Kap.4<\/p>\n
Jeg v\u00e5gnede med et meget tungt hoved plaget af t\u00f8mmerm\u00e6nd, den ramme snebajer jeg havde k\u00f8bt som skulle holde indtil jul, var nu halvtom.
\nEfter jeg havde lagt papirerne fra mig ig\u00e5r aftes havde jeg sat lidt musik p\u00e5, der var r\u00f8get en del Nephew igennem anl\u00e6gget s\u00e5 vidt jeg huskede.
\nDer var vist ikke et eneste album jeg ikke havde h\u00f8rt, og jeg havde taget et par \u00f8l undervejs og ladet tankerne flyve, til et sted jeg ikke kan komme i tanke om lige nu.
\nPokkers hvorn\u00e5r l\u00e6rte jeg det med \u00f8l og Nephew sammen var en dejlig cocktail men spr\u00e6nghamrende farlig. Is\u00e6r for mine h\u00e5rr\u00f8dder som var temmelig \u00f8mme.
\nTil geng\u00e6ld havde jeg til mine naboers fryd eller r\u00e6dsel, ogs\u00e5 sunget med p\u00e5 en del af de surrealistiske tekster, jeg kunne huske at \u201cTaxa Triumf\u201d og \u201cPolice Bells and church sirens\u201d havde f\u00e5et med hele stemmeb\u00e5ndet.
\nJeg havde engang v\u00e6ret til koncert p\u00e5 Danmarks Radio, og set Nephew spille sammen med en F\u00e6r\u00f8sk sangerinde der hed Eiv\u00f8r til \u201cPolice Bells and church sirens\u201d, og jeg var g\u00e5et derfra som i en rus, det havde v\u00e6ret for fedt at h\u00f8re.
\nJeg drejede rundt og kigge efter v\u00e6kkeuret, jeg skulle jo p\u00e5 arbejde.
\nHvor pokker var det nu henne det pokkers v\u00e6kkeur, n\u00e5 ja, jeg l\u00e5 i stuen og v\u00e6kkeuret der p\u00e6nt lyste tallene op i loftet i m\u00f8rke stod i sovev\u00e6relset.
\nI det mindste havde jeg smidt de italienske sko da jeg kom hjem, men det var vist ogs\u00e5 det eneste der var r\u00f8get af. Polo\u2019en, de sorte bukser, og mine Mads Christensen moderigtige stribede sokker var stadig f\u00e6stnet p\u00e5 min krop i mere eller mindre grad.
\nKlokken var 9.16 kunne jeg se p\u00e5 min mobil der l\u00e5 smidt p\u00e5 bordet, det her blev en lang dag.
\nJeg m\u00f8der for sent p\u00e5 job, og de vil s\u00e5 forvente at jeg bliver der l\u00e6ngere i aften for at godtg\u00f8re timerne, og med kraftige t\u00f8mmerm\u00e6nd vil det ikke v\u00e6re s\u00e5 fedt at skulle sidde der hele dagen.
\nHeldigvis l\u00e5 kontoret lige rundt om hj\u00f8rnet, og jeg kunne v\u00e6re der om en lille halv time n\u00e5r jeg havde taget et godt bad og blivet lidt sundere \u00f8verst oppe.
\nMen de var efterh\u00e5nden vant til at jeg ikke holdte normale arbejdstider, og jeg tror et par af de gamle bogholdere ans\u00e5 mig for lidt af en boheme.
\nJeg t\u00e6nkte lidt p\u00e5 g\u00e5rsdagens episode med Henrik, det havde v\u00e6ret meget kryptisk, og jeg mindes svagt at jeg havde udt\u00e6nkt en masse gode konspirationsteoier under indflydelse af de gode dr\u00e5ber.
\nDet var ikke allesammen jeg kunne huske, men et par stykker havde vist v\u00e6ret meget gode, og lige til en Hollywood drejebog.
\nMobilen snurrede rundt p\u00e5 bordet og blinkede i displayet \u201cH.T\u201d stod der bare i displayet, det var Henrik der var opf\u00f8rt som H.T. Jeg tog telefonen.
\n\u201cDavs mester\u201d
\n\u201cDavs du\u201d sagde Henrik, \u201cHar du f\u00e5et l\u00e6st papirerne ?\u201d
\nSom gamle kammerater beh\u00f8vede vi ikke at lave den store introduktion n\u00e5r vi ringede til hinanden.
\n\u201cJeps, meget interessant, men til en artikel er der jo masser af stof at bruge\u201d
\n\u201cJeg vil ikke kun have en artikel, jeg vil have hele historien og lidt til, jeg vil have noget jeg kan lave en formue p\u00e5\u201d. Han l\u00f8d lidt eksalteret i telefonen.
\n\u201cMen du skal tage fat i din ven Heinz, han kan hj\u00e6lpe os med mere info om pengestr\u00f8mmene\u201d
\nHeinz t\u00e6nkte jeg, Henrik kendte ham fra en tidligere sag men han var en m\u00e6rkelig lille mand. Mindre end Henrik i h\u00f8jden og meget tynd med et lille spidst ansigt.
\nHeinz var en mirakelmager n\u00e5r det galdt om f\u00f8lge str\u00f8mme, is\u00e6r dem l\u00e6sset med penge p\u00e5 vej mod de mere obskure steder som Cayman Islands og Lichenstein.
\nHvordan han n\u00f8jagtigt gjorde var stadig en g\u00e5de for mig, men ud fra Henrik\u2019s ordd bet\u00f8d det nok at jeg m\u00e5tte et smut til Kalundborg og snakke med Heinz.
\nUanset hvor lidt paranoid man kunne v\u00e6re s\u00e5 ville samtaler af vores karakter altid finde sted personligt, uden at vi skulle t\u00e6nke p\u00e5 at de digitale signaler ville blive opfanget af andre interessanter.
\n\u201cHusk at f\u00e5 kvittering p\u00e5 billeterne\u201d sagde Henrik i r\u00f8ret, ham havde jeg lige glemt
\n\u201cForresten skal du nok forvente at PET vil snakke med dig\u201d
\n\u201cHvad mener du ?\u201d spurgte jeg lidt forvirret
\n\u201cDe havde fat i mig ig\u00e5r p\u00e5 vejen hjem, meget m\u00e6rkeligt hvis jeg skal sige det mildt. De spurgte mig ud om papirerne, men jeg fortalte dem kun i hovedtr\u00e6k hvad de gik ud p\u00e5. PET har fat i et eller andet med QWERTY kapitalfondene, men de mangler at finde b\u00e5de hoved og hale i det.\u201d
\nHan trak vejret tungt i telefonen og fortsatte med at fort\u00e6lle mig om g\u00e5rsdagens hold-up, og efterf\u00f8lgende m\u00f8de p\u00e5 deres kontor.
\n\u201cDesuden\u201d sluttede han af \u201cs\u00e5 er de vist blevet dikteret af europol, interpol, FBI eller en af de andre instanser om dette. De kendte til ham gutten jeg kender i Amsterdam\u201d
\n\u201cGutten i amsterdam ?\u201d
\n\u201cJa du ved mand, ham jeg fik papirerne af\u201d
\nJeg var lettere forvirret, det var lidt hukommelse af m\u00f8det p\u00e5 grillbaren.
\n\u201cSagde du ikke at du havde f\u00e5et dem af en du havde studeret sammen med ?\u201d
\nHenrik trak vejret endnu dybere
\n\u201cJo for fanden, men jeg kan jo ikke sige alt i fuld offentlighed vel\u201d
\nS\u00e5dan plejede han ikke at v\u00e6re, han virkede meget nerv\u00f8s og det lignede ham ikke at lyve for mig.
\n\u201cHvad sker der Henrik ?\u201d sagde jeg. \u201cDu ved jeg er ogs\u00e5 lidt nerv\u00f8s, jeg havde en eller anden skummel fyr der fulgt efter mig p\u00e5 vejen hjem\u201d
\n\u201cHva\u2019 \u201c sagde han h\u00f8jt. \u201cBlev du forfulgt\u201d
\n\u201cJa det tror jeg, det virkede s\u00e5dan, men jeg s\u00e5 ham ikke da jeg n\u00e5ede herud til det ydre.\u201d
\n\u201cSnak lige om ydre, du bor sgu ikke i fucking Sm\u00f8rum\u201d
\n\u201cNahh, men det er t\u00e6t p\u00e5\u201d, sagde jeg mens jeg kiggede ud igennem vinduet ned mod gaden og br\u00e6ndehandleren.
\nDer var bare den normale trafik, og intet us\u00e6dvanligt at se.
\n\u201cDu\u201d sagde jeg, \u201cjeg damper til Heinz senere, jeg skal lige have det aftalt med ham, han er jo lidt paranoid, og meget skizofren\u201d
\n\u201cOk\u201d sagde Henrik, \u201cGiv mig et kald n\u00e5r du kan p\u00e5 tilbagevejen\u201d
\n\u201cJeps\u201d sagde jeg igen.
\nSk\u00e6rmen p\u00e5 telefonen blev blankt.
\nN\u00e5 jeg m\u00e5tte hellere f\u00e5 et bad og noget rent t\u00f8j p\u00e5, inden jeg skulle p\u00e5 job og efterf\u00f8lgende lege detektiv for Henrik.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kap.4 Jeg v\u00e5gnede med et meget tungt hoved plaget af t\u00f8mmerm\u00e6nd, den ramme snebajer jeg havde k\u00f8bt som skulle holde indtil jul, var nu halvtom. Efter jeg havde lagt papirerne fra mig ig\u00e5r aftes havde jeg sat lidt musik p\u00e5, der var r\u00f8get en del Nephew igennem anl\u00e6gget s\u00e5 vidt jeg huskede. Der var vist […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1247,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[485],"tags":[486,487,797,347],"class_list":["post-1254","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-konglomeratet","tag-conglomerate","tag-fiction","tag-konglomeratet","tag-mikael-green-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/conglomerate.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1254","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1254"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1254\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1255,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1254\/revisions\/1255"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1254"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1254"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1254"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}