{"id":1875,"date":"2015-07-26T09:08:37","date_gmt":"2015-07-26T08:08:37","guid":{"rendered":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1875"},"modified":"2015-08-19T20:34:57","modified_gmt":"2015-08-19T19:34:57","slug":"almanakken-kap-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1875","title":{"rendered":"Almanakken kap.2"},"content":{"rendered":"

For \u00e5r tilbage i Hinge by<\/em><\/h4>\n

det var p\u00e5 en bondeg\u00e5rd,<\/em><\/h4>\n

en karl s\u00e5 stout, en pige bly,<\/em><\/h4>\n

dee tjente sammen et \u00e5r,<\/em><\/h4>\n

var tjenesten ej altid s\u00e5 rar<\/em><\/h4>\n

med godt hum\u00f8r de hang i<\/em><\/h4>\n

og karlens og pigens navne det var<\/em><\/h4>\n

Jens Kristian og Met Mari.<\/em><\/h4>\n

 <\/p>\n

\"Guldbryllup\"<\/a>
Gruppebillede af familie og venner ved guldbrylluppet den 22\/10-1927<\/figcaption><\/figure>\n

For \u00e5r tilbage, var 1877, og ovenst\u00e5ende vers var det f\u00f8rste i deres guldbryllusang der blev sunget til festen d. 22-10 1927 og den fest var jeg med til, men jeg kan ikke huske mere af sangen.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"www_20150722_0002\"<\/a>
Guldbrudeparret Mette Marie og Jens Chr. S\u00f8rensen<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg havde et meget godt forhold til dem, s\u00e5 Bedstefar fortalte mig meget om forholdene den gang i 1877 og fremover, men aldrig f\u00f8r den tid udover at han havde v\u00e6ret m\u00f8llersvend i en periode som ung mand, f\u00f8r han kom til at tjene som karl p\u00e5 omtalte g\u00e5rd hvor han jo kom til at tjene sammen med Met Mari. Da havde de det t\u00e5lelig som karl og pige. Men da pigen s\u00e5 blev gravid, og de skulle giftes, havde g\u00e5rdejeren jo hold p\u00e5 dem, og s\u00e5 blev det ikke s\u00e5 rart, og nu var de jo tre da Marie blev f\u00f8dt.<\/p>\n

De fik et smule kammer de kunne bo i, og s\u00e5 var det ellers k\u00e6ft, trit og retning, for g\u00e5rdejeren regnede jo ikke med, at de kunne flytte, og de blev der ogs\u00e5 ca. et \u00e5r, men s\u00e5 var forholdene s\u00e5 d\u00e5rlige, at de besluttede trods alt at flytte<\/p>\n

“For jeg havde jo tjent lidt fra, s\u00e5 det kunne lade sig g\u00f8re” sagde Bedstefar, og nysgerrig som jeg var spurgte jeg hvor meget det var, og blev noget forbavset, da han svarede<\/p>\n

“\u00e5h, ca. 16 kr”, men det var nok til at de kunne flytte.<\/p>\n

\"F\u00f8dselsdagsbillede<\/a>
F\u00f8dselsdagsbillede af Mette Marie S\u00f8rensen<\/figcaption><\/figure>\n

Den eneste jul de oplevede mens de boede i Hinge var i 1877 og der skete et m\u00e6rkeligt himmelf\u00e6nomen, som Bedstefar forklarede p\u00e5 den m\u00e5de, at der kom en stor ildkugle, der udspyede ild, svovl r\u00f8g m. m. og som faldt ned i Hinge s\u00f8 med m\u00e6gtig bulder og brag, s\u00e5 voldsomt at folk i Hinge, deriblandt mine Bedstefor\u00e6ldre, troede det var verdens ende der var n\u00e6r, det skete om formiddagen p\u00e5 juleaftensdag, men julemaden ville de da have med, s\u00e5 den spiste de til middag kl. tolv, i stedet for om aftenen.<\/p>\n

Efter vore forhold var maden meget beskeden, den bestod af s\u00f8dgr\u00f8d og stegt fl\u00e6sk med gr\u00f8nlangk\u00e5l til. Jeg har pr\u00f8vet at efterforske hvad der egentlig skete, men ingen steder i astrologiske skrifter, var der optegnet noget, og trods megen hj\u00e6lp fra astrologerne p\u00e5 museet lykkedes det ikke at finde ud af noget. Men min kone og jeg fandt alligevel ud af noget, ved gennemgang af de gamle \u00e5rgange af “Silkeborg Avis”. Der stod en notits i avisen for d. 26-12 1877, der var blevet iagttaget en ildkugle p\u00e5 st\u00f8rrelse med, en 84 punds granat eller kanonkugle den blev set kl. 8.3o af en mand mens han passerede vejen fra oliem\u00f8llen (ved Skanderborg) til Alken. Kuglen gik fra n.v. mod s.\u00f8. dens farve var bl\u00e5, ned et lyst punkt i midten, som en klar stjerne, den havde en hale p\u00e5 5- 6 favne, halen var ogs\u00e5 bl\u00e5, kuglen iagttoges i ca. 10 sekunder.<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende har jeg forelagt astrologisk museum, som var meget glad for oplysningen, de kunne ud fra de oplysninger de fik om farve Og retning regne ud, at den meget vel kunne v\u00e6re eksploderet over Hinge, og det er en s\u00e5 stor eksplosion, at det ikke er m\u00e6rkelig at beboerne blev bange. Oplysningen blev med tak modtaget p\u00e5 museet og b\u00e5de nedskrevet og optaget p\u00e5 b\u00e5nd, med mit navn som meddeler og Bedstefars navn som fort\u00e6lleren.<\/p>\n

Det f\u00f8rste de lejede var i Vrads Sande, og det var s\u00e5 beskedent at det d\u00e5rligt kunne kaldes et hus, men de kunne da bo der, men s\u00e5 skulle Bedstefar jo have noget arbejde, og det var sv\u00e6rt, for n\u00e5r han var rejst fra g\u00e5rdmanden i Hinge, ville andre ikke give ham arbejde, for s\u00e5dan noget kunne en tjenestekarl ikke tillade sig.<\/p>\n

\"Resterne<\/a>
Resterne af huset i Sepstrup krat<\/figcaption><\/figure>\n

Gr\u00f8nlangk\u00e5len, som de fik til julemiddag, er ikke som den almindeligvis laves, der bliver stegt fl\u00e6sk p\u00e5 panden, og de hele gr\u00f8nk\u00e5lsblade, som er blevet kogt, plukkes lidt i stykker og derefter braset p\u00e5 panden i fedtet fra fl\u00e6sket, det smager udm\u00e6rket, vi har pr\u00f8vet at lave det nogle gange. Men ellers var gr\u00f8nk\u00e5len en meget v\u00e6rdsat gr\u00f8nsag, den blev helst spist r\u00e5, som deres vitaminpille, og ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelse, mener jeg, at bedstefar sikkert har v\u00e6ret ude i heden for at plukke lyngblomster til the, samt de forskellige b\u00e6r bl\u00e5b\u00e6r, tytteb\u00e6r, revlingeb\u00e6r, sl\u00e5en samt vild\u00e6bler som allesammen fandtes p\u00e5 heden og i skoven, alle disse frugter var meget vitaminrige og et meget gavnligt tilskud til de bare kartofler.<\/p>\n

Men trods alt var der dog en landmand , der manglede mandskab til at tage kartofler op, s\u00e5 der blev arbejde i nogle dage, det blev betalt med kartofler i stedet for penge, men det blev ogs\u00e5 kartoflerne de overlevede p\u00e5 den f\u00f8rste vinter. Fra g\u00e5rden i Hinge havde de hver et f\u00e5r, det var en del af l\u00f8nnen, og de to f\u00e5r havde de med til Vrads Sande, s\u00e5 den f\u00f8rste vinter var derqg daglige kost at der blev kogt en gryde kartofler og s\u00e5 blev f\u00e5rene malket og m\u00e6lken blev s\u00e5 h\u00e6ldt over kartoflerne s\u00e5 der dannedes lidt sovs, og det klarede de sig med i ca. tre m\u00e5neder.<\/p>\n

Men s\u00e5 kom for\u00e5ret, og der blev lidt at tjene som arbejdsmand i engen (Ans\u00f8) , t\u00e6t ved hvor de boede. Der skulle jo graves gr\u00f8fter om for\u00e5ret, og senere skulle der sl\u00e5s gr\u00e6s med le, og det skulle jo passes, det skulle vendes s\u00e5 det kunne t\u00f8rre og s\u00e5 skulle det b\u00e6res ind p\u00e5 fast grund, hvor det kunne hentes med hestevogn. Jeg har ikke kunnet f\u00e5 oplyst hvor l\u00e6nge de boede der, men ca. 8-9 \u00e5r. Marie blev f\u00f8dt i Hinge, og Jens og S\u00f8ren blev f\u00f8dt i Vrads og min Mor Johanne, blev f\u00f8dt da de var flyttet til Sepstrup Krat i 1887, S\u00f8ren d\u00f8de ung ,i 1905.<\/p>\n

I Sepstrup Krat arbejdede Bedstefar med forskelligt, han gravede br\u00f8nde t\u00e6kkede huse og lignende. Det var spredt arbejde, s\u00e5 der var op til 22 km. at g\u00e5 om dagen, og det var omkring denne tid at der m\u00e5tte snaps til de beskedne m\u00e5ltider, men aldrig mere end 1,5 glas, det var rationen. Der blev k\u00f8bt 8 liter i en tr\u00e6t\u00f8nde, det var det billigste. Samtidig blev der anskaffet husdyr, som ogs\u00e5 skulle passes, og Bedstemor begyndte at g\u00e5 ud og hj\u00e6lpe til ved gilder og lignende. Men i 1894 k\u00f8bte de et stykke hede p\u00e5 ca. 5o tdr. land i P\u00e5rup ved Engesvang, som de s\u00e5 begyndte at dyrke op, og det er s\u00e5 helt ufattelig meget arbejde der skal til, inden der kan avles noget p\u00e5 s\u00e5dan sandjord, n\u00e5r der kun var en ko og en stud som tr\u00e6kkraft til at br\u00e6kke heden op. N\u00e5r jorden s\u00e5 var pl\u00f8jet skulle der jo mergel til, som skulle graves op fra et stort og dyb, indtil 2o alen\u00a0 grav, der blev lagt en plankebro ud over graven, hvorp\u00e5 der blev lavet et hejsev\u00e6rk, som Bedstemor og b\u00f8rnene skulle hejse mergelen op med, som Bedstefar stod dernede og gravede l\u00f8s og fyldte i en balje.<\/p>\n

\"P\u00e5rup<\/a>
P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rde, \u00e5rstaller er ukendt.<\/figcaption><\/figure>\n

Det var meget h\u00e5rdt arbejde for dem alle, n\u00e5r man bet\u00e6nker at der skulle bruges 90 l\u00e6s pr. tdr. land, og det s\u00e5 senere skulle k\u00f8res hjem p\u00e5 marken med det samme forspand, koen og studen. N\u00e5r lyngen er pl\u00f8jet det f\u00f8rste \u00e5r, skal mergelen k\u00f8res p\u00e5 det n\u00e6ste \u00e5r, der skal det s\u00e5 ligge et \u00e5r over, hvor der harves og pl\u00f8jes flere gange, inden det , det fjerde \u00e5r, kan s\u00e5es den f\u00f8rste afgr\u00f8de, og det var ikke korn der kunne gro der. Man havde ikke kunstg\u00f8dning dengang, s\u00e5 man begyndte med at s\u00e5 noget der hedder spergel, det er ellers en ukrudtsplante men den er s\u00e5 n\u00f8jsom, at den kunne gro i sandjorden, og s\u00e5 blev den brugt til gr\u00f8ntfoder, det var afgr\u00f8den de f\u00f8rste to \u00e5r, f\u00f8r man s\u00e5 kunne s\u00e5 rug, som jo gav et meget beskedent udbytte. Men der blev jo lidt til at f\u00e5 malet til mel, s\u00e5 der var til at bage rugbr\u00f8d af, og der var lidt halm til koen og studen.<\/p>\n

Men de fik da efterh\u00e5nden opdyrket 3o tdr. land, som allesammen skulle have 90 l\u00e6s mergel hvert \u00e5r,og der skulle samles sten af jorden efterh\u00e5nden som den blev dyrket op, det blev i \u00e5renes l\u00f8b til s\u00e5 stor en bunke, at det kunne betale sig for en entrepren\u00f8r at komme derop med stenknuser og dampmaskine, s\u00e5 der blev lavet sk\u00e6rver til a l\u00e6gge p\u00e5 vejene, men det var f\u00f8rst mange \u00e5r efter at de var flyttet derop, for min mor var s\u00e5 gammel og st\u00e6rk, at hun kunne skovle alle stenene i maskinen. Men der skulle ogs\u00e5 bygges hus og k\u00f8bes redskaber, s\u00e5 der skulle tjenes penge ved siden af, at landbruget skulle passes, og det blev til at Bedstefar begyndte at lave slagler.<\/p>\n

\"En<\/a>
En plejl som bedstefar lavede<\/figcaption><\/figure>\n

Slagler er et helt kapitel for sig selv, da det er et ungt egetr\u00e6, helst dem der groede under de store<\/p>\n

tr\u00e6er, for at blive slanke nok. De blev hugget om helt nede i jorden for at roden kunne danne en klump enden af slaglen. Der var adskillige kilometer at g\u00e5 hver dag, n\u00e5r Bedstefar og b\u00f8rnene skulle i skoven for at hugge slagler. Efterh\u00e5nden som han huggede dem om, bar b\u00f8rnene dem ud til n\u00e6rmeste vej til senere afhentning, og s\u00e5 m\u00e5tte Bedstefar synge s\u00e5 b\u00f8rnene kunne finde tilbage til ham. Det gjorde de de seks dage om ugen, og s\u00e5 om s\u00f8ndagen k\u00f8rte de alle over til skoven med koen og studen som forspand, s\u00e5 k\u00f8rte Bedstemorom formiddagen rundt og samlede slagnerne, der var hugget i ugens l\u00f8b, op p\u00e5 vognen, mens Bedstefar huggede som s\u00e6dvanlig, efter en beskeden frokost og et hvil til forspandet, drog hele familien hjem med ugens h\u00f8st af slagler, der s\u00e5 blev lagt til lagring, for s\u00e5 om vinteren at blive gjordt f\u00e6rdig. De skulle afbarkes og pudses, s\u00e5 blev de presset ned i en form og s\u00e5 blev de lagt i bageovnen for at blive rettet og h\u00e6rdet i varmen det var en stor artikel dengang, for alt kornet blev t\u00e6rsket med plejl, som slaglen er en del af, og Bedstefar levede s\u00e5 mange, at han havde kunder i det meste af Jylland.<\/del><\/p>\n

\"Hedeselskabets<\/a>
Hedeselskabets pr\u00e6mie for opdyrkningen af P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n

Det var faktisk fritidsarbejde, imellem at jorden og kreaturerne skulle passes, der var efterh\u00e5nden kommen flere dyr til, og Bedstemor havde meget at bestille som kogekone, og hjemmet skulle ogs\u00e5 passes. Alligevel fik de opdyrket ca. 3o tdr. land i de 22 \u00e5r de havde P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rd, som den kom til at hedde. De fik hedeselskabets pr\u00e6mie, to s\u00f8lvskeer for opdyrkningen af heden<\/p>\n

De havde dog ogs\u00e5 tid til at have omgang med naboer og venner, og det venskab har holdt sig til i dag i fjerde generation. S\u00e6rlig var det venskabet med Stine og Thomas Thomasen, hvis datter, Erna Storg\u00e5rd, vi stadig bes\u00f8ger n\u00e5r vi er ovre p\u00e5 de kanter. Men sliddet i de mange \u00e5r havde t\u00e6ret h\u00e5rdt p\u00e5 deres helbred, s\u00e5 der m\u00e5tte g\u00f8res noget. De solgte g\u00e5rden og flyttede ned til Engesvang, det var i 1916, de lejede en lille lejlighed, der var en stor have til som blev drevet meget fint, og der var ogs\u00e5 stadig kr\u00e6fter til at leje et stykke jord ved siden af, som blev dyrket med tidlige kartofler, som skulle kunne s\u00e6lges til grundlovsdag, og mange andre gr\u00f8nsager, som blev solgt til omegnens beboere. Bedstemor havde jo nu tid til at hj\u00e6lpe naboerne. Os hjalp hun s\u00e6rlig meget da mor tit var syg i en periode. For allerede tidlig var mor begyndt at g\u00e5 med Bedstemor ud at servere og hj\u00e6lpe til ved gilderne som Bedstemor forestod, det vrede et par \u00e5r, s\u00e5 kom mor ned p\u00e5 Moselund g\u00e6stgiverg\u00e5rd, for at hj\u00e6lpe til. Der var det hun traf far, som spiste og boede der, og der var vist gensidig sympati ret snart.<\/p>\n

\"Stuen<\/a>
Stuen i Bedstefar og Bedstemors hus i Engesvang ca. 1916<\/figcaption><\/figure>\n

Far er opvokset i S\u00e6dder sogn i n\u00e6rheden af Haslev p\u00e5 Sj\u00e6lland, far blev f\u00f8dt i 1892 som yngste barn. af en flok p\u00e5 tolv. Farfar var murer og det blev Far ogs\u00e5 men ikke helt udl\u00e6rt p\u00e5 ,”Sj\u00e6lland”, han havde en s\u00f8ster og svoger der boede i n\u00e6rheden af Silkeborg og der fik han, ved deres hj\u00e6lp, i resten af l\u00e6retiden plads ved Resenbro som ung svend kom han til at arbejde forskellige steder omkring Silkeborg og lidt senere kom han til Moselund, og var med til at bygge flere af husene som endnu ligger der. S\u00e5 boede han p\u00e5 g\u00e6stgiverg\u00e5rden, indtil han blev forlovet og senere gift med mor, det blev de d. 13-7 1913.<\/p>\n

Da t\u00e6nkte Bedstefar allerede p\u00e5 at s\u00e6lge P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rd, og inden ret l\u00e6nge blev det bestemt,at Far og Mor skulle overtage den, og Bedstemor og Bedstefar skulle bo der p\u00e5 aft\u00e6gt, men da Far var vant til at f\u00e5 sin gode ugel\u00f8n, 24 kr., var det jo sv\u00e6rt at blive hedebonde, hvor der var l\u00e6nge imellem at der kom penge hjem, og som regel var det kun f\u00e5 kroner, s\u00e5 det gik ikke s\u00e5 godt, med unge og gamle under samme tag.<\/p>\n

\"P\u00e5rup<\/a>
P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rd i velmagtsdagene.
Fra venstre: Mor med S\u00f8ren, Marie, Erna, Bedstefar Niels, Bedstemor, og Stine<\/figcaption><\/figure>\n

Mor havde jo S\u00f8ren f\u00f8r de blev gift, han blev f\u00f8dt d. 2o-4 191o, snart meldte Harry sin ankomst,d. 1o-4 1915 og det blev forholdet mellem ung og gammel jo ikke bedre af, s\u00e6rlig da det kunne ske at Far tog sig en \u00f8l engang imellem, som det jo skete p\u00e5 arbejdspladserne. Efterh\u00e5nden blev forholdene s\u00e5 d\u00e5rlige, at Far og Mor med b\u00f8rn rejste til Sj\u00e6lland og fik et lille husmandsted og s\u00e5 tog Far p\u00e5 arbejde ved siden af. I starten var udem\u00e6rket, men det varede ikke l\u00e6nge, for Far blev syg og m\u00e5tte p\u00e5 sygehuset, og blev opereret og det gik godt men han fik at vide, at det f\u00f8rste \u00e5r skulle han ikke regne med at arbejde igen, omkring ved den tid blev jeg s\u00e5 f\u00f8dt, d. 27-11 1916, s\u00e5 nu var familien ved at v\u00e6re stor, s\u00e5 der skulle jo tjenes penge, og s\u00e5 besluttede de at rejse tilbage til Moselund, der var jo fuld gang i t\u00f8rveproduktionen p\u00e5 grund af krigen. Far regnede med at komme til at k\u00f8re t\u00f8rvevognene, det var jo alt sammen med heste den gang, og der skulle mange kuske til, og det regnede Far med at han kunne holde til, men det kom han aldrig til , for helbredelsen skred s\u00e5 hurtig frem, at det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r han var i fuld gang med at arbejde. F\u00f8rst k\u00f8bte han en lille ejendom for at holde fire heste som han s\u00e5 brugte til at arbejde i mosen med, dels til at k\u00f8re tr\u00e6 fra skoven om vinteren. Ejendommen hed Dr\u00e6bylund, der var vi s\u00e5 til 192o- 1921 hvor vi flyttede til et hus, Tomineborg, da var tiderne ved at normalisere sig efter krigen, og her blev Viggo f\u00f8dt d. 5-5 1921 S\u00e5 gik Far igang med murskeen igen, vi flyttede engang til efter kort tid, det var gammel og ringe, det vi flyttede fra. Det var da vi boede p\u00e5 Tomineborg, at Far var med til at stifte fagforening, de arbejdsl\u00f8se kom op til os til kontrol, men underst\u00f8ttelse fik de ikke, men julen 192o blev der bevilget julehj\u00e6lp, ialt 7,00 kr, s\u00e5 der kunne jo blive et ordentlig gilde. Huset vi flyttede ind i, stadig i Julianehede, var efter forholdene godt, her blev \u00c5ge f\u00f8dt d. 27-6 1923. Far havde godt arbejde som underentrepren\u00f8r for en murermester, som drev cementst\u00f8beri og handel med murermaterialer. Men det gik st\u00e6rkt, Far blev meget vellidt for sit gode aroejde, og det var ham de kom til, n\u00e5r der skulle bygges, s\u00e5 der blev travlhed, og det var et problem at f\u00e5 k\u00f8rt materialerne ud, s\u00e5 det blev en flytning til, igen til en lille ejendom p\u00e5 5-6 tdr, land, lige uden for Engesvang, ejendommen hed Lyngholmshus og der havde vi plads til heste, s\u00e5 vi selv kunne k\u00f8re materialerne ud, og det var i n\u00e6rheden af Bedstemor og Bedstefar.<\/p>\n

16\/8\/2015<\/p>\n

Der mangler stadig 2 billeder til dette kapitel, “Mor og S\u00f8ren” samt “Formentlig mor og fars bryllupsbillede”<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For \u00e5r tilbage i Hinge by det var p\u00e5 en bondeg\u00e5rd, en karl s\u00e5 stout, en pige bly, dee tjente sammen et \u00e5r, var tjenesten ej altid s\u00e5 rar med godt hum\u00f8r de hang i og karlens og pigens navne det var Jens Kristian og Met Mari.   For \u00e5r tilbage, var 1877, og ovenst\u00e5ende […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1878,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[790],"tags":[782,785,787,786,788,789],"class_list":["post-1875","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-almanakken","tag-782","tag-almanak","tag-blacksmith","tag-historie","tag-history","tag-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/www_20150722_0001.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1875","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1875"}],"version-history":[{"count":18,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1875\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1961,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1875\/revisions\/1961"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1878"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1875"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1875"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1875"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}