{"id":1896,"date":"2015-08-16T20:18:45","date_gmt":"2015-08-16T19:18:45","guid":{"rendered":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1896"},"modified":"2015-10-05T22:23:53","modified_gmt":"2015-10-05T21:23:53","slug":"almanakken-kap-3-pa-skinnerne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1896","title":{"rendered":"Almanakken kap.3 – P\u00e5 skinnerne"},"content":{"rendered":"

Det skal lige tilf\u00f8jes, at Bedstemor, som jo altid havde v\u00e6ret fugekone m.m, alligevel fik tid til at hj\u00e6lpe andre, n\u00e5r der var sygdom, barsel, ja alle steder hvor folk var i n\u00f8d og tr\u00e6ngte til hj\u00e6lp. Det tog hun jo ikke betaling for, tv\u00e6rtimod. Somme tider havde hun lidt godt med, hvor der tr\u00e6ngtes til det. Det blev hun ved med, ogs\u00e5 efter at de var flyttet ned til Engesvang i 1916, og s\u00e6rlig travlt fik hun under den spanske syge i 1918- 19, hvor mange mennesker d\u00f8de. Ja der var hele familier der udd\u00f8de, og det var sommetider p\u00e5 landbrugsejendomme, s\u00e5 m\u00e5tte Bedstefar med for at passe kreaturerne.<\/p>\n

\"Fars<\/a>
Fars familie. Far er den mindste p\u00e5 billedet<\/figcaption><\/figure>\n

Da m\u00e5tte snapsedunken k\u00f8bes noget st\u00f8rre, 36 Liter, for Bedstemor havde fundet ud af, at det var den eneste medicin der hjalp. Der var altid en flaske snaps med, n\u00e5r hun drog afsted for at hj\u00e6lpe, det var jo en meget smitsom sygdom. Men Bedstemor og Bedstefar blev aldrig selv syge af den, det sled p\u00e5 kr\u00e6fterne, s\u00e5 da den spanske syge var drevet over, var det kun de n\u00e6rmeste, (og dem h\u00f8rte vi jo til) hun tog sig af. Mor var tit syg, og vi var jo efterh\u00e5nden en stor familie, da Henny jo ogs\u00e5 var kommet til d. 29-4 1926 og der var travlhed, ejendommen skulle passes, og det blev os b\u00f8rn og Mor der skulle det. Far var p\u00e5 arbejde hver dag, og derfor blev det Harry p\u00e5 9 \u00e5r og mig p\u00e5 7\u00bd \u00e5r, der skulle k\u00f8re med hestene, b\u00e5de med pasningen af jorden, og med at k\u00f8re materialer ud til de forskellige byggepladser, og somme tider skulle vi ogs\u00e5 i skole.<\/p>\n

I de f\u00f8lgende \u00e5r byggede Far mange huse og landejendomme. en af de f\u00f8rste, jeg kan huske aftalen p\u00e5, mellem bygherren og Far, var en mindre landejendom, der var br\u00e6ndt ned, og som en selvf\u00f8lge skulle Far bygge den, og aftalen blev, at manden tilb\u00f8d Far pengene, de kunne f\u00e5 fra forsikringen b\u00e5de for hus og bohave, hvis han ville bygge en p\u00e6n ejendom til dem. Der var ingen tegninger eller noget skriftligt om, hvor stort eller hvordan huset skulle se ud, der var bare en aftale og og gensidig tillid, og der var ingen af parterne der blev skuffede, s\u00e5dan kunne man g\u00f8re det dengang.<\/p>\n

\"Mor<\/a>
Mor og Fars stueur, som nu er hos Viggo<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00f8ren, som den \u00e6ldste af b\u00f8rnene, var ude at tjene et par \u00e5r, inden han kom i l\u00e6re som murer. Det var vist omkring ved den tid at, Bedstefar fik de sidste penge han skulle have for P\u00e5rup N\u00f8rreg\u00e5rd, og trods det at de ikke havde for mange selv, blev de fordelt til Mor, Jens og Marie, som fik hver 5oo kr., stueuret er vist det eneste minde om mors part der stadig er i familiens eje.<\/p>\n

Nu gik det st\u00e6rkt med at bygge, det var der ogs\u00e5 andre der kunne se, blandt andre tr\u00e6lasthandleren, som s\u00e5 sin fordel i at arbejde sammen med Far. Der skulle meget t\u00f8mmer og t\u00f8mrearbejde til, s\u00e5 Far var en god kunde, men desv\u00e6rre stolede han for meget p\u00e5 tr\u00e6lasthandleren og det gav senere bagslag. Men der blev bygget meget, ogs\u00e5 store stykker arbejde, som for eksempel centralskolen, alderdomshjem, kaptajnsg\u00e5rden, b\u00f8llings\u00f8g\u00e5rden og nogle store villaer. Ind imellem blev der bygget en del huse, et \u00e5r blev det til 17 huse. Ind imellem de store byggerier hvor det blev for meget, at k\u00f8re med hestevogn, og bilerne var jo ved at v\u00e6re almindelige til alt transport, s\u00e5 jeg kom mere og mere med ud p\u00e5 byggepladserne for at hj\u00e6lpe til,( Harry var kommet ud at tjene) da vi byggede alderdomshjemmet. I 1929 var jeg med hele tiden, jeg blandede alt betonen, og senere alt m\u00f8rtelen, vi havde nemlig f\u00e5et blandemaskine, den skulle jeg passe, selv om jeg kun var 13 \u00e5r. Men \u00e5ret efter kom katastrofen, tr\u00e6lasthandleren gik konkurs, vist nok med vilje, for at redde sig selv, men det havde n\u00e6r taget Far med.<\/p>\n

\"Dr\u00e6bylund\"<\/a>
Dr\u00e6bylund, S\u00f8ren, Harry, Gunnar og gederne<\/figcaption><\/figure>\n

Lyngholmhus kom p\u00e5 tvangsauktion, men Far havde s\u00e5 meget i behold, s\u00e5 han kunne k\u00f8be en grund, lige nede ved Engesvang station, og der byggede vi f\u00f8rst baghuset, som vi flyttede ind i, medens vi byggede forhuset. Et dejligt hus, og til stor \u00e6rgelse for mange, der havde h\u00e5bet, vi var g\u00e5et helt ned med flaget. Det var jo i krisen, i 193o til ca. 1936, s\u00e5 mange h\u00e6ngte meget p\u00e5 den, selv dem vi troede var byens matadorer. Da vi flyttede over i forhuset, kom Bedstefars til at bo i baghuset, de var ved at tr\u00e6nge til hj\u00e6lp, det kneb med helbredet, s\u00e5 nu var det os det kunne hj\u00e6lpe dem, selv om mor var meget syg, og blev indlagt p\u00e5 Rigshospitalet. Men krisen blev v\u00e6rre og v\u00e6rre, det kneb med at f\u00e5 arbejde, bare til os selv, og priserne var meget sm\u00e5. Bunden blev n\u00e5et prism\u00e6ssig, da der skulle mures lidt p\u00e5 foderstofforretningen, der var 11 merermestre til at give tilbud, vi fik det til en pris af 165,00 kr. men Far havde f\u00e5et at vide, at der en del mere arbejde der skulle laves bag efter, s\u00e5 det rettede jo p\u00e5 den lave pris. Det blev s\u00e5 galt at Far m\u00e5tte s\u00e6lge huset, og s\u00e5 flyttede vi igen, det blev et hus som vi lejede, og det var ikke stort nok til at Bedstefar kunne komme med, men de fik lov til at blive boende i baghuset et \u00e5rs tid, til vi fik lejet en lejlighed der var s\u00e5 stor, s\u00e5 vi havde plads til dem igen.<\/p>\n

Det var p\u00e5 Moselund Station, hvor vi lejede f\u00f8rstesalen, der var s\u00e5 stor at vi kunne v\u00e6re der allesammen, og vi m\u00e5tte have en ung pige til at hj\u00e6lpe, for mor var stadig ikke helt rask, men det blev hun og hun var faktisk ikke alvorlig syg i de n\u00e6ste 5o \u00e5r.<\/p>\n

Det blev efterh\u00e5nden d\u00e5rligere med arbejdet, s\u00e5 vi kunne lige tjene s\u00e5 meget, at vi havde nok til os selv, men det var til en meget d\u00e5rlig betaling. S\u00f8ren var jo bleven udl\u00e6rt og var ogs\u00e5 derhjemme et stykke tid, men det var meget sl\u00f8jt, s\u00e5 han s\u00f8gte, og fik arbejde omkring Frederikssund. Han boede til leje i Farum, s\u00e5 det var jo en lang tur hver dag p\u00e5 cykel, men det gav lidt flere penge, s\u00e5 der blev r\u00e5d til en lille motorcykel. Det lettede jo noget p\u00e5 det, inden han rejste til Farum havde han f\u00e5et en k\u00e6reste, en g\u00e5rdmandsdatter fra Kragelund og en sk\u00f8nne dag kom han hjem til Moselund, for at blive gift med Thora Davidsen. Det var d. 3o- 12 1935, og der skulle jo v\u00e6re stort gilde, for Svigerfar var g\u00e5rdejer, s\u00e5 der var indbudt alle dem der Kunne v\u00e6re i Kragelund forsamlingshus og det var mellem tre og fire hundrede. Bryllupsgaven skulle der spares p\u00e5, det blev 5o kr. til hj\u00e6lp til senget\u00f8j. Det gifterm\u00e5l var det f\u00f8rste i den generation, og de rejste tilbage til Farum, for efter forholdene i Moselund var der jo v\u00e6sentlig bedre p\u00e5 Sj\u00e6lland.<\/p>\n

Men vi slog os da igemmen, men godt var det ikke, og ingen bedring umiddelbart i sigte. Det var omkring ved den tid at Bedstefar d\u00f8de, stille og roligt i sin egen seng (1935), Bedstemor sad og holdt ham i h\u00e5nden, for han havde kaldt p\u00e5 hende, der var noget, han ville sige hende, men det n\u00e5ede han ikke. Det spekulerede Bedstemor meget over, hvad det kunne have v\u00e6ret, han ville have sagt, der gik lang tid inden hun holdt op med at spekulere p\u00e5 det. Harry kom ogs\u00e5 hjem, der var ikke engang til at f\u00e5 en plads p\u00e5 landet, s\u00e5 der skulle jo snart findes p\u00e5 noget, jeg havde f\u00e5et udl\u00e6rt om efter\u00e5ret, men hele vinteren var der slet ikke noget at tjene. Men g\u00e5 hjemme hver dag kunne jeg jo ikke, s\u00e5 jeg gravede kampesten op i en grusgrav, senere var det mergel jeg l\u00e6ssede. L\u00f8nnen, 1 krone om dagen og kosten, men s\u00e5 skulle jeg da ikke have noget derhjemme. Det var ogs\u00e5 p\u00e5 den tid at en murer fik en ugel\u00f8n p\u00e5 25 kr. s\u00e5 der var ikke meget at sl\u00e5 til “s\u00f8ren” med.<\/p>\n

Jeg havde jo ogs\u00e5 f\u00e5et en pige, hende m\u00f8dte jeg til s\u00f8lvbryllupsfest hos vore naboer d. 26-1 1936, det var ikke k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste \u00f8jekast, men absolut interesse. Det var vist gensidig, men der gik temmelig lang tid, f\u00f8r vi m\u00f8dtes igen, det var til bal i Gjess\u00f8 Forsamlingshus. Men den samme dag skulle jeg p\u00e5 tur til \u00c5lborg med med teknisk skole i Silkeborg, og det var fra kl. 4 om morgenen, s\u00e5 vi havde en anstrengende dag. Der smuttede jo ogs\u00e5 et par \u00f8ller i l\u00f8bet af dagen og ankommen til Silkeborg kl. 9 om aftenen skulle vi have en bil til at k\u00f8re os hjem, men det var om ad Gjess\u00f8, jeg skulle nok g\u00e5 hjem, en tur p\u00e5 ca. lo km. , men jeg skulle jo til bal med pigen.<\/p>\n

Vi dansede til langt ud p\u00e5 natten, og selvf\u00f8lgelig skulle pigen f\u00f8lges hjem, det var f\u00f8rste gang, og en dejlig tur var det, trods sne og frost, men tr\u00e6theden begyndte at melde sig , s\u00e5 det blev ingen lang snak f\u00f8r jeg drog hjemad, f\u00f8rst ned til Funder station, og s\u00e5 fulgte jeg jernbanesporene hjemad, det var en genvej, da vi jo boede p\u00e5 Moselund station. Men tr\u00e6theden var stor, det var et d\u00f8gn siden jeg var startet om morgenen, s\u00e5 jeg gik simpelthen og faldt i s\u00f8vn, og faldt bl\u00f8dt i sneen midt imellem skinnerne, og v\u00e5gnede et par timer senere da morgentoget kom buldrende. Jeg var s\u00e5 stiv af frosten, at jeg ikke kunne rejse mig, men jeg fik dog sat s\u00e5 meget sving i kroppen at jeg rullede ud over skinnerne, bare nogle f\u00e5 meter f\u00f8r toget for forbi. Det lykkedes at f\u00e5 s\u00e5 meget bev\u00e6gelse i kroppen, alene skr\u00e6kken for hvad der kunne v\u00e6re sket, gav s\u00e5 mange kr\u00e6fter, at jeg kom p\u00e5 benene, og listede langsomt bag efter toget. Det var f\u00f8rste gang, jeg skulle f\u00f8lge pigen hjem, og det meget nemt v\u00e6re blevet den eneste.<\/p>\n

Med lidt sm\u00e5job af og til gik vinteren, men en forandring skulle der til, det var Harry og jeg enige om, vi havde ikke lagt nogen fast plan. Til p\u00e5ske tog vi beslutningen, vi ville tage cyklerne og k\u00f8re ud i landet, for at se, om der var arbejde at f\u00e5 andre steder, og med v\u00e6rkt\u00f8jet, lidt ekstra t\u00f8j og en stor madpakke fra mor, drog vi afsted, med tilsammen en kapital p\u00e5 22 kr. Vi krydsede ned igennem Jylland i godt vejr de f\u00f8rste to dage, vi overnattede i Middelfart, og stod op til regn og rusk, men fremad gik det da. N\u00e6ste overnatning var i Slagelse, da var vejret blevet til t\u00e6t t\u00f8sne, t\u00f8jet havde vi jo f\u00e5et t\u00f8rret om natten, men en halv time efter at vi var startet om morgenen, var vi gennembl\u00f8dte igen, s\u00e5 vandet rendte ned ad det bare skind, vi havde jo ikke nogen form for regnt\u00f8j, og s\u00e5 skulle vi tage en beslutning om, hvad vi skulle g\u00f8re, og vi bestemte s\u00e5 at k\u00f8re til Farum, til Thora og S\u00f8ren, men det var strengt, for efterh\u00e5nden l\u00e5 der 2o cm. sne p\u00e5 vejen, og der kom stadig noget ned.<\/p>\n

\"Familiebillede<\/a>
Familiebillede i Birker\u00f8d<\/figcaption><\/figure>\n

Det er de langste kilometre jeg nogensinde har k\u00f8rt, for trods det h\u00e5rde arbejde med at cykle i s\u00e5 meget sne, fr\u00f8s vi, s\u00e5 det tog flere dage f\u00f8r vi blev varme igen.<\/p>\n

Men igennem til Farum kom vi da, og blev hjertelig modtaget, trods deres store forbavselse, de vidste jo ikke at vi kom. Vi l\u00e5nte t\u00f8rt t\u00f8j af S\u00f8ren,og s\u00e5 fik vi varm kaffe serveret henne ved kakkelovnen, men det kneb med at styre koppen til at begynde med, s\u00e5dan rystede vi. Men det var jo dejligt for os, men lidt forstyrrelse for Thora og S\u00f8ren, der havde naboerne som g\u00e6ster, men det blev taget med godt hum\u00f8r, trods det at vi var meget n\u00e6r Hvad penge angik havde S\u00f8ren 7 kroner som hele deres beholdning, har jeg senere f\u00e5et at vide.<\/p>\n

\"Laurine<\/a>
Laurine og Jens Peter Jensen p\u00e5 Skovlyst 1932<\/figcaption><\/figure>\n

Det var vist nok anden P\u00e5skedag vi kom, og dagen efter var det blevet bedre vejr, s\u00e5 vi startede til K\u00f8benhavn for at bes\u00f8ge Fars familie. Der var en del, og eventuelt f\u00e5 nogle tips om, hvor der var mulighed for at f\u00e5 noget arbejde. Harry var heldig, allerede et par dage efter var der bid som murerarbejdsmand i K\u00f8benhavn, s\u00e5 det var med h\u00f8jt hum\u00f8r, at vi kunne fort\u00e6lle det i Farum. S\u00f8ndagen efter skulle en af kusinerne konfirmeres, det blev vi inviteret med til, vi kom f\u00f8rst hjem til Farum kl. 3,3o, og da kom v\u00e6rtinden op, og fortalte, at der var blevet ringet fra fagforeningen, at der var arbejde til mig p\u00e5 Birker\u00f8d station. Jeg skulle m\u00f8de Mandag morgen kl. 7, s\u00e5 det var jo ikke l\u00e6nge jeg kunne hvile. Thora gik slet ikke i seng, for hun ville v\u00e6re sikker p\u00e5, at vi kom op til tiden, og s\u00e5 kiggede hun lige mit arbejdst\u00f8j efter, s\u00e5 jeg kunne komme nogenlunde p\u00e6nt p\u00e5 arbejde, hun spildte jo aldrig tiden. Jeg kom op og afsted til tiden, det var jo sp\u00e6ndende om jeg kunne klare mig, men det gik meget fint, s\u00e5 der var h\u00f8jt hum\u00f8r, jeg blev venligt modtaget, selv om de andre smilede lidt af mit jyske sprog, min de kunne da forst\u00e5 mig, og arbejdet gik meget fint, s\u00e5 jeg var meget glad, n\u00e5r man bet\u00e6nker, at ugel\u00f8nnen var 84 kr. om ugen mod de 25-3o kr. man kunne f\u00e5 i jylland, hvis man var s\u00e5 heldig at have arbejde. P\u00e5 stationen arbejdede jeg kun 3 uger, s\u00e5 fik jeg tilbudt arbejde i K\u00f8benhavn hos samme mester som Harry arbejdede for, og derinde var ugel\u00f8nnen 1o8 kr. Den forbedring skulle jo med , og samtidig kom tanken p\u00e5 Far, han havde jo heller ikke noget at lave i Moselund, s\u00e5 jeg skrev omg\u00e5ende om han kunne t\u00e6nke sig at komme herover og overtage mit arbejde p\u00e5 Birker\u00f8d station. Der var ingen bet\u00e6nkningstid, han kom omg\u00e5ende, s\u00e5 han kunne stille p\u00e5 arbejde mandag morgen p\u00e5 stationen i Birker\u00f8d. Ovre i Moselund gik resten af familien og ventede sp\u00e6ndt p\u00e5 nyt fra Far, han skulle jo lige se arbejdet an, om det var noget der kunne stoles p\u00e5, og der skulle jo ogs\u00e5 findes en lejlighed der var stor nok. Der var stadig tre store b\u00f8rn hjemme og s\u00e5 boede bedstemor der ogs\u00e5, og der skulle v\u00e6re plads til alle. Men Far tog meget snart den endelige beslutning at det skulle v\u00e6re, der blev sendt besked til Mor, at hun godt kunne begynde at g\u00f8re klar til flytning til Birker\u00f8d. Men Far skulle jo have tjent nogle penge s\u00e5 han kunne sende nogle hjem til Mor, til at flytte for, og der skulle ogs\u00e5 v\u00e6re til lejlighed med mere. I l\u00f8bet af et par m\u00e5neder flyttede hele familien ind i en lejlighed p\u00e5 Nyvej 1 i Birker\u00f8d.
\n