Af Ernst G. Jensen<\/p>\n
Det var I for\u00e5ret 1923 vi flyttede ind I stationsbyen helt ude fra landet. Far havde k\u00f8bt en et lille husmandssted, mest for at holde et spand heste til at k\u00f8re materialer ud til byggepladserne.
\nHan var jo murermester og det omfattede som regel hele bygninger, klar til at flytte ind i.
\nS\u00e5 der var meget der skulle k\u00f8res, b\u00e5de cement, grus, sten, m\u00f8rtel, t\u00f8mmer m.m.
\nOmtalte for\u00e5r var jeg 7 \u00e5r, men var v\u00e6nnet til at omg\u00e5es heste, og det var det der satte mig I forbindelse med den gamle smed. Der var godt nok 2 smede I byen, s\u00e5 jeg skulle tr\u00e6kke den ene hest til smeden for at f\u00e5 skoet den. Til alt held havde smeden inde I byen ikke tid, og hesten skulle jo skoes, sp jeg trak den hen til den gamle smed, som boede I udkanten af byen.
\nHan var vist lige kommet til byen, det s\u00e5 s\u00e5dan ud, han kikkede lidt p\u00e5 mig som om han m\u00e5lte mig og min ringe st\u00f8rrelse. Han spurgte s\u00e5 “har du penge med ?” og da det var et ja, s\u00e5 livede han lidt op, og sagde s\u00e5 “N\u00e5r du kan tumle hesten, kan du nok ogs\u00e5 tr\u00e6kke bl\u00e6seb\u00e6lgen. S\u00e5 skal jeg snart v\u00e6re f\u00e6rdig med det jeg er I gang med, s\u00e5 vi kan f\u00e5 lavet sko til hesten !”
\nJeg fik bundet hesten, og kom hen til essen, den stod jo med flammer hvor smeden stadig varmede hjernet I, s\u00e5 med lidt undervisning hvordan jeg skulle tr\u00e6kke b\u00e6lgen, s\u00e5 gik det snart st\u00e6rkt.
\nHan snakkede p\u00e6nt til mig imens jernet blev varmet I essen, og skulle selvf\u00f8lgelig have at vide hvor jeg h\u00f8rte til og hvor vi kom fra, og pludselig stod der en dame med kaffe p\u00e5 en bakke, der var p\u00e6nt arrangeret, og hun var selv en nydelig dame, som jeg ogs\u00e5 snakkede p\u00e6nt og hyggeligt med, s\u00e5vel som smeden som mig.
\nDet viste sig senere at hun var husbestyrinde for smeden, eller det var hende der holdt smeden I gang.
\nMen det varede jo nogen tid inden jeg erfarede slige ting, der er jo gr\u00e6nser for hvor meget en kn\u00e6gt p\u00e5 bare 7 \u00e5r kan forst\u00e5.
\nDet der var dejligt med dem begge, var at de snakkede med mig, ikke til mig, hvad de fleste jo g\u00f8r til et barn.
\nVi fik hesten skoet, og jeg betalte, da det s\u00e5 var fyraften havde han jo tid til lidt en snak, og iblandt faldt der en bem\u00e6rkning at jeg var meget velbekommen til at tr\u00e6kke b\u00e6lgen selv om jeg ikke skulle have lavet noget, og det blev mit tilholdsted I 10 \u00e5r.
\nS\u00e5 snart jeg havde ledige stunde og kom der og s\u00e5 lidt , da der stadig var v\u00e6rkt\u00f8j der skulle laves, en vogn s\u00e6ttes I stand, en hest skoes, plus meget andet sm\u00e5ting.
\nHan boede som sagt I udkanten af byen p\u00e5 en halv d\u00e5rlig grund, der l\u00e5 lidt lidt lavt, s\u00e5 der kunne st\u00e5 vand ved regnskyl, n\u00e5r vandet l\u00f8b fra vejen og ind p\u00e5 grunden. Men det fik vi r\u00e5det bod, vi k\u00f8rte jo med hestene og der var lidt nogen jord eller andet affald, der kunne fyldes op p\u00e5 grunden. S\u00e5 I \u00e5renes l\u00f8b fik vi grunden h\u00e6vet s\u00e5 meget at husbestyrerinden lavede have I det planerede jord, og som hun kunne f\u00e5 det til at gro, noget som jeg aldrig havde set f\u00f8r.
\nDer var jo n\u00e6sten alle krydderurter, der var medicinske planter som hun selv t\u00f8rrede og brugte til s\u00e5vel at sm\u00f8re med, som til at indtage, men herom senere.
\nJeg komn der meget, og n\u00f8d det at v\u00e6re med I smedien, og det varede ikke s\u00e5 l\u00e6nge f\u00f8r der blev lavet v\u00e6rkt\u00f8j der passede til min st\u00f8rrelse, jeg kunne jo ikke svinge en forhammeren, den store. Men der var alligevel mange ting at hj\u00e6lpe med og hver gang fik jeg forklaring hvorfor og hvordan. Jeg kunne snart selv ordne en hammer eller mejsler I snesevism og n\u00e5r det s\u00e5 var ordnet, s\u00e5 gik den gamle smed I gang med at h\u00e6rde det forskellige, og man fik jo l\u00e6rt at klare det hele med h\u00e5ndkraft, da der aldrig blev r\u00e5d til at f\u00e5 elektricitet ind, og som f\u00f8lger deraf ingen maskiner.
\nS\u00e5 der var brug for kr\u00e6fterne, men jeg gl\u00e6dede mig hver gang jeg var der. Det var m\u00e5den de var p\u00e5, der vankede jo tit kaffe, men ogs\u00e5 middagsmad og den blev jo indtaget inde. S\u00e5 stod hun ude p\u00e5 trappen og b\u00f8rstede os godt af f\u00f8r vi fik lov til at komme ind, hun syede nemlig for damernei byen, s\u00e5 der skulle jo v\u00e6re pinligt rent indend\u00f8rs.<\/p>\n
Men det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg blev opm\u00e6rksom p\u00e5 at der kom mange s\u00e5vel I smedien, som indefor hos husbestyrerinden. Det var gerne n\u00e5r det begyndte at m\u00f8rkne at de kom listende, det var meget m\u00e6rkeligt for det var sommetider byens spidser, som det kunne v\u00e6re en bondekarl, og der blev jo snakket n\u00e5r de stod I smedien.
\nSmeden m\u00e6lede ikke et ord f\u00f8r han var f\u00e6rdig med det han havde I h\u00e6nderne, men h\u00f8rte hvert ord der var blevet sagt. S\u00e5 n\u00e5r han lod hammeren hvile, havde han sommetider et f\u00e6rdigt svar at give dem. Jeg var der jo mange gange, men hvem tager sig af at jeg stod der og hev I bl\u00e6seb\u00e6lgen. Efterh\u00e5nden kunne jeg da f\u00e5 en mening ud af det, og det kom mere og mere, at det var folk I n\u00f8d. Hvad enten det var den store g\u00e5rdmand, fabrikanten, eller direkt\u00f8ren. Eller en fattig tyende karl der havde haft uheld at pigen var blevet gravid og efterh\u00e5nden gik det mere og mere op for mig at smeden vidste juridisk svar p\u00e5 n\u00e6sten alt hvad han blev spurgt om. Han var kort sagt lovkyndig, og hvor han havde det fra ved jeg ikke.
\nHan havde store b\u00f8ger inde, og der blev ind imellem sendt bud ind efter en af dem, n\u00e5r det var s\u00e6rlige sp\u00f8rgsm\u00e5l der skulle klares.. Det var sommetider store bel\u00f8b der var tale om, sommetider simpel bedrageri, eller en veksel der ikke var blevet indl\u00f8st. Kort sagt alt mellem himmel og jord blev behandlet derude ved v\u00e6rkstedsbordet I petroleumlampens sk\u00e6r. Smeden var tit med I retten, eller banken, det var ogs\u00e5 sommetider at fine herrer, jurister, bankfolk, pr\u00e6ster, der m\u00e5tte st\u00e5 ret I den gamle smedie.<\/p>\n
Men altid lige venlig overfor alle, selvom det sommetider var grove historier der blev behandlet. Officielt var der ingen der plejede omgang med dem, andre end mig. Jeg var bare glad n\u00e5r der var tid til at stikke derover , og havde da ogs\u00e5 ind imellem selv brug for hans hj\u00e6lp.
\nSom da jeg en vinter l\u00f8b til skole I kludesko, godt nok med gummi under, det m\u00e5tte jeg ikke.
\nS\u00e5 der var en stor reprimande, et slag oven I hovedet med violinbuen, og der til en eftersidning som jeg rendte fra, imens degnen var inde og drikke kaffe. Det var jo noget frygtelig noget jeg havde gjort.
\nDegnen stillede hjemme hos mine for\u00e6ldre om aftenen, og det var vist hans mening at far skulle afstraffe mig med det samme, s\u00e5 kunne jeg slippe dagen efter I skolen. Men det ville han ikke, s\u00e5 der var lagt en ordentlig omgang til mig I skolen dagen efter. Men jeg havde jo en ven, n\u00e6ste dag smuttede jeg om til smeden, og satte ham ind I situationen. Svaret faldt omg\u00e5ende, “Jeg g\u00e5r med derind”
\nDer blev snakket inde p\u00e5 kontoret, vistnok med store bogstaver, men smeden vidste n\u00f8jagtig hvad der stod I skoleloven, der gjaldt slige situationer. Degnen fik s\u00e5 ellers besked om at hvis der blev sagt mere I sagen over for mig, kom jeg ikke I skole f\u00f8r myndighederne havde haft sagen til bed\u00f8mmelse. Det var smeden sikker p\u00e5 ikke blev I Degnens fav\u00f8r, s\u00e5 sagen var overst\u00e5et og jeg h\u00f8rte aldrig et ord hvad fodt\u00f8j jeg havde p\u00e5, og glad var jeg.<\/p>\n
Men hvordan smeden og husbestyrerinden ellers havde det sammen ved jeg ikke, jeg tror nok de var glade for hinanden, og delte de f\u00e5 kroner de hver is\u00e6r tjente. Men det m\u00e6rkede jeg aldrig, der var tit kaffe eller mad til os alle, altid meget p\u00e6nt rettet an, med dug p\u00e5 bordet, og altid en hyggesnak imens. De gjorde hver is\u00e6r hvad de kunne for at det l\u00f8be rundt. I mellem at hun syede, lavede hun jo medicin, dels af urter hun selv avlede, dels plukkede I mosen I heden, eller I skoven. S\u00e5 der var altid bundter h\u00e6ngt til t\u00f8rre, og som blev lavet til salve, dr\u00e5ber, hostesaft, m.m.
\nLangt senere fik jeg at vide at det var min morfar der leverede de mere specielle urter, og det g\u00f8r jo ikke sagen ringere.
\nDer var jo ogs\u00e5 dem der skulle ind og have r\u00e5d fra hende. Det skete jo at par der tjente sammen blev glad for hinanden, og det sommetider fik f\u00f8lger, kom de jo til hende efter gode r\u00e5d. Nogen havde ikke ordentligt t\u00f8j at blive gift I, s\u00e5 det skullejo ordnes p\u00e5 bedste m\u00e5de. Der blev vasket og str\u00f8get b\u00e5de karlen og pigens t\u00f8j, og s\u00e5 syet om og pyntet lidt hist og her. N\u00e5r det var ordnet, var der jo brylluppet der skulle t\u00e6nkes p\u00e5, jeg har oplevet at det blev holdt hos smeden, godt nok I meget beskedne former.<\/p>\n
Men der var ogs\u00e5 dem der ikke ville giftes, hvor der var s\u00e5 stor stands-forskel at det var umuligt. Det blev diskuteret meget, hvor det var manden der var noget stort, kunne han jo hj\u00e6lpe pigen \u00f8konomisk. Men det var I nogle tilf\u00e6lde hvor det var umuligt, tror jeg der blev s\u00f8rget for en abort. Jeg ved det ikke bestemt, men jeg tror der var noget om det. Men ellers var det almindelige skavanker hun hjalp folk med, altid med godt resultat, og det er ellers m\u00e6rkeligt, for de kom f\u00f8rst til hende n\u00e5r alle andre muligheder var opgivet.<\/p>\n
S\u00e5dan gik tiden I den gamle smedie, sommetider med de almindelige sysler, andre tider med alle de andre ting de havde at tage vare p\u00e5, og lige rart var det hver gang jeg kom derhen. Det var mine solstrejf I en meget fattig tid som jo tyverne var, s\u00e5 den hjertevarme man m\u00f8dte hos dem var enest\u00e5ende, og vil altid st\u00e5 for mig som noget s\u00e6rligt.
\nJeg havde da ellers et godt hjem, men der skulle jo ogs\u00e5 knokles p\u00e5 for at holde br\u00f8d I skabet. Vi var 6 b\u00f8rn, s\u00e5 der var nok at se til, for far skulle jo p\u00e5 arbejde hver dag. Mindst 12 timers sl\u00e6b, s\u00e5 alt derhjemme skulle mor passe, der var 7 t\u00f8nder land, 3 k\u00f8er, grise, og h\u00f8ns. Men hestene passede vi drenge, og k\u00f8rte materialer af mulige slags. Startede tit klokken 5 morgen for at v\u00e6re ude p\u00e5 arbejdspladsen n\u00e5r der skulle begyndes klokken 6 som man jo gjorde dengang. Det kunne forts\u00e6tte fra det f\u00f8rste sted vi var og havde l\u00e6sset af, og fik et nyt l\u00e6s p\u00e5. Som regel stillads, og det lettede for der var arbejdsfolk der gav en h\u00e5nd med at f\u00e5 l\u00e6sset af, s\u00e5 vi kunne drage afsted.
\nHestene havde hvilet og spist imens af og p\u00e5 l\u00e6sning, s\u00e5 de var klar til den n\u00e6ste t\u00f8rn. Men der havde jo ikke v\u00e6ret tid til os at spise, s\u00e5 det foregik g\u00e5ende ved siden af vognen.
\nDet kunne godt lade sig g\u00f8re, samme tid den ene k\u00f8rte hestene, og den anden havde en bj\u00e6lkeklods parat til at ligge bag hjulene n\u00e5r vi skulle op ad en bakke. S\u00e5 skulle hestene have et hvil undervejs, s\u00e5 klodsen skulle holde l\u00e6sset s\u00e5 l\u00e6nge. Der var jo ikke bremser p\u00e5 s\u00e5danne arbejdsvogne.
\nS\u00e5dan kunne dagen s\u00e5 g\u00e5 med k\u00f8re fra sted til sted, sommetider s\u00e5 at vi f\u00f8rst kom hjem ved 9-10 tiden om aftenen. S\u00e5 det var rart efter s\u00e5dan en dag med noget varmt mad serveret henne p\u00e5 t\u00f8rvekassen ved siden af komfuret.
\nVi gik jo kun I skole hver anden dag, og det lykkedes som regel om vinteren, hvor imod det kneb om sommeren. Der var s\u00e5 meget der skulle n\u00e5es, n\u00e5r vejene var gode. Men det var ogs\u00e5 n\u00e6sten ligemeget, for den gamle Degn havde ikke l\u00e6re og ret meget andet en Katakismusen, og salmevers. Men jeg fik l\u00e6rt at regne virkelig godt, og det har v\u00e6ret en stor hj\u00e6lp siden hen.
\nMen det var en ung ny l\u00e6rer vi fik, s\u00e5 da blev der meget ved at g\u00e5 I skole, men derfor blev der ikke mere tid til det.
\nJeg benyttede alle ledige stunder til at smutte over I smedien, for der skete noget andet som var meget v\u00e6rdifuldt for mig. Men jeg tror ogs\u00e5 for smeden og husbestyrerinden med en l\u00e6revillig elev, det gjaldt b\u00e5de smedien, og inde hos husbestyrerinden. Jeg har brug for begge dele hele livet.<\/p>\n
Men tilbage til smedien. Jeg var nok 11 \u00e5r, vi stod og og havde travlt med at l\u00e6gge hjulsvinget om, og det skal jo gennemf\u00f8res n\u00e5r det er begyndt. S\u00e5 kom der en der ville snakke alvorlig med smeden, det var endda byens matador, men at han var I klemme var let at se p\u00e5 ham. Der faldt ogs\u00e5 flere bem\u00e6rkninger,men vi var n\u00f8d til at blive f\u00e6rdig, s\u00e5 det blev halv sent, ogs\u00e5 skulle vi jo have aftenkaffe. Men det blev kun mig for de andre skulle snakke. Der var alvorlige ting p\u00e5 f\u00e6rde. S\u00e5 da jeg havde f\u00e5et kaffe, kom smeden og spurgte om jeg kunne l\u00e5ne hestene til en lang tur om natten. Det mente jeg godt kunne lade sig g\u00f8re, for mine for\u00e6ldre var ikke hjemme, s\u00e5 hestene skulle ikke p\u00e5 h\u00e5rdt abejde dagen efter.
\nDer blev snakket frem og tilbage om det, men der skulle fart p\u00e5 for det vi skulle k\u00f8re efter, skulle v\u00e6re inden midnat for at der kom den rigtige dato p\u00e5 de papirer der skulle ordnes. S\u00e5 jeg benede hjem, selerne p\u00e5 hestene, og sp\u00e6ndte for vores lille lette jagtvogn. S\u00e5 det var jo arbejde for en dreng at f\u00e5 det hele ordnet s\u00e5 hurtigt som muligt. Men jeg var alligevel hurtig f\u00e6rdig og s\u00e5 fart p\u00e5 over til smede, de var ogs\u00e5 blevet f\u00e6rdige med at snakke det hele igennem. S\u00e5 vi k\u00f8rte straks, der var blevet stukket en flaske varm kaffe til mig, som jeg kunne drikke mens m\u00e6ndene fik ordnet hvad der skulle ordnes, og s\u00e5 gik det ellers st\u00e6rkt. Det var lette heste, s\u00e5 der var rigtig fart p\u00e5, s\u00e5 meget at manden som var med bad om m\u00e5tte flytte om bagi vognen. Der kunne han bedre slippe fra hvis der skete noget slemt med den fart vi havde p\u00e5.
\nMen vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 derover uden uheld, og I god tid, s\u00e5 der kunne bliver ordnet det der skulle.
\nJeg m\u00e5tte blive ude ved hestene for at give dem et t\u00e6ppe over den svedige ryg, give dem lidt at \u00e6de, og s\u00e5 blev der tid til at jeg kunne nyde min flaske kaffe med sm\u00e5kager til.
\nAlt forl\u00f8b som det skulle, som det var bestemt I smedien, men senere oplevede jeg at det ikke var nok.
\nDer gik en 4 \u00e5r s\u00e5 var det uigenkaldelig slut for matadoren, han m\u00e5tte I f\u00e6ngsel I lang tid. Da var jeg flyttet fra byen, s\u00e5 der gik mange \u00e5r f\u00f8r jeg fik at vide hvad det var vi k\u00f8rte efter den nat.
\nTilbage til natten, vi k\u00f8rte omsider hjemad, som jeg regnede med skulle v\u00e6re lidt roligere end udturen. Hestene vidste det for hjemadg\u00e5ende s\u00e5 de sp\u00e6nede helt s\u00e5 godt som udturen. Vi ankom til smeden, og de var begge ude og tage imod os. Hestene blev sat I den lune smedie, blev godt t\u00f8rret af, og s\u00e5 var det vores tur til at komme til bords.
\nDer var d\u00e6kket p\u00e6nt op, trods tidspunktet, men s\u00e5dan skulle det v\u00e6re.
\nTidligt om morgenen stillede smeden ovre hos far, for at fort\u00e6lle og undskylde at de havde f\u00e5et mig til at tage den tur. Men far fik jo nok at vide hvad der havde v\u00e6ret p\u00e5 spil, s\u00e5 han roste mig for at jeg havde f\u00e5et det ordnet.
\nDet var en oplevelse at v\u00e6re med til slige ting, jeg fik da ogs\u00e5 lov til at sove noget af formiddagen, det tr\u00e6ngte jeg ogs\u00e5 til.
\nMen ellers gik dagene jo sin vante gang, vi l\u00e6ssede tit fyld af hos smeden, s\u00e5 der var snart en dejlig have hvor der f\u00f8r var sumpet. Men vi fik ogs\u00e5 tit smedet noget der ikke skulle betales. Jeg fik af og til et stykke t\u00f8j som husbestyrerinden havde syet til mig, og det var jo meget k\u00e6rkomment I de \u00e5r hvor krisen var meget slem ved mange, ogs\u00e5 hos os. Smeden var ved at v\u00e6re tr\u00e6t kunne jeg da se, om det var alderen der trykkede ved jeg ikke. Jeg fik vist aldrig at vide hvor gammel han var. Men der kom stadig mange mennesker for at skulle snakke, og der kunne han stadig give gode r\u00e5d. Men der skete flere og flere gange, at det foregik inde I stuen, der kunne han da sidde ned, medens forh\u00e5ndv\u00e6rende ting blev snakket igennem.<\/p>\n
S\u00e5 var der tid til at f\u00f8lge husbestyrerinden I mose, skov, og p\u00e5 heden for at samle planter, r\u00f8dder, og blomster til medicin, som hun havde mere og mere brug for. Der var meget sp\u00e6ndende hun kunne fort\u00e6lle om alt det vi fandt, og samtaler har jeg meget gl\u00e6de af 60-65 \u00e5r efter, hvor jeg selv samler. Nu jeg som pensionist har tid til det.
\nMen smedien blev da ogs\u00e5 brugt, jeg var efterh\u00e5nden s\u00e5 tr\u00e6net at jeg kunne bruge store hamre, og det lettede at arbejde for smeden, og samtidig blevet st\u00f8rre og mere moden. S\u00e5 jeg fik en hel masse at vide som andre ikke ville dr\u00f8mme om at snakke til b\u00f8rn om, men aldrig et ord om dem der kom der. Enten de kom for at f\u00e5 en sludder, eller der var alvorligere ting der skulle dr\u00f8ftes.
\nTv\u00e6rtimod begyndte de at passe p\u00e5 hvor jeg var, for at jeg ikke skulle f\u00e5 for meget at vide, men h\u00f8rte jeg noget som ikke var beregnet for mig, har jeg aldrig nogensinde ladet det g\u00e5 videre.
\nMen noget oplevede jeg da, der kom en aften et par unge mennesker som simpelthen skulle snakke med husbestyrerinden, om hun kunne ordne det s\u00e5dan at pigen fik en abort. For de s\u00e5 ingen muligheder for at gennemf\u00f8re at f\u00e5 barn, og det det f\u00f8rte med sig. Det var f\u00f8rste gang jeg var informeret om sagens rette sammenh\u00e6ng, det skulle jo ikke v\u00e6re s\u00e5dan, men tilf\u00e6ldigheden gjorde det s\u00e5dan.
\nNu 60 \u00e5r efter g\u00f8r det jo nok ikke at jeg fort\u00e6ller historien, som l\u00f8d som f\u00f8lger.
\nDe havde ikke nogen familie, og faktisk ingen n\u00e6re venner, og pengene var meget sm\u00e5, s\u00e5 det var h\u00e5bl\u00f8st syntes de.
\nSmeden tog det fra en anden side, han spurgte simpelthen om de ville giftes, og f\u00e5 barnet hvis det kunne lade sig g\u00f8re. Efter lidt udenomsnak ville de da gerne, men de mente det var umuligt, efter den besked blev der ikke talt om abort, men kun om fremtiden.
\nI dag fatter man simpelthen ikke hvor fattige s\u00e5dan et par, der tjente p\u00e5 landet og ingen hj\u00e6lp kunne forvente nogen steder fra, kunne v\u00e6re. Det blev der ikke talt om, kun om fremtiden, det meste af natten gik med at finde spor fremad, mens der blev ridset op hvordan det skulle g\u00f8res. Der blev f\u00e6ldet t\u00e5rer, men ogs\u00e5 smil imellem n\u00e5r det skimtedes en vej frem. Der blev aftalt at de skulle komme igen n\u00e6ste aften, s\u00e5 skulle smeden se at f\u00e5 det forskellige p\u00e5 plads.
\nDagen efter var han lidt adspredt, engang imellem var han inde og konferere med b\u00f8gerne og efterh\u00e5nden kunne jeg se at det var ved at falde p\u00e5 plads altsammen.
\nDet skulle det ihvertfald hvis det stod til ham.
\nN\u00e6ste aften h\u00f8rte jeg ikke s\u00e5 meget, men alligevel kunne jeg f\u00f8lge linien I det hele, som det blev ridset op.
\nDet f\u00f8rste var at smeden skulle ud p\u00e5 g\u00e5rden og snakke med g\u00e5rdmanden, s\u00e5 han blev informeret om det forest\u00e5ende. M\u00e6rkeligt nok var han nogenlunde samarbejdsvillig, for han var igrunden godt tilfreds med de unge mennesker, s\u00e5 han indviligede I de fik lidt mere frihed. S\u00e5 de komme og v\u00e6re med til at f\u00e5 deres t\u00f8j sat I stand ,s\u00e5 de kunne v\u00e6re bekendt at blive viet I det.
\nDet v\u00e6rste blev lappet, stoppet, syet om, og der blev nok ogs\u00e5 fundet en stump af og til fra husbestyrerindens gemmer.
\nEfterh\u00e5nden faldt det p\u00e5 plads altsammen, papirerne blev ordnet, vielse bestilt, men der var jo en ting der ikke var snakket om. Det var selve brylluppet med en smule festlighed bagefter. Men det faldt som et brag, da at smeden kunne meddele at det havde g\u00e5rdmanden lovet at arrangere, n\u00e5r han nu havde v\u00e6ret vidne til alt det at smeden havde f\u00e5et op og st\u00e5. For ikke alene havde han ordnet alt rent praktiske, men han havde ogs\u00e5 trukket lidt p\u00e5 dem der kom, og fik gode r\u00e5d hos ham, og ladet et ord falde om at der manglede en del m\u00f8bler m.m.
\nDer var ogs\u00e5 fundet en lille lejlighed som de kunne f\u00e5 for at hj\u00e6lpe til med huset hvor de skulle bo.
\nAlt ordnede sig til den store dag og der blev en fest, smeden og hans husbestyrerinde var jo selvskreven, s\u00e5 var der damen de skulle bo hos, alle tjenestefolkene p\u00e5 g\u00e5rden, og selvf\u00f8lgelig g\u00e5rdejerparret, samt nogle nysgerrige. Alle blev budt med ind til middagen, der blev f\u00e6ldet t\u00e5rer, der blev silet meget, det var s\u00e5 fantastisk som det var g\u00e5et. Der var ingen der tog \u00e6ren for at det gik s\u00e5 godt, selv om der kunne n\u00e6vnes nogen, det lod de fremtiden afg\u00f8re.
\nTilabge til smedien, jeg tilbragte al den tid jeg kunne f\u00e5, til at opholde mig der, for jeg var glad n\u00e5r vi var sammen, gik I den gamle v\u00e6rksted, og imellem en kop kaffe eller lidt frokost som det nu faldt for.
\nMen der var ogs\u00e5 meget der skulle ordnes derhjemme, dagene blev sommetider lange, men det var altid smedien og dens beboere der trak. Jeg k\u00f8rte meget fyld p\u00e5 grunden, s\u00e5 haven voksede s\u00e5 det var en lyst.
\nJorden blev taget I brug med samme jeg havde smidt et par l\u00e6s, s\u00e5 det var efterh\u00e5nden p\u00e6nt omkring smedien og s\u00e6rligt det lille stuehus.
\nDer var ogs\u00e5 den varme smedie, der tiltrak landevejens frie fugle, de gik aldrig forg\u00e6ves, d\u00f8ren var aldrig l\u00e5st, se der var ofte at der var en eller flere der havde redt deres beskedne soveplads henne omkring essen.
\nDer havde husbestyrerinden ogs\u00e5 lidt at se til, for de skulle ikke g\u00e5 videre p\u00e5 tom mave.
\nDet skete ogs\u00e5 en var s\u00e5 laset, s\u00e5 der skulle syes lidt eller meget for at f\u00e5 t\u00f8jet til at h\u00e6nge sammen. Det skete ogs\u00e5 at de stak et par pinde I essen, s\u00e5 de selv kunne varme lidt mad eller kaffe inden de skulle sove. Smeden s\u00f8rgede altid for at der var halm til hestene, n\u00e5r de kom og skulle skoes. Men det mest til at sove I for dem der var der om natten. Det altid godt, der var aldrig taget noget. Om det s\u00e5 var kullene p\u00e5 essen, blev det raget v\u00e6k f\u00f8r de fyrede med pinde de selv havde med. Der kom mange, for de vidste de var velkommen. Der var sommetider en der blev der en dag eller to over for at hj\u00e6lpe smeden. Men mange gange var det nok mere for at f\u00e5 syet lidt p\u00e5 t\u00f8jet, og lidt veltillavet mad,og det skortede det ikke p\u00e5.
\nMen tiden gik alt for hurtig, jeg var jo snart en stor dreng der skulle med far ud og bygge huse, s\u00e5 min tid I smedien, der havde v\u00e6ret mine solstrejf I noget af mine drenge\u00e5r. Nu var det kun n\u00e5r jeg ikke var med p\u00e5 byggepladserne, men der blev l\u00e6ngere og l\u00e6ngere imellem. Undtagen om vinteren, hvor det kunne v\u00e6re s\u00e5 slemt vejr, at vi var n\u00f8d til at blive hjemme. S\u00e5 var der travlt I smedien, for s\u00e5 skulle alle heste der skulle bestille noget have nye sko, s\u00e5 de kunne blive br\u00e5tet pigge I skoene s\u00e5 de kunne st\u00e5 fast n\u00e5r der var glat.
\nVi n\u00e5ede s\u00e5 vidt at far ofte sagde til mig, “Kan du lige smutte over til smeden og ordne v\u00e6rkt\u00f8jet”
\nDer skulle s\u00e6ttes skafter p\u00e5 skovle, spader, grebe, og ellers hvad der skulle ordnes.
\nS\u00e5 n\u00e5ede vi til at smeden fandt en gammel cykel, den blev sat p\u00e5 v\u00e6rksted for der var meget der skulle ordnes ved den f\u00f8r den blev k\u00f8reklar.
\nJeg pudsede alt rustet af, s\u00e5 den kunne blive malet, n\u00e5r alt det andet var lavet I stand, og det skulle jo g\u00f8res n\u00e5r der ikke var ander der skulle laves.
\nDen blev k\u00f8reklar, og stolt var jeg at f\u00e5 for\u00e6ret et k\u00f8ret\u00f8j, det f\u00f8rste jeg havde og med lidt vedligeholdelse var jeg k\u00f8rende til jeg skulle konfimeres. Trods alt nogle \u00e5r.
\nJeg tror smeden var lidt misundelig for han havde aldrig l\u00e6rt at cykle, og derfor jo ingen anden mulighed en at g\u00e5 n\u00e5r han skulle nogle steder. Men det h\u00e6ndte jo lidt s\u00e5 fik lov til sp\u00e6nde hestene for, s\u00e5 jeg kunne hj\u00e6lpe med transporten.<\/p>\n
Slut.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Ernst G. Jensen Det var I for\u00e5ret 1923 vi flyttede ind I stationsbyen helt ude fra landet. Far havde k\u00f8bt en et lille husmandssted, mest for at holde et spand heste til at k\u00f8re materialer ud til byggepladserne. Han var jo murermester og det omfattede som regel hele bygninger, klar til at flytte ind […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1873,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"Den gamle smedie","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[790],"tags":[782,785,787,786,788,789],"class_list":["post-1867","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-almanakken","tag-782","tag-almanak","tag-blacksmith","tag-historie","tag-history","tag-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/T.F.-203-1-Medium.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1867"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1899,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1867\/revisions\/1899"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1873"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}