over hvor mange ark der egentlig l\u00e5 i den. [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1247,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[485],"tags":[486,487,797,347],"class_list":["post-1249","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-konglomeratet","tag-conglomerate","tag-fiction","tag-konglomeratet","tag-mikael-green-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/conglomerate.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1249"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1251,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1249\/revisions\/1251"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1249"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1249"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1249"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}