Kap.3 Henrik<\/p>\n
Henrik gik ud af Shawarma House godt eet minut efter Brian, efter at have ladet vandet p\u00e5 det lille men renlige toilet.
\nUde p\u00e5 Str\u00f8get drejede han op imod R\u00e5dhuspladsen for at n\u00e5 hen til parkeringen ved N\u00f8rre Voldgade. hvor hans lille bil holdte og ventede. Det var en lille og sparsommelig Volkswagen Lupo med en dieselmotor. Den gik cirka 25 kilometer per liter diesel, og gjorde at han kunne optjene en lille gevinst ved at f\u00e5 statens takster for at k\u00f8re ud og lave artikler.
\nHenrik opdagede ikke den lille mand der iagttog ham fra busstoppestedet p\u00e5 den anden side af vejen, han satte sig ind i bilen og fik den ud fra parkeringspladsen som l\u00e5 midt imellem k\u00f8rebanerne.
\nHan havde tidligere p\u00e5 dagen lavet en kopi af papirerne som Brian havde f\u00e5et, efter selv at have genneml\u00e6st dem.
\nHans konklusion var at det var en historie der kunne indbringe en indtjening, og give ham et ry i branchen.
\nIkke at han ikke havde det i forvejen, men han ville v\u00e6re den bedste, og det havde g\u00e5et mere ud over hans kone og barn, idet han havde tilbragt mange timer p\u00e5 landevejen med at f\u00e5 historierne i hus.
\nHan drejede ned op mod Bispeengbuen for at komme hjem til r\u00e6kkehuset i Sm\u00f8rum, hvor han kone ventede og hans lille dreng forh\u00e5bentlig l\u00e5 og sov.
\nHenrik lagde ikke m\u00e6rke til den diskrete bil der fulgte efter ham i j\u00e6vnt tempo mens han holdt inderbanen. Bilen var i en standard gr\u00e5 farve der denne vinterdag faldt n\u00e6sten i eet med omgivelserne, ingen andre ydre kendetegn.
\nDa han holdt i krydset ved Hiller\u00f8dgade kiggede han op i bakspejlet og smilede til den halvskaldede mand med fyldige kinder der kiggede tilbage mod ham, bag ved ham holdt der en hvid varebil hvor der stod VVS p\u00e5 k\u00f8leren.
\nHan t\u00e6nkte et \u00f8jeblik om han snart skulle f\u00e5 ringet til en VVS\u2019er for at f\u00e5 udskiftet det toilet de havde hjemme, som var installeret samtidig med huset tilbage i \u201860\u2019erne.
\nDe var ikke rige, men hans arbejdede forsynede ham og fruen med penge nok til at hun kunne g\u00e5 hjemme sammen med den lille.
\nDer blev gr\u00f8nt i krydset og han gav den lille bil gas for at komme op gennem Borups Alle, han fortsatte i indersporet som han plejede for at spare s\u00e5 meget p\u00e5 dieselen som muligt.
\nEn stor gr\u00e5 bil racede udenom ham i midtersporet og tvang sig ind foran ham, lige inden krydset ved Hulg\u00e5rdsvej.
\n\u201cSikken en idiot\u201d, t\u00e6nkte han, mens han holdt lige bag ved den store bil. Det lignede een af dem som politiet brugt som civil-biler men der manglede de sm\u00e5 bl\u00e5 lygter p\u00e5 bagkofangeren som plejede at afsl\u00f8re dem, sammen med dem p\u00e5 fronten normalt indbygget i k\u00f8lergrillen.
\nHan var blevet god til at spotte de civile politibiler, gennem sit arbejde var han kommet p\u00e5 tv\u00e6rs af en del af dem, ogs\u00e5 selvom han var erhvervsreporter. De gutter der arbejdede p\u00e5 B.T, eller Ekstra-Bladet m\u00e5tte se dem hver eneste dag.
\nPludselig \u00e5bnede f\u00f8rerd\u00f8ren sig p\u00e5 bilen foran, han holdte lidt ind mod den midterste vognbane og kunne ikke se den anden side af bilen.
\n\u201cHva……………..\u201d N\u00e5ede han lige at t\u00e6nke inden passagerd\u00f8ren gik op og en mand kl\u00e6dt i en almindelig dynejakke og cowboybukser satte sig ind.
\nPersonen der var steget ud af f\u00f8rerd\u00f8ren bankede p\u00e5 hans vindue, og han rullede ned mens sneen f\u00f8g ind i bilen.
\n\u201cDU f\u00f8lger efter mig !\u201d Sagde personen der viste sig at v\u00e6re en kvinde, hvis tr\u00e6k var noget udviskede p\u00e5 grund af al vintert\u00f8jet.
\n\u201cBurmeister som sidder ved siden af dig vil s\u00f8rge for at du intet g\u00f8r, ud over hvad jeg siger\u201d fortsatte kvinden.
\n\u201cHvad fanden foreg\u00e5r der ?\u201d udbr\u00f8d Henrik, hans sind var i vildt opr\u00f8r, det havde han aldrig oplevet i alle sine \u00e5r som reporter.
\n\u201cBare f\u00f8lg efter, tak\u201d sagde kvinden og drejede rundt.
\nHun var rimeligt tr\u00e6net s\u00e5 det ud til, en god r\u00f8v kunne Henrik se gennem sneen, inden hun satte sig ind i bilen.
\nHan rystede og kunne ikke lige fatte hvad der skete.
\n\u201cDu skal k\u00f8re nu\u201d, sagde manden i dynejakken der nu sad p\u00e5 hans passagers\u00e6de, hvilket vil sige at hans dynejakke var kun 3-4 centimer fra hans gamle udslidte l\u00e6derjakke.
\nHvis han havde v\u00e6ret h\u00f8jere end 167 centimer ville deres skuldre havde r\u00f8rt hinanden, og p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt var det ikke noget han br\u00f8d sig om.
\n\u201cHvem er I ?\u201d spurgte han med en svag stemme der slet ikke lignede ham.
\n\u201cDet m\u00e5 du undskylde\u201d sagde manden med dynejakken, \u201cjeg hedder Oliver Burmeister, og arbejder med \u00f8konomisk kriminalitet hos PET\u201d
\n\u201cHos PET ?\u201d
\n\u201cJa Politiets Efterretningstjeneste, den s\u00e6rlige enhed for international \u00f8konomisk kriminalitet\u201d sagde manden.
\n\u201cRight\u201d sagde Henrik, \u201cMen hvad skal I bruge mig til ?\u201d
\n\u201c\u00d8jeblik\u201d sagde Burmeister, \u201cf\u00f8lg efter min kollega tak\u201d
\nBilen foran begyndte at bev\u00e6ge sig, blinkede til h\u00f8jre og drejede op imod Hulg\u00e5rdsvej.
\nHenrik fulgte efter og s\u00e5 nu at det var en Skoda Superb, n\u00f8jagtig som politiet, de m\u00e5tte da f\u00e5 en fantastisk fl\u00e5derabat t\u00e6nkte han. Gad vide om der var en historie i det ogs\u00e5.
\nDen gr\u00e5 bil fortsatte op af Tomsg\u00e5rdsvej inden den drejede ned af M\u00f8ntmestervej, og drejede ind mod en Mosk\u00e9.
\nHenrik fulgte p\u00e6nt efter, men hvad skulle de i en Moske ?.
\n\u201cDu parkerer lige ved siden af min kollega, tak\u201d sagde manden Burmeister.
\n\u201cOk, men hvad skal jeg her ?\u201d spurgte Henrik, i l\u00f8bet af de sidste 30 sekunder havde han f\u00e5et lidt af sin ryggrad tilbage, og journalistens skarpe n\u00e6se var ved at tage over.
\n\u201cVi skal bare lige snakke lidt med dig, vores kontorer ligger her ovre bag ved.\u201d
\nHenrik steg ud af bilen, hvor kvinden stod og ventede.
\n\u201cGoddag, jeg hedder Nadia Wain, og er politikommis\u00e6r ved PET\u201d sagde kvinden og rakte h\u00e5nden frem.
\nHenrik tog imod h\u00e5nden og fik et kraftigt h\u00e5ndtryk tilbage. Den dynejakke skjulte vist en god fysik t\u00e6nkte han mens han pr\u00f8vede om hans fingre stadig sad p\u00e5 h\u00e5nden.
\nWain gik over mod en bygning bag ved den der stod Mosk\u00e9 p\u00e5, den var meget anonym og lignede en trist gr\u00e5 fabriksbygning fra \u201850\u2019erne.
\nBurmeister signalerede at han skulle f\u00f8lge efter hvilket han gjorde modstr\u00e6bende, men ansporet af den fysiske udstr\u00e5ling der kom fra manden. Han var rimelig slank, men selv med en jakke p\u00e5 s\u00e5 han meget fitness agtig ud, lige modsat af Henrik selv.
\n\u201cHvorfor ved en Mosk\u00e9\u201d spurgte Henrik, han ville aldrig have g\u00e6ttet at der l\u00e5 andet herinde.
\n\u201cVi kan v\u00e6re i fred, og n\u00e5r vi er t\u00e6t p\u00e5 moskeen s\u00e5 har vi fred, og de har fred. De ved at vi holder \u00f8je med dem, eller ihvertfald de mest radikale af dem, og vi ved at de ved at vi er fra PET og holder \u00f8je med dem. Til geng\u00e6ld kan de kun se den mest offentlige del af etaten.\u201d Burmeister kiggede rundt, ned langs bygningerne. Ingen tvivl om han var vant til at holde \u00f8je med ting.
\nHenrik fulgte efter Wain ind i bygningen og de gik op af en gost slidt jerntrappe til f\u00f8rstesalen. hvor et stort lokale \u00e5benbarede sig p\u00e5 den anden side af en gammel kontord\u00f8r med st\u00f8vet glas.
\nLokalet var stort og firkantet, og der stod s\u00e5vidt Henrik kunne se en 15-20 skriveborde, alle godt fyldt op med papirbunker.
\nRundt omkring mellem bordene stod der en masse sm\u00e5 firkantede \u201csenior\u201d flyttekasser stablet godt op med 3 til 5 stykker i hver eneste stabel.
\nP\u00e5 d\u00f8ren ind til rummet stod der ikke noget, Henrik kunne i det st\u00f8vede lys p\u00e5 trappen se at der engang havde v\u00e6ret nogle bogstaver, men han kunne ikke genkende nogen af dem.
\n\u201cHvad er det her for et sted\u201d spurgte han med sin journalistiske n\u00e6se.
\n\u201cDet er en gammel etiket-fabrik\u201d sagde Wain, \u201cDe har v\u00e6ret en del maskiner til tryk og sk\u00e6ring herinde, men i de sidste godt 10 \u00e5r har vi holdt til her.Efter 11.september blev denne enhed oprettet til at holde styr p\u00e5 global \u00f8konomisk kriminalitet i samarbejde med en masse internationale enheder.\u201d
\nHan havde bem\u00e6rket at den uskyldigt udseende d\u00f8r var forst\u00e6rket med en indre jern ramme der var svejset sammen. P\u00e5 ydersiden havde der v\u00e6ret en meget high-tech lignende kortl\u00e6ser hvor Wain f\u00f8rst havde trukket sit kort igennem og siden tastet en kode.
\nKortl\u00e6seren var i s\u00f8lv og brun med nogle sjovt lignende trekantede knapper.
\n\u201cJamen var det med mig at g\u00f8re\u201d, Henrik s\u00e5 p\u00e5 Wain og kiggede efter udtryk i hendes ansigt. Der var ingen.
\n\u201cKom herhen og s\u00e6t dig ned\u201d sagde hun og pegede p\u00e5 en stol ved et skrivebord midt i lokalet.
\nBurmeister var lige i h\u00e6lene p\u00e5 ham da han gik hen til skrivebordet, og satte sig ned p\u00e5 stolen som Wain havde peget p\u00e5.
\n\u201cDu m\u00e5 gerne sige Nadia til mig\u201d sagde hun og smilede, et professionelt smil som normalt var til t\u00e6nkt til at tage broden fra de mest nerv\u00f8se. Henrik havde set det smil mange gange, hos Stewardesser, servitriccer og lignende, s\u00e5 det tog ikke hans nerv\u00f8sitet v\u00e6k.
\n\u201cOg ham kan du kalde Oliver\u201d sagde Nadia med et vift med hovedet mod Oliver.
\n\u201cTak, jeg hedder Henrik, men det er vi vel klar over, nu jeg sidder her ?\u201d
\nHan kiggede p\u00e5 skrivebordet, som var det nok mest bel\u00e6ssede i hele lokalet.
\n\u201cDu har lige afleveret nogle papirer til een af dine gode venner\u201d sagde Oliver lavm\u00e6lt.
\n\u201cDe omhandler en konstellation af kapitalfonde som har vores interesse !\u201d
\n\u201cHvilken interesse ?\u201d Henrik kiggede op p\u00e5 ham, hvad fanden vidste de om det.
\n\u201cVi har holder et lille \u00f8je med disse virksomheder, pengetanke, fonde eller hvad du nu v\u00e6lger at kalde dem, og de dokumenter du har f\u00e5et tilsendt fra en kontakt i Amsterdam fort\u00e6ller meget godt om dem.\u201d
\nHenrik kiggede p\u00e5 ham
\n\u201cHvor…..Hvordan ved I det ?\u201d
\nNadia smilede igen, \u201cvi fik besked fra vores venner i Lyon som fortalte at ham der Spruivendijk, havde sendt nogle papirer til dig.\u201d
\n\u201cJamen\u201d, Henrik begyndte at ane en sammenh\u00e6ng.
\n\u201cVi alt det juridiske p\u00e5 plads, bare rolig\u201d sagde Nadia.
\nDet gjorde ham slet ikke rolig
\n\u201cVi har en ransagningskendelse, og vi fandt kuverten i dit affald som Spruivendijk sendte til dig\u201d
\n\u201cJamen hvordan vidste I hvad der stod i papirerne ?\u201d
\n\u201cDet ved vi heller ikke, men vi ville da gerne vide det, ser du vi mangler et par tr\u00e5de for at f\u00e5 skovlen under disse fonde i samarbejde med Interpol\u201d, Oliver kiggede p\u00e5 ham
\n\u201cHvilke tr\u00e5de ?\u201d
\n\u201cSkal vi ikke bare sige at vi har opdaget nogle uregelm\u00e6ssigheder i en stor dansk virksomhed, og for at kunne f\u00e5 dem anklaget for svindel i den store klasse. Dette er af en st\u00f8rrelse, hvor ikke engang Ekstra-Bladet eller B.T. t\u00f8r skrive om det af frygt for represallier fra ejekredsen\u201d
\n\u201cJeg er jo journalist !\u201d indrykkede Henrik.
\n\u201cDet ved vi\u201d, sagde Nadia mens hun l\u00e6nede sig tilbage i kontorstolen p\u00e5 den anden side af skrivebordet. Oliver havde placeret sig p\u00e5 en anden stol lidt skr\u00e5t bagved Henrik. Han havde taget jakken af og Henrik kunne se at han var lidt mere end almindelig tr\u00e6net.
\nNadia sad med sin dynejakke p\u00e5, men den var dog blevet lynet ned, den var dog ikke s\u00e5 \u00e5ben at Henrik kunne se om hun havde gode bryster.
\n\u201cVi vil meget gerne vide hvad der stod i de papirer !\u201d sagde Oliver.
\n\u201cJeg kan alts\u00e5 ikke huske det hele\u201d
\n\u201cSelvf\u00f8lgelig kan du det\u201d Oliver havde en lidt barskere stemme p\u00e5
\n\u201cDu er journalist, du har en n\u00e6se for disse sager, og vi ved fra nogle af dine tidligere historier, at du aldrig tager notat, men husker det hele\u201d
\nDamn t\u00e6nkte han, var der noget de ikke vidste.
\n\u201cHvordan kender I til mine sager ?\u201d
\n\u201cSkal vi ikke bare sige at din n\u00e6se for tingene, gjorde det nemmere for os, og vi sikrede at par af organisationerne der modtog st\u00f8tte fra de virksomheder aldrig kom til at lave noget i Danmark. Vi er jo en organisation der skal sikre Danmark mod terror og lignende i samarbejde med en masse andre myndigheder\u201d
\n\u201cDe papirer I siger jeg har f\u00e5et, h\u00e6nger da vel ikke sammen med mine gamle historier, er det derfor I hentede mig hertil ?\u201d Han kiggede p\u00e5 dem begge.
\n\u201cNej\u201d sagde Nadia, \u201cDet er noget helt andet, og meget st\u00f8rrere end et par skaldede danske firmaer, fort\u00e6l os hvad der stod i de papirer du fik !\u201d
\n\u201cOk ok\u201d Henrik f\u00f8lte sig en smule tr\u00e6t, gad vide hvad klokken egentlig var. Hans kone havde sat maden i ovnen som hun plejede, inden hun gik igang med at putte den lille.
\nHun var vant til at han aldrig kom hjem til normal tid, s\u00e5 det var helt normalt at maden stod i ovnen.
\n\u201cI papirerne var der hentydninger til en paraply af fonde der gik under navnet QWERTY, efter det f\u00f8rste bogstav i deres rigtige navn. Disse fonde var ejet af nogle andre fonde som bliver styret af en organisation, eller mand som ikke var n\u00e6vnt. Det hele var infiltreret ind i hinanden, men der var ingen navne p\u00e5 styrende organer, eller folk.\u201d
\nNadia kiggede p\u00e5 ham \u201cQWERTY ?\u201d
\n\u201cjeps, fem styrende fonde igen ejet af nogle mere spektakul\u00e6re fonde\u201d. sagde Henrik og kiggede p\u00e5 hende. Hun havde egentlig et meget s\u00f8dt ansigt, men hagen var lang, og han kunne stadig ikke se hendes overkrop under jakken.
\n\u201cVar det alt der stod ?\u201d Oliver l\u00e6nede sig frem
\n\u201cJa i store tr\u00e6k, men er det ikke nok ?\u201d
\n\u201cJo tak\u201d sagde Oliver, \u201cDet er fint, jeg skal nok f\u00f8lge dig ud\u201d
\nHenrik kiggede p\u00e5 ham, lavede de fis med ham. Det havde kun taget 5 minutter, al den st\u00e5hej for s\u00e5 lidt.
\nDer m\u00e5tte ligge et eller andet under, der var noget muggent ved det her. Han t\u00e6nkte s\u00e5 det knagede.
\n\u201cTak for denne gang\u201d sagde Nadia og rakte ham h\u00e5nden fra den anden side af skrivebordet.
\nHan tog imod den, og fik n\u00e6sten br\u00e6kket fingrene for anden gang denne aften.
\n\u201cog p\u00e5 gensyn\u201d sagde hun idet han vendte sig om.
\nP\u00e5 gensyn ?, hvad mente hun med det, det var alts\u00e5 for underligt det her t\u00e6nkte Henrik.
\nOliver gik lige bag ham da han gik hen mod d\u00f8ren. Han s\u00e5 at der sad personer ved et par af de andre skriveborde, det s\u00e5 ud som alle etniske lokaliteter var tilstede.
\nOliver fulgte hans blik bagfra \u201cDe andre taler ikke dansk, men de hj\u00e6lper vores arbejde her.\u201d
\nHenrik n\u00e5ede hen til d\u00f8ren og tog i den, den var l\u00e5st.
\n\u201c\u00d8jeblik\u201d sagde Oliver, Henrik kiggede p\u00e5 ham, han havde taget en dims op af lommen. og trykkede p\u00e5 den.
\nD\u00f8ren buzz\u2019ede Henrik kunne \u00e5bne den.
\n\u201cFarvel og fortsat god aften\u201d sagde Oliver \u201cjeg formoder du selv kan finde din bil\u201d
\nHenrik gik ned af trappen og ud af d\u00f8ren for enden.
\nHan stod nu med ansigt direkte til Moskeen, der stod en mennesker ude foran.
\nIkke et sted han normalt ville befinde sig tidligt p\u00e5 aftenen i det nordvestlige K\u00f8benhavn.
\nEt par stykker nikkede til, og han hilste tilbage med h\u00e5nden, bag en af ruderne i ejendommen anede han en person, og han f\u00f8lte sig overv\u00e5get, hvilket var en f\u00f8lelse han havde pr\u00f8vet f\u00f8r.
\nFornemmelsen var at blive fotograferet, de holdt s\u00f8reme godt \u00f8je med dem herovre i den anden ejendom.
\nPyt, han var jo en offentlig person der skrev om virksomheder, der var vel intet til f\u00e6lles med dem, s\u00e5 han satte sig ind sin lille bil og satte kursen mod Sm\u00f8rum.
\nMens han k\u00f8rte mod det lille r\u00e6kkehus, t\u00e6nkte han igen p\u00e5 hvor m\u00e6rkeligt denne her episode havde v\u00e6ret, han kunne ikke lige f\u00e5 delene til at passe sammen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kap.3 Henrik Henrik gik ud af Shawarma House godt eet minut efter Brian, efter at have ladet vandet p\u00e5 det lille men renlige toilet. Ude p\u00e5 Str\u00f8get drejede han op imod R\u00e5dhuspladsen for at n\u00e5 hen til parkeringen ved N\u00f8rre Voldgade. hvor hans lille bil holdte og ventede. Det var en lille og sparsommelig Volkswagen […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1247,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[485],"tags":[486,487,797,347],"class_list":["post-1252","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-konglomeratet","tag-conglomerate","tag-fiction","tag-konglomeratet","tag-mikael-green-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/conglomerate.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1252","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1252"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1252\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1253,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1252\/revisions\/1253"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1252"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1252"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1252"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}