Kap.5
\nDagen sneglede sig afsted p\u00e5 arbejdet, jeg l\u00e6ste korrektur p\u00e5 en ny overs\u00e6ttelse med den h\u00f8jre hjernehalvdel mens den venstre forblev slukket.
\nDen havde vist s\u00f8bet for godt i \u00f8llet, men jeg kom igennem uden at de andre n\u00e6vnte mit godt brugte udseende. T\u00f8jet var rent, men det var de genstande der l\u00e5 \u00f8verst i diverse bunker i mit t\u00f8jskab s\u00e5 farvekombinationen var ikke den mest heldige s\u00e5 vidt jeg kunne bed\u00f8mme p\u00e5 et tidspunkt efter frokost hvor jeg begyndte at kunne overskue mere end at l\u00e6se.
\nHeinz havde jeg ringet til p\u00e5 g\u00e5turen til arbejdet, og indtalt en besked p\u00e5 hans mobilsvar om at jeg ville dukke op ved 18-tiden om samme aften.
\nHeinz var ikke typene der tog telefonen for at snakke, man kunne f\u00e5 lov til at l\u00e6gge en besked, og s\u00e5 ringede han typisk tilbage indenfor en times tid fra et hemmeligt nummer.
\nSom sagt s\u00e5 var fyren lettere paranoid, og led af skizofreni og forf\u00f8lgelsesvanvid, s\u00e5 han var en ugift mand p\u00e5 de cirka 40 \u00e5r ville jeg skyde p\u00e5.
\nN\u00e5r han ringede tilbage bekr\u00e6ftede han altid aftalen, og lagde p\u00e5 inden for 20 sekunder efter starten p\u00e5 opkaldet. Afh\u00e6ngig af hvilket teleselskab han ringede igennem og modtageren rent faktisk tog telefonen, s\u00e5 gav det ham 5-10 sekunder til at snakke.
\nDa klokken var cirka 16 havde jeg kv\u00e6rnet 10-12 kopper kaffe p\u00e5 kontoret, og pakket sammen for at kunne n\u00e5 toget til Kalundborg.
\nTuren med S-Tog til hovedbanen va begivenhedsl\u00f8s, men jeg havde en konstant undren over hvor mange pakker det egentlig lykkedes folk at sl\u00e6be rundt p\u00e5, jeg havde nok taget en taxa istdet for at belemre alle med sytten poser.
\nMen igen det var ogs\u00e5 et statussymbol at man kunne se alle de butikker med de rette navne som folk have k\u00f8bt deres gaver i.
\nP\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden n\u00e5ede jeg toget 16.30 mod Kalundborg, det havde jeg brugt f\u00f8r, og det gode var at det ikke standsede hele vejen mellem Valby og Hvals\u00f8, hvilket forkortede turen med omkring et kvarter.
\nTuren var ellers lang nok, ialt var det sm\u00e5 75 minutter inden jeg kunne se f\u00e6rgen til Sams\u00f8, men det bet\u00f8d ogs\u00e5 at jeg skulle p\u00e5 en lille spadsertur p\u00e5 en kilometer inden jeg n\u00e5ede til Heinz.
\nDa jeg steg ud af toget kiggede jeg som altid ned langs vognene for at se om der var noget k\u00f8nt at kigge p\u00e5.
\nDer stod han, det var jeg sikker p\u00e5, Russeren. Manden der fulgte mig. Flere mennesker kom ud og v\u00e6k var han igen.
\nDet var p\u00e5 tide at blive paranoid, jeg kiggede igen, men der var for mange mennesker nede mod stationsbygningen for enden af sporet, og alle togvognene havde to etager, s\u00e5 der kunne v\u00e6re mange mennesker, og det var der p\u00e5 denne tid af dagen hvor alle kom fra arbejde.
\nDet gode ved de togvogne, var at der p\u00e5 f\u00f8rste sal var nogle stole som stod alene, og der kunne jeg godt lide at sidde uden at skulle bliver forstyrret af de andre passagerer.
\nJeg gik af bagvejen ud fra perronen ned langs det gamle f\u00e6rgeleje, og hen mod det hus hvor Heinz holdte til.
\nKendte jeg ham ret, s\u00e5 stod han et sted p\u00e5 ruten og kiggede efter mig, godt skjult, for at se om der var nogle der fulgte efter mig.
\nLige netop nu var jeg glad for at vide det, da jeg jo havde set russeren igen med den sorte skindjakke.
\nJeg gik videre op mod en r\u00e6kke gamle fiskerhuse, malet i de vante hvide og gule farver, en enkelt havde valgt en lysebl\u00e5 farve, s\u00e5 der gik jeg ud fra boede en tilflytter.
\nHeinz hus l\u00e5 i anden r\u00e6kke, det var gult med en lille bitte have, jeg vil tro grunden var p\u00e5 maksimalt 500 kavadrameter, og huset m\u00e5ske fyldte de 80 af dem. Der var en minimal f\u00f8rste sal p\u00e5 huset, der havde jeg aldrig v\u00e6ret, og det var meget anonymt med sit gamle gr\u00e5sorte bliktag.
\nJeg var nerv\u00f8s, men jeg pr\u00f8vede ikke at se mig tilbage mens jeg gik mod husene.
\nDa jeg n\u00e5ede huset, s\u00e5 jeg Heinz st\u00e5 ved det anl\u00f8bne hegn der engang havde haft en kridhvid farve.
\nI de \u00e5r hvor jeg havde brugt ham var der intet sket p\u00e5 huset udvendigt.
\nIndvendigt var det en helt anden ting, der var klinisk rent med lyse m\u00f8bler i stuen og et moderigtigt sofabordet. Heinz holdt sit hjem i en tilstand af nul st\u00f8v da det kunne \u00f8del\u00e6gge den absurde m\u00e6ngde af computere han havde st\u00e5ende i det der burde v\u00e6re spisestuen.
\nDer stod store skabe fyldt med maskiner der alle snurrede lavm\u00e6lt rundt, og de larmede slet ikke s\u00e5 meget som man ville tro.
\nHeinz havde ogs\u00e5 lavet det hele selv, og han havde indf\u00f8rt vandk\u00f8ling til alle de maskiner der stod der. Han havde kaldt det passiv k\u00f8ling hvor vandet vist cirkulerede ned under huset og afgav deres varme der. Men hvad han lige gjorde om sommeren var mig en g\u00e5de n\u00e5r der var 25 grader udenfor.
\nDer var altid minimum 24 grader indenfor, godt hjulpet p\u00e5 vej af maskinerne, og Heinz var som altid if\u00f8rt en sort polo, og sorte cowboybukser, med sorte sko som supplement.
\nSkoene var ikke nyeste mode, men et par almindelige Ecco sko, s\u00e5 vidt jeg kunne se, men de rene og slet ikke m\u00e6rket af han havde st\u00e5et et sted og iagttaget mig.
\nHeinz havde altid sko p\u00e5, en del af hans verden bestod i, at han kunne forsvinde p\u00e5 under 30 sekunder med det han havde brug for til at overleve.
\nI entreen stod der altid en normal og meget diskret Fj\u00e1llr\u00e4ven taske med hans personlige papirer og hvad han ellers skulle bruge.
\nDette havde han fortalt mig under en tidligere opgave, hvor vi havde brugt noget tid sammen.
\nHvad han lige n\u00f8jagtigt brugte alle de maskiner til, havde Heinz aldrig afsl\u00f8ret, og selvom jeg var meget nysgerrig havde jeg valgt ikke at sp\u00f8rge ind til det.
\nHan havde dog afsl\u00f8ret at han samlede en masse information sammen fra nettet, og ud fra en eller anden formel kunne han detektere tendenser i samfundet.
\n\u201cHej min ven\u201d sagde jeg til ham da han \u00e5bnede d\u00f8ren for mig
\n\u201cHej din lille spirrevip\u201d sagde Heinz, med et lille smil p\u00e5 l\u00e6ben.
\n\u201cDu bliver rigtig nok forfulgt !\u201d fortsatte han, \u201cDet er en \u00f8stlands-udseende mand med en sort l\u00e6derjakke\u201d
\n\u201c\u00f8hh ja\u201d sagde jeg, \u201cs\u00e5 du ham ?\u201d
\n\u201cJeps, han gik efter dig op imod husene nede fra stationen, men han mistede dig vist at syne da jeg stoppede ham og spurgte om vej til det gamle f\u00e6rgeleje.\u201d
\n\u201cStoppede du ham og spurgte om vej\u201d jeg kiggede meget forundret p\u00e5 Heinz.
\n\u201cJeps, han talte med en accent fra enten Polen eller en af de baltiske stater. Han kunne selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re fra Finland, men han s\u00e5 lidt for m\u00f8rk ud i huden til det.\u201d
\n\u201cJamen, hvordan kom du herop s\u00e5 hurtigt ?\u201d
\nHan grinede, \u201cjeg har mine veje !\u201d
\n\u201cOg han fulgte ikke efter dig ?\u201d
\n\u201cNej, jeg fik forvirret ham lidt, s\u00e5 han fortsatte langs den f\u00f8rste r\u00e6kke huse, men han kommer nok tilbage og lusker rundt her, s\u00e5 du skal nok blive her lidt.\u201d
\n\u201cOk, har du s\u00e5 noget kaffe\u201d Hvis der var noget jeg vidste om Heinz, s\u00e5 var det at han altid havde kaffen klar. For det meste til ham selv, og en sj\u00e6lden gang til en g\u00e6st.
\nJeg var een af de f\u00e5 mennesker der havde v\u00e6ret g\u00e6st hos ham, om han havde haft andre g\u00e6ster i det lille hus var jeg egentlig ikke klar over.
\nHeinz h\u00e6ldte en kop kaffe op i et krus med et logo fra Zoologisk, han var ved siden af sin besk\u00e6ftigelse som informations opsnapper, ogs\u00e5 en naturelsker.
\n\u201cV\u00e6rsgod min ven\u201d sagde han.
\n\u201cTakker\u201d sagde jeg og tog den lettere b\u00f8jet kuvert med papirer frem og lagde p\u00e5 bordet.
\n\u201cDu skal l\u00e6se det her, og hj\u00e6lpe mig med at hitte rede i hvad det er der foreg\u00e5r ved hj\u00e6lp af alle dine maskiner\u201d
\n\u201cokey, hvad st\u00e5r der i papirerne ?\u201d Han tog kuverten og hev stakken af papirer frem.
\nJeg svarede ikke, og Heinz l\u00e6ste det hele fra ende til anden. Uden pause og uden at kigge op s\u00f8gte hans \u00f8jne rundt p\u00e5 alle linjerne.
\nInd imellem tog han en allerede l\u00e6st side igennem og l\u00e6ste den igen, eller dele af den s\u00e5vidt jeg kunne se. Alt imens sad jeg og \u00f8sede kaffe i halsen og pr\u00f8vede at komme i tanker om hvad jeg havde sunget aftenen f\u00f8r.
\nEfter en lille time var han f\u00e6rdig og kiggede op p\u00e5 mig igen, han s\u00e5 ud som han var kommet frem efter at have tilbragt 20 \u00e5r p\u00e5 m\u00e5nen, fuldst\u00e6ndig forundret over hvad han havde l\u00e6st.
\n\u201cDu ved godt hvad dette er, ikke ?\u201d
\n\u201cNej\u201d sagde jeg mens jeg t\u00f8rte kaffen v\u00e6k fra mundvigen.
\n\u201cHvis det der st\u00e5r heri er sandt, s\u00e5 bliver det eksplosivt hvis det kommer ud i lyset. Det her kan v\u00e6lte hele lande og regeringer, samt den globale \u00f8konomiske infrastruktur.\u201d
\n\u201cOk\u201d
\nHan fortsatte \u201cDer mangler nogle detaljer, som vel er det du vil have mig til at kigge p\u00e5, s\u00e5dan noget som pengenes bev\u00e6gelighed imellem mange forskellige firmaer og konti.\u201d
\n\u201cJa, s\u00e5 vidt jeg kunne skimme det, s\u00e5 skal det v\u00e6re muligt at finde en sammenh\u00e6ng imellem de involverede parter.\u201d Jeg kiggede p\u00e5 ham, han havde f\u00e5et et blik i \u00f8jnene der s\u00e5 ud som om han havde lyst til at fare ud af d\u00f8ren p\u00e5 jagt efter spor.
\n\u201cDet er ikke billigt, du\u201d sagde han med en lavm\u00e6lt stemme, \u201cjeg f\u00e5r brug for hj\u00e6lp fra et par kontakter i Tyskland og Holland for at kunne f\u00e5 en snabel ind og lugte mig frem til sporerne.\u201d
\n\u201cHvad koster det ?\u201d
\n\u201cVi tager den del som vi plejer n\u00e5r vi er f\u00e6rdige\u201d sagde han og kiggede ned i papirerne igen.
\nDen aftale havde vi ogs\u00e5 lavet p\u00e5 de andre opgaver sammen, og han havde v\u00e6ret rimelig med bel\u00f8bet.
\n\u201cok\u201d sagde jeg, \u201chvad skal du bruge fra mig, ellers ?\u201d jeg kiggede ud af vinduet hvor klokken vist var blevet mange og det var helt m\u00f8rkt udenfor vinduerne, kunne jeg skimte imellem hans gardiner der var trukket for.
\n\u201cIkke noget, du tager papirerne med dig n\u00e5r du g\u00e5r, de skal ikke ligge tilg\u00e6ngelige her.\u201d
\n\u201cOK\u201d jeg foldede papirerne tilbage i kuverten, og smed den i inderlommen p\u00e5 min jakke.
\nHeinz havde god grund til at v\u00e6re paranoid, idet han gennem de sidste 20 \u00e5r havde fulgt nynazisterne og lignende fraktioner meget n\u00f8je. Jeg vidste han brugte al den computerkraft som havde stablet op inde i huset, til at lede efter s\u00e6tninger og kombinationer af ord p\u00e5 internettet som omhandlede de yderligtg\u00e5ende fraktioner.
\nHan var f\u00f8dt af j\u00f8diske for\u00e6ldre og havde h\u00f8rt en masse historier fra den store krig om forf\u00f8lgelse af hans mindretal.
\nEfter en episode for snart 20 \u00e5r siden hvor et par af hans gode venner var blevet slemt mishandlet syd for den danske gr\u00e6nse havde han viet sit liv til at bek\u00e6mpe fraktionerne.
\nAt han s\u00e5 i samme moment selv var blevet en fraktion, s\u00e5 ikke ud til at forstyrre hans nattes\u00f8vn.
\nHan havde fortalt at han havde bosat sig s\u00e5 langt ude, men alligevel i en by med masser af tilflyttere s\u00e5 han ikke virkede anderledes, og samtidig kunne han f\u00e5 masser af plads, hvilket jeg bestred lidt idet hans hus ikke var s\u00e5 stort.
\nMen der var ikke nogen yderligtg\u00e5ende folk i Kalundborg, og ingen vidste hvem Heinz var.
\n\u201cHvad syntes du, at jeg skal g\u00f8re nu\u201d spurgte jeg ham.
\n\u201cDu skal tage til Frankfurt og finde et af de beviser som er n\u00e6vnt i papirerne, du skal nok snyde dig ind som medarbejder p\u00e5 et af de firmaer der er p\u00e5 listen. Men v\u00e6r meget p\u00e5passelig, hvis de finder ud af at du bare er en snuser s\u00e5 kan det godt give f\u00f8lger, og tyskerne ser ikke mildt p\u00e5 s\u00e5danne ting.\u201d
\n\u201cHmm Frankfurt. gad vide om der g\u00e5r en maskine derned imorgen ?\u201d Jeg kiggede p\u00e5 ham og han vendte sig mod en af de sk\u00e6rme der stod der.
\n\u201c\u00d8jeblik\u201d sagde han og begyndte at taste.
\nDer gik kun et \u00f8jeblik og s\u00e5 vendte han sig om igen.
\n\u201cDu har nu plads p\u00e5 Business Class, med Lufthansa maskinen klokken 17, til Frankfurt. Det koster dig ikke noget, og jeg har booket et Superior Room p\u00e5 Sheraton Hotellet som ligger i umiddelbar forl\u00e6ngelse af lufthavnen. S\u00e5 vidt jeg husker kan du g\u00e5 derover uden at skulle i det fri, direkte fra Terminal 1, oppe p\u00e5 1.sal. Det er samme vej som til Fjerntogene, og FAC ligger lige ved siden af, der kan du g\u00e5 hen uden at skulle udenfor.\u201d
\n\u201cFAC ?\u201d Jeg kiggede undrende p\u00e5 ham
\n\u201cJa, Frankfurt Airport Center, hvor der ligger to af de firmaer vi skal have fat\u201d
\n\u201cHmm, ok men var det n\u00f8dvendigt med et dyrt v\u00e6relse ?\u201d
\nHan grinede, ja for pokker, og det er helt gratis, jeg har nogle partnere dernede i omr\u00e5det som skyldte mig lidt tjenester fordi jeg havde opsnappet nogle kidnapningsplaner mod dem. Derfor er du booket ind som Dr.Jensen, hvilket er ok da jeg nok ikke kan skjule dit danske, og det viser at du har en uddannelse. Rummet er allerede betalt, s\u00e5 du skal ikke vise kort eller lignende\u201d
\nHam smilede lidt triumferende
\n\u201cS\u00e5 m\u00e5 jeg jo hellere smutte hjem og pakke lidt.\u201d
\n\u201cHvis du skynder dig kan du n\u00e5 toget klokken 21\u201d
\n\u201cDamn er det allerede blevet s\u00e5 sent\u201d
\n\u201cJeps, og jeg skal nok g\u00e5 med ud og f\u00e5 styr p\u00e5 ham polakken eller hvad han nu var. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kap.5 Dagen sneglede sig afsted p\u00e5 arbejdet, jeg l\u00e6ste korrektur p\u00e5 en ny overs\u00e6ttelse med den h\u00f8jre hjernehalvdel mens den venstre forblev slukket. Den havde vist s\u00f8bet for godt i \u00f8llet, men jeg kom igennem uden at de andre n\u00e6vnte mit godt brugte udseende. T\u00f8jet var rent, men det var de genstande der l\u00e5 \u00f8verst […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1247,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":false,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[485],"tags":[486,487,797,347],"class_list":["post-1256","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-konglomeratet","tag-conglomerate","tag-fiction","tag-konglomeratet","tag-mikael-green-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/conglomerate.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1256"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1257,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1256\/revisions\/1257"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1247"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1256"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1256"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1256"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}