{"id":1906,"date":"2015-08-16T20:25:52","date_gmt":"2015-08-16T19:25:52","guid":{"rendered":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1906"},"modified":"2015-10-18T22:10:06","modified_gmt":"2015-10-18T21:10:06","slug":"almanakken-kap-4-efterkrigstiden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1906","title":{"rendered":"Almanakken kap.4 – Efterkrigstiden"},"content":{"rendered":"

N\u00e5, men alt f\u00e5r jo en ende, ogs\u00e5 krigen, den sluttede d. 5-5 1945. Viggo blev gift med Lillian fra H\u00f8rsholm d. 26-5 1945. Der kom lidt mere fart i byggeriet, jeg byggede en del sommerhuse men ellers var det mest reparationer. Det kneb stadig med min ryg, s\u00e5 jeg m\u00e5tte have hj\u00e6lp til det grove og det blev Harry, han var simpelthen blevet syg af overanstrengelse og gik hjemme og var meget mismodig. S\u00e5 jeg tilb\u00f8d ham, at han kunne komme og hj\u00e6lpe mig nogle timer hver dag, som han nu kunne holde ud til, det var mest med at kloakere og somme tider st\u00f8bearbejde. Det gik fremad med hans helbred, s\u00e5 han begyndte at tage lidt arbejde for sig selv, og det blev p\u00e5 forholdsvis kort tid til regul\u00e6r entrepren\u00f8rvirksomhed, som han drev med held i mange \u00e5r.<\/p>\n

\"Fjordbakken<\/a>
Fjordbakken 8<\/figcaption><\/figure>\n

Kort tid havde jeg ogs\u00e5 far til at hj\u00e6lpe mig, men det var alligevel for nedv\u00e6rdigende, at han, som f\u00f8rhen stormester, skulle arbejde for mig. Det blev en meget kort tid, s\u00e5 begyndte ogs\u00e5 han selvst\u00e6ndig, han ville ikke st\u00e5 tilbage for kn\u00e6gtene. Men det blev en sv\u00e6r tid for ham, for det var almindelige huse han gik igang med og hans helbred var heller ikke for godt. Jeg holdt mig til sommerhusene og reparationer, det var nemmere at overse pengem\u00e6ssig, men det blev d\u00e5rligere med min ryg, s\u00e5 der skulle findes p\u00e5 noget andet. Vi begyndte at se os om efter et sted, helst med lidt jord, s\u00e5 vi kunne avle til eget forbrug, det var en meget sv\u00e6r opgave, da pengene var meget sm\u00e5. At blive boende i Birker\u00f8d p\u00e5 en f\u00f8rste sal, og ikke kunne tjene noget var ikke rart, for s\u00e5 var der dengang ingen anden udvej end at g\u00e5 p\u00e5 socialkontoret, og det var alts\u00e5 ikke noget for os. Det sidste stykke arbejde jeg lavede, var en butik og der blev en skilling tilovers, da det var f\u00e6rdig, og s\u00e5 havde jeg lidt tilgode, som blev afbetalt efterh\u00e5nden. Det blev startkapital til at realisere vores ide med et stykke jord, vi cyklede mange kilometer f\u00f8r vi fandt det vi s\u00e5 efter.<\/p>\n

\"Rita<\/a>
Rita 1945<\/figcaption><\/figure>\n

Det blev i Kulhuse, vi k\u00f8bte jord. Det var s\u00e5 langt borte fra Birker\u00f8d, at vi m\u00e5tte have kortet frem for at vise hvor det var. Det var kun Far og Mor, der fik at vide at vi skulle flytte, og det fik de f\u00f8rst at vide tre dage f\u00f8r, ellers var der ingen der vidste noget s\u00e5 det var jo lidt af en bombe, da vi d. 17-12 1946 l\u00e6ssede en stor lastbil med alt bohave, og materialer til at bygge det f\u00f8rste beskedne hus af. I mellemtiden havde vi lejet stue, k\u00f8kken og sovev\u00e6relse hos den dame vi havde k\u00f8bt jorden af og der boede vi rigtig godt. Hun hed Hedevig Stybe, og hun var blevet enke et \u00e5r f\u00f8r, s\u00e5 hun gik der helt alene, og hun var glad for et f\u00e5 liv i huset, og hun var s\u00e6rdeles glad for udbetalingen p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Jeg regnede jo med at jeg i vinterens l\u00f8b kunne f\u00e5 bygget et hus til os men det blev en meget streng vinter, s\u00e5 det var n\u00e6sten umuligt at foretage sig noget. Der var s\u00e5 streng frost, at det var umuligt at st\u00f8be sokkelen, men noget skulle der ske, s\u00e5 jeg gravede p\u00e6le i jorden. S\u00e5 begyndte jeg at rejse skelettet til huset oven p\u00e5 p\u00e6lene og n\u00e5ede da ogs\u00e5 at f\u00e5 rejst huset, s\u00e5 kunne jeg altid bagefter st\u00f8be underneden, n\u00e5r det blev t\u00f8vejr. Der var dage imellem hvor det fr\u00f8s s\u00e5 meget at s\u00f8mmene fr\u00f8s fast til fingrene, s\u00e5danne dage gik jeg istedet i skoven og samlede br\u00e6nde, der skulle jo noget til under de forhold. Huset skulle v\u00e6re f\u00e6rdig til pinse, da v\u00e6relserne vi lejede, skulle bruges, da hele huset blev brugt til vandrehjem. Der var anmeldt s\u00e5 mange g\u00e6ster, at alt skulle i brug, s\u00e5 det var en daglig kamp med vejret, at f\u00e5 vores hus f\u00e6rdig, s\u00e5 vi kunne flytte ind. Selv om huset kun var 24 m2, var der jo alligevel meget der skulle ordnes f\u00f8r vi kunne flytte ind, der var hverken gardiner eller tapet, og vandet m\u00e5tte vi hente i en vandingsbr\u00f8nd. Vi havde W.C. i g\u00e5rden, men det var vores og det var betalt, og tapet og gardiner kom jo til efterh\u00e5nden i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge, men trods diverse mangler flyttede vi ind ca. d. 1-5 1947.<\/p>\n

\"Fjordbakken<\/a>
Fjordbakken 8,stalden rejses<\/figcaption><\/figure>\n

Men som bekendt vokser traerne jo ikke ind i himlen. Gl\u00e6den ved, at bo i vort eget lille hus blev allerede grundig d\u00e6mpet, d. 5-5 1947 blev Rita syg, og p\u00e5 grund af l\u00e6gesjusk d\u00f8de hun samme dag. Det var jo en rystelse, som det tog lang tid at komme p\u00e5 afstand af. Men livet skulle jo g\u00e5 videre og vi begyndte s\u00e5 sm\u00e5t at dyrke lidt af jorden, der var knap 3 td. land, som havde ligget i flere \u00e5r. Der var meterh\u00f8jt ukrudt og kvikker der skulle ryddes, f\u00f8r vi kunne begynde at s\u00e5 og plante, s\u00e5 det gik sm\u00e5t til at begynde med, men lidt fik vi da i jorden, f\u00f8r min ryg ikke ville mere. Dertil kom at jeg blev rigtig febersyg i flere uger, s\u00e5 hum\u00f8ret var temmelig nar ved nul. Men n\u00e5r n\u00f8den er st\u00f8rst, siger man jo,at hj\u00e6lpen er n\u00e6rmest. Det var ejeren af savv\u00e6rket i Kulhuse, der skulle have bygget et p\u00e6n lille villa til sine svigerfor\u00e6ldre, og det kom han til mig med, hvad der forundrede mig meget. Jeg sagde jo f\u00f8rst bestemt nej, det var mit helbred slet ikke til, men et par uger efter kom han igen, jeg var blevet lidt bedre, og han accepterede, at jeg kunne g\u00e5 og komme som jeg kunne holde til. S\u00e5 jeg slog til, der blev aftalt det forn\u00f8dne og prisen, der blev aftalt, var almindelig opm\u00e5ling plus 2o%, s\u00e5 fik vi begge hvad der var lovet. Det var nabo til skovens brugs, at jeg byggede huset, og det var jo stadig sv\u00e6r at f\u00e5 mange ting, blandt andet \u00f8l, og det ville min arbejdsmand meget gerne have, men der skulle k\u00f8bes en flaske vermuth sammen med \u00f8llet, for at vi overhovedet fik vores ration, og det passede godt for arbejdsmanden drak \u00f8llet og jeg fik vermuthen.<\/p>\n

\"Fjordbakken<\/a>
Fjordbakken 8,efter f\u00f8rste tilbygning<\/figcaption><\/figure>\n

Den fordeling tror jeg var medvirkende til at jeg fik nerverne lidt i ro og samtidig gav det jo lidt g\u00e5p\u00e5mod, s\u00e5 arbejdet skred rask frem. Der var dog ogs\u00e5 tid til lidt frihed, d. 27-9 1947 blev Henny gift med Willy Petersen, s\u00e5 da var vi til bryllup i Birker\u00f8d. Jeg havde ogs\u00e5 v\u00e6ret hos kiropraktor, og det hjalp meget n\u00e5 ryggen, s\u00e5 hen p\u00e5 efter\u00e5ret gik det s\u00e5 godt, at jeg var ude p\u00e5 villaen 8 timer hver dag og s\u00e5 k\u00f8rte vi ud p\u00e5 sommerhusene, og tog en to\u2014 tre timer ved lygtens sk\u00e6r, s\u00e5 der blev jo ogs\u00e5 tjent en skilling, og arbejdet p\u00e5 villaen, havde g\u00e5et s\u00e5 godt at da det blev m\u00e5lt op var der et godt overskud, s\u00e5 der var ved at komme balance i \u00f8konomien, men stadig sp\u00f8gte det med ryggen s\u00e5 jeg kunne ikke vurdere hvor meget arbejde og dermed fortjeneste, jeg kunne blive ved med at klare. S\u00e5 da tog vi vort livs beslutning, som l\u00f8d, n\u00e5r vi har betalt det sidste afdrag p\u00e5 jorden, s\u00e5 ville vi ikke skylde nogen noget mere, og det har vi holdt, og det har v\u00e6ret en virkelig god beslutning, vi har v\u00e6ret fri for alle de renter og omkostninger, som n\u00e6sten alle sl\u00e5s med, og det er \u00e5rsagen til, at vi nu, som pensionister, har det rigtig godt, det har somme tider v\u00e6ret sv\u00e6r at gennemf\u00f8re, men har i alle \u00e5rene givet os pr\u00e6dikatet (han er en god betaler) det kan vi godt v\u00e6re lidt stolte af.<\/p>\n

\"Poul<\/a>
Poul Georg Jensen 1948<\/figcaption><\/figure>\n

Vi kom godt igennem vinteren, og d. 26-1 1948 fik vi en s\u00f8n, som blev d\u00f8bt Poul Georg Jensen. Der var ikke s\u00e5 meget frost, s\u00e5 jeg fik arbejdet lidt med jorden, s\u00e5 der var et stykke klar til at s\u00e5 og plante i, og det m\u00e5 jo v\u00e6re ved den tid at Poul begyndte i marken, han p\u00e5st\u00e5r da at han har v\u00e6ret med fra han blev f\u00f8dt. Men allerede tidlig om for\u00e5ret begyndte jeg p\u00e5 at bygge Vossevang kro ovre i Havelse, det var en streng tur, p\u00e5 cykel ned til Dyrn\u00e6s, s\u00e5 cyklerne op i rob\u00e5den og over til Havelse, og s\u00e5 cykle det sidste stykke vej op til Vossevang. Det varede faktisk til jul, men s\u00e5 var der ogs\u00e5 en god \u00e5rsl\u00f8n, og s\u00f8ndagen m\u00e5tte jo bruges til arbejde p\u00e5 jorden s\u00e5 der var ikke megen frihed. Jeg tabte ogs\u00e5 25 kg. den sommer, men der var ogs\u00e5 blevet tid til at bygge lidt til huset, en entre og et lille bryggers og s\u00e5 kunne der blive plads til en trappe op til sovev\u00e6relset opve p\u00e5 loftet, trappen stod til at bygynde med ude i det fri. Jeg byggede vist ikke huse den sommer, det var mest reparationer af alle slags, og s\u00e5 skulle jorden jo passes, vi havde jo allerede det \u00e5r en del gr\u00f8nsager og kartofler som sommerg\u00e6sterne kom og k\u00f8bte, der var ingen andre steder de kunne f\u00e5 noget. Men Edith var gravid igen og d. 22\u2014lo 1949 fik vi endnu en s\u00f8n og alt gik fint, han blev senere d\u00f8bt Asger Stiig Jensen.\u00a0 Nu begyndte det at knibe med pladsen s\u00e5 der m\u00e5tte bygges b\u00f8rnev\u00e6relse hele 40m2.<\/p>\n

\"Knud<\/a>
Knud \u00c5ge Jensen 1948<\/figcaption><\/figure>\n

Mens Edith l\u00e5 p\u00e5 sygehuset, begyndte spekulationen med de mange sommerhuse, jeg havde truffet direkt\u00f8ren for kosortiet nogle \u00e5r f\u00f8r, s\u00e5 da vi m\u00f8dtes i Kulhuse kunne han huske at jeg bygget to sommerhuse i Dronningem\u00f8lle, og dem ville han gerne have tggningerne p\u00e5. For det var s\u00e5dan nogle, han ville bygge i Kulhuse, jeg havde ingen tegning, men tilb\u00f8d at bygge et deroppe, s\u00e5 han kunne se det og henvise de andre hold h\u00e5ndv\u00e6rkere, der skulle v\u00e6re med til at se hvordan husene skulle se ud. Det var de ikke helt tilfredse med, for det var jo t\u00f8mrere og snedkere s\u00e5 det passede dem ikke at skulle bygge efter et hus, som en murer havde bygget, men det m\u00e5tte de finde sig i, ellers m\u00e5tte de rejse. S\u00e5 jeg havde meget travlt, da Edith kom hjem fra hospitalet, men var selvf\u00f8lgelig glad for, at der var noget at tjene penge p\u00e5, og penge tjente jeg, for jeg byggede 44 sommerhuse den vinter, om det s\u00e5 var i julen og nyt\u00e5ret var jeg p\u00e5 arbejde, somme tider i sne til kn\u00e6ene, men jeg skulle jo vise de andre hold, der byggede p\u00e5 samme mark, at jeg kunne f\u00f8lge med, jeg havde en arbejdsmand til hj\u00e6lp, der var ingen af de andre hold der n\u00e5ede l\u00e6ngere end til 57 huse p\u00e5 samme tid, s\u00e5 der var ingen der fik noget at grine ad, det skulle da lige v\u00e6re mig, hvis jeg havde gidet. N\u00e5 men med sommeren 195o kom der jo ogs\u00e5 k\u00f8bere til husene, s\u00e5 jeg gik over til at bygge skorstene, lave terrasser, og lignende ved de huse, der var stillet op om vinteren, s\u00e5 det var \u00f8konomisk, et virkeligt godt \u00e5r.<\/p>\n

\"IMG_20151018_0005\"<\/a>Ind imellem m\u00e5tte jeg ned til Far, for at hj\u00e6lpe, der var jo s\u00e5 meget nyt der skulle findes ud af, s\u00e5 vi holdt somme tider byggem\u00f8der, hvis der var noget han ikke rigtig kunne klare, s\u00e5 var b\u00e5de S\u00f8ren og Harry med, og s\u00e5 blev det jo gerne til, at Mor hyggede lidt for os bagefter. Far havde det tit meget d\u00e5rligt med helbredet, s\u00e5 vi var jo meget glade for at vi kunne st\u00f8tte ham. Men ellers var jeg jo fanget af sommerhusene. Jeg byggede b\u00e5de for direkt\u00f8ren og mange private, der havde k\u00f8bt en grund, der skulle bygges p\u00e5. S\u00e5 jeg var aldrig arbejdsl\u00f8s, undtagen n\u00e5r ryggen drillede og det skete j\u00e6vnlig, men s\u00e5 var der jo mange ting derhjemme der skulle pusles med. Det f\u00f8rste store arbejde, var forsamlingsbygningen. Den begyndte vi p\u00e5 om efter\u00e5ret 195o, og indviede den d. 1-5 1951, til den indvielsesfest var jeg n\u00e6r blevet beruset, for om vinteren i sne og kulde skulle de andre h\u00e5ndv\u00e6rkere jo have deres \u00f8l det var ikke noget for mig, jeg tog af og til en snaps. Det var bedre for mig, og det var i al beskedenhed, s\u00e5 det \u00e6rgrede de andre n\u00e5r jeg til frokosten tog en lille en og det skulle jo h\u00e6vnes, s\u00e5 til festen var det lige meget hvor jeg kom i salen, s\u00e5 l\u00f8d det “h\u00f8r murer, kom her hen og f\u00e5 en snaps”, s\u00e5 det blev til mange i nattens l\u00f8b, men jeg holdt da ud til kl. 4, og s\u00e5 tog vi en bil hjem, s\u00e5 der skete ikke noget. Jeg var oppe og p\u00e5 arbejde efter et par timers s\u00f8vn, hvor de andre kom hen ad frokost og derefter og var godt b\u00e6lg\u00f8jede, s\u00e5 de fik ikke forn\u00f8jelsen af at se mig kapitulere, og glad var jeg.<\/p>\n

\"Jens<\/a>
Jens Gert Jensen 1951<\/figcaption><\/figure>\n

Det var Edith ogs\u00e5, for hun var igen gravid, s\u00e5 der var stor mave p\u00e5, det blev til en s\u00f8n, der blev f\u00f8dt d. 2-7 1951, han blev senere d\u00f8bt jens Gert Jensen. Nu var familien s\u00e5 stor at der skulle skaffes mere plads, der havde ogs\u00e5 v\u00e6ret tale om at f\u00e5 indlagt elektricitet, men der var ikke penge til begge dele. Det blev Edith der kom til at afg\u00f8re sp\u00f8rgsm\u00e5let, jeg spurgte hende, hvad hun helst ville have, svaret faldt omg\u00e5ende, et nyt k\u00f8kken, og det fik vi s\u00e5. S\u00e5 m\u00e5tte petroleumslampen jo holde et stykke tid endnu, og det var vi jo v\u00e6nnet til i de forl\u00f8bne \u00e5r, s\u00e5 det var bedre at f\u00e5 k\u00f8kkenet og en lille k\u00e6lder under, der var jo ikke k\u00f8leskab til maden, s\u00e5 det var rart at kunne s\u00e6tte den i k\u00e6lderen. Men ellers gik det jo godt med sommerhusene, jeg blev s\u00e5 \u00f8vet i at<\/p>\n

\"Begyndelsen<\/a>
Begyndelsen til en af mange skorstene<\/figcaption><\/figure>\n

bygge skorstene, at jeg var nede p\u00e5 6 timer ialt, og der skulle st\u00f8bes sokkel, sk\u00e6res ud i huset til kakkelovnsplads og det skulle mures op og r\u00f8rene s\u00e6ttes i og selve skorstenen bygges op. Der var ikke tid til megen snak, men der blev ogs\u00e5 2oo kr. i arbejdsl\u00f8n s\u00e5 det var en m\u00e6gtig timel\u00f8n det blev til i sammenligning med den ordin\u00e6re der var p\u00e5 4 kr. s\u00e5 det gik helt godt.<\/p>\n

Der var jo ogs\u00e5 meget der skulle bruges penge til, og vi overholdt vores beslutning om kun at k\u00f8be kontant, vi fik ogs\u00e5 bygget udhus til husdyr, vi havde i flere \u00e5r b\u00e5de h\u00f8ns, 3 grises\u00f8er og en gris til slagtning. En ko der fik kalv flere gange, som ogs\u00e5 blev brugt i husholdningen. Vi var begyndt at plante frugttr\u00e6er, s\u00e5 vi blev snart selvforsynende med frugt ogs\u00e5, men vi fik da ogs\u00e5 tid til at f\u00e5 en s\u00f8n mere. Han blev f\u00f8dt d. 7\u2014lo 1954 og kom til at hedde Peter Rene Jensen, og s\u00e5 blev vi enige om, at det m\u00e5tte v\u00e6re slut med familiefor\u00f8gelsen, vi syntes at familien var stor nok nu. Vi var ogs\u00e5 begyndt at plante solb\u00e6r, det var lettere at holde, og gav et rimeligt udbytte, det blev til 25oo buske ialt samt 3oo ribsbuske og 10o stikkelsb\u00e6r, og stadig var der plads kartofler og gr\u00f8nsager til os selv og lidt til at s\u00e6lge. Dagen blev l\u00e6ngere og l\u00e6ngere for os begge, der skulle jo passes b\u00f8rn og hus, der skulle luges plukkes b\u00e6r og m. m. Jeg passede mit arbejde p\u00e5 sommerhusene, og imellem byggede S\u00f8ren og jeg en villa i Klampenborg, som Far ikke kunne klare, s\u00e5 han tilb\u00f8d mig udbetaling til en motorcykel, det var jo den eneste m\u00e5de, jeg kunne komme helt derind p\u00e5, og s\u00e5 komme hjem s\u00e5 tidlig, at jeg kunne holde jorden om aftenen. Umiddelbart efter byggede vi et hus i Bistrup, som Far heller ikke kunne n\u00e5, men ind, imellem holdt jeg jo ogs\u00e5 mine egne kunder med sommerhuse, s\u00e5 der var ikke tid til at kede sig. Det var selvf\u00f8lgelig dejligt at v\u00e6re motork\u00f8rende, men jeg d\u00f8jede med at holde varmen.<\/p>\n

\"Fjordbakken<\/a>
Fjordbakken 8<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 da vi n\u00e5ede hen p\u00e5 vinteren og Far skulle have en h\u00e5ndsr\u00e6kning p\u00e5 H\u00f8sterk\u00f8b Skole m\u00e5tte jeg s\u00e6lge motorcyklen ellers var jeg ihjel, s\u00e5 blev den f\u00f8rste bil k\u00f8bt. En gammel Ford 33 varevogn, men der var da husly i den, s\u00e5 jeg blev f\u00e6rdig med skolen og kunne passe mit eget, og der var meget der ventede. Men nu kunne jeg selv hente lidt materialer og flytte stillads m.m.\u00a0 Det var en stor lettelse s\u00e5 selve arbejdsdagen kunne udnyttes bedre, jeg fik ogs\u00e5 k\u00f8bt en stor havefr\u00e6ser, til at holde jorden med. Men da det stadig kneb med ryggen til murerarbejde og lignende begyndte jeg at k\u00f8re ud og fr\u00e6se grunde for sommerg\u00e6sterne, det gik ikke s\u00e5 meget ud over ryggen, og ind imellem hjalp jeg vognmanden med at k\u00f8re traktor.\u00a0 Jeg b\u00e5de pl\u00f8jede, h\u00f8stede og t\u00e6rskede, der kunne jeg jo lade de andre tage sl\u00e6bet mens jeg sad p\u00e5 traktoren eller passede t\u00e6rskev\u00e6rket, s\u00e5 det hjalp p\u00e5 helbredet s\u00e5 meget, at jeg begyndte s\u00e5 sm\u00e5t at bygge huse igen,<\/p>\n

\"Familien<\/a>
Der plukkes sveskeblommer<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 hjemmefronten var der jo ogs\u00e5 travlhed, s\u00e6rlig n\u00e5r der skulle plukkes b\u00e6r. Der fik vi efterh\u00e5nden k\u00f8benhavnerb\u00f8rnene til at hj\u00e6lpe, de var glade for at tjene en skilling og samtidig f\u00e5 tiden til at g\u00e5 i selskab med andre, vi havde i flere \u00e5r op til 25 store b\u00f8rn til at plukke, s\u00e5 der var noget at holde styr p\u00e5 for Edith. Men det gik forbavsende godt, der var dage hvor vi n\u00e5ede op p\u00e5 800 kg. Det var mange der skulle vejes i bakker og stables p\u00e5 bilen og k\u00f8res til Frederikssund hvor de n\u00e6ste morgen kom med p\u00e5 gr\u00f8nttorvet. Det var jo brugt tr\u00e6materialer en del af huset var bygget af , s\u00e5 det var ved at m\u00f8rne, s\u00e5 jeg m\u00e5tte i gang med at st\u00f8be udenom huset og s\u00e5 blev der muret op, og samtidig blev stuen jo lidt st\u00f8rre ca. 4m2 s\u00e5 det var skam en hj\u00e6lp til et lille hus. Der var ogs\u00e5 skolegang for drengene som skulle passes. Knud var jo ved at skulle konfirmeres, og der var en stor begivenhed knyttet dertil. Vi fik indlagt elektricitet, det var lige ved at overg\u00e5 selve konfirmationen, og s\u00e5 var der ingen str\u00f8m dagen f\u00f8r, s\u00e5 petroleumslamperne m\u00e5tte i brug igen, men det var der ingen af g\u00e6sterne der lagde m\u00e6rke til, trods det, at de h\u00e6ngte deres t\u00f8j p\u00e5 m\u00e5leren og ellamperne h\u00e6ngte rundt omkring, det var f\u00f8rst sent om aftenen, da str\u00f8mmen kom igen, at der blev vild opstandelse.<\/p>\n

\"Poul<\/a>
Poul og Rene p\u00e5 arbejde<\/figcaption><\/figure>\n

Med konfirmationen kom jo n\u00e6ste problem, hvad skal, hvad vil han v\u00e6re ?. Det blev mejerist, og det var der ihertfald en der blev glad for, det var Farmor, som min Mor jo efterh\u00e5nden var kommen til at hedde, det havde v\u00e6ret hendes store dr\u00f8m at blive mejerske da hun var ung, da blev der uddannet en del kvinder i mejerifaget, men det var der selvf\u00f8lgelig ikke r\u00e5d til. Men Knud blev mejerist, det var han ikke s\u00e5 glad for en overgang, men senere blev l\u00f8nnen jo noget st\u00f8rre, og efterh\u00e5nden kunne han udnytte sin formidable hukommelse, s\u00e5 han fik meget gode stillinger.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5, men alt f\u00e5r jo en ende, ogs\u00e5 krigen, den sluttede d. 5-5 1945. Viggo blev gift med Lillian fra H\u00f8rsholm d. 26-5 1945. Der kom lidt mere fart i byggeriet, jeg byggede en del sommerhuse men ellers var det mest reparationer. Det kneb stadig med min ryg, s\u00e5 jeg m\u00e5tte have hj\u00e6lp til det […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1973,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"Almanakken kap.4 - Efterkrigstiden","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[790],"tags":[782,785,787,786,788,789],"class_list":["post-1906","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-almanakken","tag-782","tag-almanak","tag-blacksmith","tag-historie","tag-history","tag-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/IMG_20151018_0006.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1906","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1906"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1906\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1978,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1906\/revisions\/1978"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1973"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1906"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1906"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1906"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}