{"id":1912,"date":"2015-08-16T20:32:21","date_gmt":"2015-08-16T19:32:21","guid":{"rendered":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1912"},"modified":"2016-01-31T22:18:44","modified_gmt":"2016-01-31T21:18:44","slug":"almanakken-kap-5-borneborn","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/?p=1912","title":{"rendered":"Almanakken kap.5 – B\u00f8rneb\u00f8rn"},"content":{"rendered":"
\"Sidste<\/a>
Far og mor til bryllup med Ellen og Viggo. Det sidste billede af far<\/figcaption><\/figure>\n

Far havde v\u00e6ret p\u00e5 hospitalet et par m\u00e5neder, det havde hjulpet ham s\u00e5 godt at det tog rigtigt fat med at bygge. Han ville\u00a0 ikke st\u00e5 tilbage for vi andre, s\u00e5 jeg var tit nede for at hj\u00e6lpe ham, men det var kun nogle f\u00e5 dage. Jeg havde jo nok om \u00f8rene i Kulhuse, med jorden og sommerhusene, det skete ogs\u00e5 at jeg tog et st\u00f8rre byggeri n\u00e5r jeg syntes det var interessante opgaver.<\/p>\n

Far derimod gik igang med store ting, ombygning og tilbygning til Usser\u00f8d skole, Usser\u00f8d sygehus, Magle\u00e5s h\u00f8jskole, den liberale skole Brejdablik i Holte m.m. S\u00e5 der var ofte bud efter mig til r\u00e5d og vejledning, men at blive dernede havde jeg ikke tid til mere. Far var ved at k\u00f8re tr\u00e6t og syg, s\u00e5 en morgen, efter at de havde faet morgenkaffe og sad og snakkede om mange ting, som han ellers ikke plejede at snakke med Mor om, det var som om han m\u00e6rkede at det hastede, og det gjorde det for Mor hentede moreenavisen ind til Far, som han begyndte at studere i, mens Mor var ude p\u00e5 toilettet, blot nogle f\u00e5 minutter fik han en blodprop i hjertet, og var d\u00f8d da hun kom ind igen. Han sad stadig p\u00e6nt i l\u00e6nestolen med avisen i h\u00e6nderne, det var d. d. 2o-4 196o alts\u00e5 kun 68 \u00e5r.<\/p>\n

\"Huset<\/a>
Huset p\u00e5 Bistrupvej i Birker\u00f8d<\/figcaption><\/figure>\n

Det gav jo travlhed for os, foruden selve begravelsen, var der jo en hel masse arbejde, han ikke var blevet f\u00e6rdig med, noget fik vi andre murermestre til et g\u00f8re f\u00e6rdigt, og s\u00e5 var der jo en hel masse sm\u00e5 ting der ogs\u00e5 skulle ordnes, det m\u00e5tte s\u00e6rlig Harry og jeg g\u00f8re f\u00e6rdig Der var en hel masse, der skulle ryddes op de forskellige steder, noget skulle p\u00e5 lossepladsen, og resten m\u00e5tte vi jo s\u00e5 tage os af s\u00e5 hurtig som mulig. Henny og Willy m\u00e5tte s\u00e5 tage sig af Mor, for det var sa stort et chok, s\u00e5 det varede l\u00e6nge, f\u00f8r hun fik det lidt p\u00e5 afstand, og til sin d\u00f8d mange \u00e5r efter kom det j\u00e6vnligt tilbage, hvis der var problemer, “havde vi endda haft Far, det skulle han snart f\u00e5 ordnet”. For os gik det j\u00e6vnt fremad, s\u00e5 der blev r\u00e5d til ture over til Silkeborg det hjalp jo ogs\u00e5 at vi var bleven k\u00f8rende, det var jo lettere og hurtigere.<\/p>\n

\"Knud\"<\/a>
Knud<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi blev gift var mine svigerfor\u00e6ldre privat skovfoged i et skovdistrikt i Them kommune syd for Silkeborg, med f\u00f8romtalte Skovlyst som skovfogedbolig. Der var 32 td. land til som ogs\u00e5 skulle passes, s\u00e5 de havde meget travlt altid, og det sled jo p\u00e5 helbredet, og allerede i for\u00e5ret 1941 sagde de op og flyttede til Silkeborg i lejlighed. Det var ikke for at nyde deres otium, men for at trappe lidt af, s\u00e5 de sidste krigs\u00e5r og \u00e5rene lige efter blev brugt til at plukke revlinger. Det var en stor artikel i de \u00e5r, de blev brugt til g\u00e5rdkoste, b\u00f8rster, karskrupper m.m. Senere var det st\u00f8dbr\u00e6nde i skoven der m\u00e5tte holde for, og det var jo noget Svigerfar havde forstand p\u00e5 fra skovfogedtiden. S\u00e5 der var altid nok der ville arbejde sammen med ham, og jeg var ogs\u00e5 med ham ude at pr\u00f8ve, og tjente virkelig penge p\u00e5 det selv om jeg aldrig havde pr\u00f8vet det f\u00f8r. Men alligevel sled det p\u00e5 svigerfar, men de havde alligevel energi til at bes\u00f8ge os herovre af og til, blandt andet vores s\u00f8lvbryllup. Det duperede dem s\u00e5 meget, at Svigerfar holdt en tale for os , den f\u00f8rste og sidste han nogensinde holdt.<\/p>\n

\"Kirsten<\/a>
Kirsten og Knud med Jens<\/figcaption><\/figure>\n

Men n\u00e6ste generation var ved at v\u00e6re voksen, s\u00e5 d. 2-11 1963 blev Knud gift med Kirsten Hjorth Hansen fra Odense, og som s\u00e6dvanlig havde de ogs\u00e5 fart p\u00e5, s\u00e5 allerede d. 1-3 1964 blev deres f\u00f8rste barn f\u00f8dt. Jens Peter Hjorth Jensen, vores f\u00f8rste barnebarn. Men ellers gik det godt i Kulhuse, jeg byggede sommerhuse om dagen og arbejdede med jorden om aftenen, og det var ved at give bonus, selv om jeg af og til m\u00e5tte til Kiropraktor. Jeg arbejdede det meste af tiden og det gjorde Edith og b\u00f8rnene ogs\u00e5, foruden at v\u00e6re i marken skulle der jo ogs\u00e5 s\u00f8rges for maden og renligheden, og ikke mindst skulle der syes Edith syede faktisk alt drengenes t\u00f8j og ogs\u00e5 hendes eget, stoppede og lappede der var jo s\u00e5 meget, at det var n\u00e6sten endel\u00f8st. For mit eget vedkommende var jeg tilf\u00e6ldig kommet til at bygge for nogle forskellige enlige damer, og det greb om sig. For jeg havde p\u00e5 et tidlig tidspunkt deroppe gjordt det til en regel, altid at forlange en fast pris p\u00e5 forh\u00e5nd og den pris blev altid overholdt, s\u00e5 fik kunden det aftalte arbejde til den aftalte pris, jeg fik mit og det var alle tilfredse med. Det var kunderne ikke vant til, prisen skulle helst presses til sidste dr\u00e5be, men ikke hos mig, en aftale var bindende uden nogensinde at v\u00e6re skrevet ned, og det rygtedes, s\u00e5 jeg havde virkelig mange enlige damer som glade kunder, s\u00e5 jeg havde alt det jeg kunne overkomme og der vankede altid en frokost eller en god flaske, n\u00e5r de kom ud og der var ryddet op og fejet p\u00e6nt. Men som jeg sagde til dem, t\u00f8rre st\u00f8v af, det g\u00f8r jeg ikke.<\/p>\n

\"Svigerfar\"<\/a>
Sviger p\u00e5 plejehjem med Svigermor, Edith, Esther. Det sidste billede af ham<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 blev der indlagt vand, og med det var der jo mulighed for toilet, eventuelt bad, s\u00e5 der var virkelig mange der skulle have det, og for at f\u00e5 plads til badev\u00e6relse i de sm\u00e5 huse, skulle der gerne bygges lidt til, det var dejligt arbejde. Jeg lavede det hele selv,kloak, v.v.s. og jo selvf\u00f8lgelig mure, t\u00f8mrer, fliser ja endog sommetider d\u00f8re og vinduer, og drengene var jo s\u00e5 store at de kunne hj\u00e6lpe til, s\u00e5 der var fart over feltet, vi kunne gerne klare s\u00e5dan en tilbygning p\u00e5 14 dage, og pengene havde kunden gerne sparet sammen eller skaffet, s\u00e5 der var pmg\u00e5ende afregning, s\u00e5 det var nemt at have med at g\u00f8re. Med vandv\u00e6rksvandet kunne vi jo ogs\u00e5 selv f\u00e5 badev\u00e6relse og W’C’, det var en s\u00e5 fantastisk forbedring, at kunne g\u00e5 i badev\u00e6relset l\u00e5se sin d\u00f8r og s\u00e5 tage bad m.m., i stedet for at skulle st\u00e5 ved k\u00f8kkenvasken, det er den fremgang vi alle var mest glade for.<\/p>\n

\"Svigermor<\/a>
Svigermor 97 \u00e5r<\/figcaption><\/figure>\n

Knud og Kirsten fik en s\u00f8n mere Lars Henrik Hjorth Jensen, der blev f\u00f8dt d. 6-7 1968. Det var ogs\u00e5 ved den tid, Paul havde fundet en pige, Dorthe M\u00f8ller Christensen, som han blev gift med d. 28-6 1969 p\u00e5 Frederiksberg r\u00e5dhus, det viste sig dog at det ikke var den eneste ene, for \u00e6gteskabet blev opl\u00f8st i 1973, heldigvis i al fredsommelighed. Men ellers er det ved at g\u00e5 st\u00e6rkt, Asger er ogs\u00e5 ude med sn\u00f8ren, han blev gift med Karen Solvejg Jensen i skt J\u00f8rgensbjerg kirke d. 24-7 1971, og d. 29-4 1973 fik de s\u00f8n Mikael Jensen. \u00c6gteskabet blev opl\u00f8st i 1976, dog knap s\u00e5 fredsommelig, hvilket formentlig skyldtes hans svigerfor\u00e6ldres overv\u00e6ldende indblanding.<\/p>\n

\"Sct<\/a>
Edith og Gunnar i Sct J\u00f8rgensbjerg Kirke 1971<\/figcaption><\/figure>\n

Efter ca. 22 \u00e5r med j\u00e6vnt godt helbred, begyndte det at g\u00e5 ned ad bakke med Svigerfars helbred, og der kom flere mindre blodpropper i hjernen s\u00e5 han var flere gange p\u00e5 hospitalet de n\u00e6ste par \u00e5r, og, det udviklede sig til s\u00e5 meget, at Svigermor ikke l\u00e6ngere magtede at passe ham hjemme. Den store og dystre beslutning skulle tages, om han skulle p\u00e5 plejehjem, og det var lagt op til at skulle bestemmes en dag vi var derovre, og det var ikke rart. Beslutningen ville sikkert v\u00e6re blevet en anden, hvis vi have vidst, hvilket forhold og d\u00e5rlig behandling, han m\u00e5tte finde sig i i n\u00e6sten 5 \u00e5r, s\u00e5 der var ikke andet at sige da han d\u00f8de d. 12-1 197o end at de sidste fem \u00e5r havde han ikke fortjent, han havde kun et at se hen til hver dag, og det var Svigermors bes\u00f8g. Hun kom trolig hver dag og altid med noget l\u00e6kkert i tasken. Svigermor har det derimod godt, hun har nu, i skrivende stund, overlevet ham i 17 \u00e5r, og; i en alder af 97 \u00e5r klare hun sig stadig fint. Gert har nu ogs\u00e5 fundet sig en pige, Jytte Christensen fra M\u00e5l\u00f8v, og da de havde kendt hinanden et stykke tid, flyttede de sammen, og s\u00e5 kom der endnu et Barnebarn, Lene Elsebeth Jensen, hun blev f\u00f8dt d. 3-4 1973,men de syntes alligevel, at nu de havde f\u00e5et barn, at s\u00e5 ville de ogs\u00e5 giftes, det var da helt i orden, sagde Jyttes for\u00e6ldre.<\/p>\n

\"Jytte<\/a>
Jytte og Gert med Lene<\/figcaption><\/figure>\n

Men n\u00e5r de havde boet sammen og f\u00e5et et barn, s\u00e5 var det vel bare en formssag at f\u00e5 skrevet den attest, men det var Gert og Jytte ikke tilfredse med, s\u00e5 de klagede deres n\u00f8d til os, og s\u00e5 gik vi simpelthen i gang med forberedelserne. De blev viet i Skoven kirke d. 4-8 1973, med efterf\u00f8lgende fest p\u00e5 Islebjergg\u00e5rd i Frederikssund, som vi havde l\u00e5nt til form\u00e5let, og det blev virkelig en god fest, selv Jyttes for\u00e6ldre morede sig tilsyneladende godt, og for at f\u00e5 en hel familie ud af det skyndte de sig, at f\u00e5 et barn mere, det blev Kim Rene Jensen, der blev f\u00f8dt d. 1.312 1974. Men s\u00e5 skulle det ogs\u00e5 v\u00e6re slut, familien var stor nok, syntes b\u00e5de Jytte og Gert, og de holder de stadig fast ved. Asger kunne alligevel ikke v\u00e6re alene, s\u00e5 han fandt sig en pige i Roskilde, og det resulterede i, at de fik en datter, Christina Brix Jensen, d. 3-7 1974, der gik alligevel helt til d. 3-4 1977 f\u00f8r de blev gift p\u00e5 r\u00e5dhuset i Roskilde og der fik vi s\u00e5 en Svigerdatter mere, Marianne Brix Hansen. Da havde de f\u00e5et en arving til, s\u00e5 nu var det p\u00e5 tide med Papir p\u00e5 det forhold. Martin Brix Jensen blev f\u00f8dt d. 1-2 1977, og den sidste s\u00f8n blev f\u00f8dt d. 15-2 1979, det var Stiig Theis Brix Jensen, og s\u00e5 skulle det v\u00e6re slut.<\/p>\n

\"Mor<\/a>
Mor og S\u00f8ren til Jytte og Gerts bryllup<\/figcaption><\/figure>\n
\"Marianne,<\/a>
Marianne, Asger og Christina 1977<\/figcaption><\/figure>\n

Men Poul havde jo haft sin gang i Kastrup i flere \u00e5r, hos Anette Renee Willadsen, og det resulterede i at Maria Willadsen blev f\u00f8dt d. 8-6 1979, men der gik alligevel frem til d. 31-7 1982 f\u00f8r de blev gift i St. Magleby kirke. Der gik igen et par \u00e5r, inden de fik en datter mere, det var Julie Willadsen, der blev f\u00f8dt d. 19-11 1984. Nu skulle det v\u00e6re slut med at f\u00e5 b\u00f8rn for deres vedkommende, sagde de da. Men vi havde jo stadigv\u00e6k Rene tilbage, han boede et stykke tid i et kollektiv sammen med nogle andre unge, og deriblandt var Bente Grete Andersen, som han blev sa varm p\u00e5 at de fik en s\u00f8n Mikkel Rene Andersen d. 5-9 1979. De tog sig sammen og blev gift 15-2 198o p\u00e5 Frederikssund R\u00e5dhus, der skulle jo en lillebror til, det blev Kristoffer Emil Andersen, der blev f\u00f8dt d. 12-3 1984, os med ham syntes de, at deres familie var stor nok.<\/p>\n

\"Bente<\/a>
Bente og Rene med Mikkel 1979<\/figcaption><\/figure>\n

Med alt det gifterm\u00e5l og f\u00f8dsler er der jo g\u00e5et en del \u00e5r, s\u00e5 nu g\u00e5r vi tilbage til 1964 hvor vi stadig er i Kulhuse, passede jord, byggede sommerhuse m. m., men helbredet kunne ikke rigtig holde til r\u00e6set, det kneb mere og mere. Vi navde stadig beregnet, et vi skulle blive p\u00e5 Fjordbakken, som vi havde kaldt vores residens, og den afg\u00f8rende beslutning blev taget. Vi byggede til for syvende og sidste gang, s\u00e5 vi kunne have plads til vore b\u00f8rn og svigerb\u00f8rn samt alle vore b\u00f8rneb\u00f8rn, og alle deres venner og de var sommetider mange. Det var i 1964-65 at vi byggede det sidste store stykke til, s\u00e5 huset var efterh\u00e5nden 200m2 stort.<\/p>\n

\"Verdensudstillingen<\/a>
Verdensudstillingen i Bruxelles 1958<\/figcaption><\/figure>\n

Vi havde da ogs\u00e5 f\u00e5et tid og r\u00e5d til at holde ferie, den f\u00f8rste var i 1958, da vi tog til verdensudstillingen i Brussel, det var f\u00f8rste gang vi var i udlandet, det var en meget stor oplevelse, s\u00e5 stor, at man var meget l\u00e6nge om at ford\u00f8je alle de indtryk af selve udstillingen, og s\u00e5 selve turen ned igennem bjergene, som det ogs\u00e5 var f\u00f8rste gang, vi s\u00e5, rigtige store bjerge som vi k\u00f8rte op ad , med den st\u00f8rste stigning p\u00e5 27%.<\/p>\n

\"Edith,<\/a>
Edith, Svigermor, Gert og Lene 1973<\/figcaption><\/figure>\n

Det gav jo blod p\u00e5 tanden s\u00e5 det blev til flere ture de n\u00e6ste \u00e5r, og da havde vi b\u00f8rnene med. Men jeg m\u00e5tte erkende, at tempoet med arbejdet kunne jeg ikke blive ved med, s\u00e5 der skulle findes p\u00e5 noget andet. Efterh\u00e5nden ryddede vi buskene, s\u00e5 det lettede lidt, og begyndte trods alt at t\u00e6nke s\u00e5 at s\u00e6lge jorden til sommerhusgrunde. Det var jo en stor beslutning at tage, og der gik da ogs\u00e5 flere \u00e5r, f\u00f8r det blev endelig vedtaget at g\u00f8re en \u00e6ndring radikalt,for skulle vi blive boende i huset og s\u00e6lge jorden eller skulle vi s\u00e6lge det hele, det var sv\u00e6re overvejelser, efter at have boet p\u00e5 Fjordbakken i n\u00e6sten 30 \u00e5r.<\/p>\n

\"Anette,<\/a>
Anette, Poul og Maria 1982<\/figcaption><\/figure>\n

Men l\u00f8sningen kom p\u00e5 en m\u00e5de som vi ikke kunne forudse, for Edith havde, som hun sagde passet b\u00f8rn i 3o \u00e5r, s\u00e5 hun tr\u00e6ngte til noget andet, og det var ved at v\u00e6re n\u00f8dvendigt. Jeg m\u00e5tte acceptere, at jeg ikke kunne blive ved, s\u00e5 kunne hun tjene lidt, ville det jo lette hele projektet. Men hvad skulle det v\u00e6re, det var sv\u00e6rt i en alder af 51 \u00e5r, at begynde p\u00e5 at l\u00e6re noget, men det kom n\u00e6sten af sig selv, for hun havde f\u00e5et oplyst, at det hurtigste at l\u00e6re, var fodpleje, og beslutningen blev taget, hun rejste til K\u00f8benhavn p\u00e5 kursus, og havde h\u00e5ndelag for det, s\u00e5 det var rart at komme igang. Efter overst\u00e5et eksamen, m\u00e5tte vi s\u00e5 til at se efter lokaler til en klinik, det blev i jernbanegade i Frederikssund. Men hun var der ikke l\u00e6nge, kun 1\u00bd \u00e5r, for det viste sig, at der var mange \u00e6ldre, der ikke kunne komme til klinikken, og s\u00e5 m\u00e5tte Edith jo tage en taxa, og k\u00f8re ud til dem. Det blev s\u00e5 meget, at vi tog beslutnimgen, hun m\u00e5tte have k\u00f8rekort, s\u00e5 hun selv kunne k\u00f8re ud til kunderne, og det var en god beslutning, hun tog k\u00f8rekortet med glans, og klinikken blev sagt op, s\u00e5 det blev heldags hun k\u00f8rte ud til kunderne, og der var nok, der ville have ordnet f\u00f8dderne hjemme. S\u00e5 inden l\u00e6nge k\u00f8bte vi en ny bil til samme brug, det skulle jo v\u00e6re s\u00e5dan, at vi ikke skulle bruge bilen begge to. Jeg havde snakket med en ejendomsm\u00e6gler, og der var kunder til b\u00e5de hus og jord.<\/p>\n

\"Kulhuse\"<\/a>
Huset i Kulhuse efter sidste tilbygning<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 kom problemet med, hvor vi skulle bo midlertidig, men jeg havde jo f\u00f8r pr\u00f8vet, at bygge hurtig, s\u00e5 nede ved vores v\u00e6rksted byggede jeg et hus som senere kunne s\u00e6lges som sommerhus. Vi begyndte et bygge, d. 2-11 og flyttede ind d. 1-12, s\u00e5 der var fart over feltet, der skulle jo ogs\u00e5 pakkes en masse, der bare skulle opmagasineres i v\u00e6rkstedet, det var jo begr\u00e6nset, hvormeget vi kunne have i sommerhuset, som kun var p\u00e5 53m2, men vi n\u00e5ede det da. Jeg gik og bar det sidste ned, mens Edith vaskede gulvet i k\u00e6lderen, der var det sidste, da k\u00f8berne kom for at flytte ind kl. 11,30 den 1-12. Men vi var ogs\u00e5 s\u00e5 tr\u00e6tte, at vi fik lidt frokost og stillede lidt op s\u00e5 vi kunne f\u00e5 en ordentlig middagss\u00f8vn. Nu var beslutningen taget, s\u00e5 begyndte vi jo at se os om efter et sted at bo permanent, og det stillede vi store krav til, men heldet tilsmilede os.<\/p>\n

\"Gunnar,<\/a>
Gunnar, Mor, Gert og Lene<\/figcaption><\/figure>\n

Edith kom p\u00e5 sine ture ogs\u00e5 til Sundbylille, og der fik hun kik p\u00e5 en stump jord, jeg m\u00e5tte med derud, og det faldt i smag, s\u00e5 var det jo bare sp\u00f8rgsm\u00e5let om det kunne k\u00f8bes, det tilh\u00f8rte en n\u00e6rliggende g\u00e5rd, s\u00e5 jeg var lidt bet\u00e6nkelig ved at komme, for at k\u00f8be, jeg var s\u00e5 uheldig at tr\u00e6ffe den \u00e6ldre Olsen, som havde ejet g\u00e5rden, inden s\u00f8nnen havde overtaget den. Det snakkede han ikke om i f\u00f8rste omgang, han sagde bare, at der skulle ikke s\u00e6lges jord fra denne g\u00e5rd. Vi fik da en sludder om tingene, efterh\u00e5nden p\u00e5 meget venskabelig vis, s\u00e5 jeg fik da at vide, at det var s\u00f8nnen der havde overtaget g\u00e5rden, og da jeg dagen efter fik en samtale med s\u00f8nnen, og han h\u00f8rte at der var kontanter at f\u00e5, fik samtalen en hel anden retning, s\u00e5 vi blev meget hurtig enige, om at m\u00f8des og snakke, han ville gerne have sin svoger med, han har mere forstand p\u00e5 de dele, og
\ndet havde jeg vel ikke noget imod, sagde han.<\/p>\n

\"Sommerhuset<\/a>
Sommerhuset i Kulhuse 1973<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 der blev berammet en dag og vi blev meget vel modtaget, og fik en god dag ud af det, og vi blev faktisk enige, s\u00e6rlig da han fik at vide, at jeg var ligeglad, om pengen var over eller under bordet rent skattem\u00e6ssig. S\u00e5 var sp\u00f8rgsm\u00e5let bare om vi kunne f\u00e5 lov til et bygge, der var jo strenge bestemmelser, for hvad der m\u00e5tte bygges i s\u00e5dan en landsby, og det tog et helt \u00e5r, at f\u00e5 tilladelsen, og kun i kraft af en meget dygtig landm\u00e5ler, der vidste besked med, hvilken tr\u00e5de der skulle tr\u00e6kkes i, lykkedes det. S\u00e5 snart tilladelsen var givet, var vi straks i fuld gang med projektet. Paul lavede en meget fin tegning og beregning efter vores udkast, og den blev godkendt omg\u00e5ende. Vi gik igang om efter\u00e5ret 1973, men jeg kunne jo ikke n\u00e5 at blive f\u00e6rdig til det blev vinter, s\u00e5 det var jo en streg i regningen. Men lige i den v\u00e6rste vintertid lavede jeg et nyt k\u00f8kken nede p\u00e5 g\u00e5rden, hos Erik Olsen, det var de meget glade for, og det trak jo ogs\u00e5 lidt p\u00e5 k\u00f8besummen af grunden. Ellers var jeg igang med huset resten af tiden, Edith hjalp til som arbejdsmand, n\u00e5r hun havde tid, og f\u00e6rdig blev det da, s\u00e5 vi flyttede ind f\u00f8rst p\u00e5 sommeren d. 1\u20147 1974 og havde ikke boet der mange dage f\u00f8r vi var enige om, at vi tr\u00e6ngte til ferie. Vi tog en tur til Gotland, imens boede Gert og Jytte der, og n\u00f8d det store hus.<\/p>\n

\"Edith<\/a>
Edith til Eksamen<\/figcaption><\/figure>\n

Men ellers var jeg officielt holdt op med at drive forretning, men helt kunne jeg ikke slippe arbejdet, tiden skulle jo g\u00e5 med noget, s\u00e5 jeg puslede lidt her og der, n\u00e5r jeg havde lyst, s\u00e5 det blev nogle dejlige \u00e5r vi fik derude, gode venlige naboer, s\u00e5 vi h\u00f8rte til n\u00e6sten med det samme, og det er jo rart. Selvf\u00f8lgelig var det vores mening, at det skulle vare ved s\u00e5 l\u00e6nge vi kunne tygge sm\u00f8r. Der var jo plads til at samle venner, naboer, b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, s\u00e5 vi havde det virkeligt rart, Edith k\u00f8rte stadig ud til hendes patienter, det var hun glad for, og det var patienterne ogs\u00e5, der var jo nogle af dem, der var s\u00e5 gamle og ensomme at de gerne ville have en behandling, bare for at snakke i den time det tog. Min Mor d\u00f8de, m\u00e6t af dage, d. 21-1 1982 n\u00e6sten 95 \u00e5r gammel, efter at have v\u00e6ret p\u00e5 plejehjem i n\u00e6sten 5 \u00e5r.<\/p>\n

\"Grunden<\/a>
Grunden i Sundbylille<\/figcaption><\/figure>\n

Vi havde det som sagt godt i Sundbylille, men det gode varer jo sj\u00e6lden evig, efter at vi havde boet der i ca. 9 \u00e5r, blev jeg syg, f\u00f8rst en omgang iskias, den var slem. Vores l\u00e6ge sagde, at han aldrig havde set s\u00e5 slem en omgang, det varede 2 m\u00e5neder med sengeleje, men jeg blev faktisk ikke helt rask, selv om jeg da efterh\u00e5nden kunne v\u00e6re oppe, men jeg tror, at den tid jeg gik og h\u00e6ngte, og ikke havde det rart, samlede det sammen til, at jeg fik en blodprop i hjernen. Der havde v\u00e6ret et forvarsel nogle dage i forvejen, s\u00e5 jeg tog det ikke s\u00e5 alvorligt, som det blev. P\u00e5 mors f\u00f8dselsdag d. 27-2 1983 skulle vi jo have g\u00e6ster, og bordet stod d\u00e6kket, jeg var ved at tr\u00e6kke r\u00f8dvinen op, s\u00e5 blev jeg klar over at det var alvor, vi fik fat i l\u00e6gen, og s\u00e5 var det af sted p\u00e5 hospitalet, det var et slemt afbr\u00e6k i festlighederne.<\/p>\n

\"Huset<\/a>
Huset i Sundbylille 1973<\/figcaption><\/figure>\n

Det f\u00f8rste, jeg fik at vide af vagthavende l\u00e6ge, var hvorfor jeg kom s\u00e5 ubelejligt, han havde travlt, og i\u00f8vrigt var der jo heller ikke noget at g\u00f8re ved den sygdom, s\u00e5 jeg kunne lige s\u00e5 godt have ventet til dagen efter, n\u00e5r der var noget mere mandskab p\u00e5 hospitalet, og samme besked fik jeg efterh\u00e5nden af alle l\u00e6gerne, s\u00e5 det var ikke opmuntrende. Efter 14 dage p\u00e5 hospitalet uden behandling, syntes Mor og jeg, at det var bedre at komme hjem s\u00e5 vi kunne f\u00e5 begyndt p\u00e5 lidt mere positiv behandling. Men det var sv\u00e6rt at komme igang, der skulle jo f\u00f8rst findes alternative behandlere der kunne og ville noget, men fremad gik det, omend langsomt. S\u00e5dan som jeg havde det, syntes vi, at det var umulig at beholde huset, jeg kunne ikke selv noget, s\u00e5 der skulle fremmed hj\u00e6lp til at passe huset. Men dejligt var det, at Edith havde besluttet, at holde op med hendes forretning, p\u00e5 grund af begyndende gr\u00e5 st\u00e6r, hun ville ikke risikere at blive s\u00e5 d\u00e5rlig til at se , at hun kom til at sk\u00e6re forkert, n\u00e5r hun ordnede patienternes f\u00f8dder, og datoen for at holde op, var allerede bestemt l\u00e6nge f\u00f8r jeg blev syg, det skulle v\u00e6re d. 1-3 1983, alts\u00e5 to dage efter at jeg var kommet p\u00e5 hospitalet, det var rart, at have hende til at kikke ind og snakke med, sommetider to gange om dagen, det lettede lidt p\u00e5 den depression der f\u00f8lger med den sygdom, selv om det ikke var rart, at hendes \u00f8jne var angrebet af gr\u00e5 st\u00e6r.<\/p>\n

\"Udsigten<\/a>
Udsigten i Sundbylille over Eriks marker<\/figcaption><\/figure>\n

Men det har heldigvis ikke bredt sig, s\u00e5 vi h\u00e5ber at det kan holdes nede. Men tilbage til huset, vi fik fat i en ejendomsm\u00e6gler til at ordne det, troede vi da, men han var mest i k\u00f8bers fav\u00f8r, s\u00e5 der m\u00e5tte b\u00e5de syn sk\u00f8n og sagf\u00f8rer p\u00e5, f\u00f8r vi fik den handel afsluttet, og det slider jo p\u00e5 hum\u00f8ret, n\u00e5r det ikke er for godt i forvejen. Vi havde ladet os indskrive i forskellige ejendomsselskaber i Frederikssund for en sikkerheds skyld, n\u00e5r vi ad \u00e5re m\u00e5ske ville flytte fra Sundbylille, blandt andet nybyggeriet ved kirken, som p\u00e5 det tidspunkt var under arbejde.<\/p>\n

\"Edith,<\/a>
Edith, Gunnar og Laurine til Pouls bryllup<\/figcaption><\/figure>\n

Men fik af alle myndigheder at vide, det skulle vi ikke h\u00e5be p\u00e5, det var s\u00e5 efterspurgt, s\u00e5 der var sikkert ingen mulighed. Man skulle ikke regne med at f\u00e5 noget f\u00f8r efter ca. 5\u00e5r, en sk\u00f8nne dag ca. 3 m\u00e5neder efter at vi var skrevet op , fik vi brev om, at vi kunne komme ned for at se pr\u00f8velejligheden, og medbringe f\u00f8rste m\u00e5neds husleje, og datoen for synet var dagen efter at jeg var kommet hjem fra hospitalet, s\u00e5 jeg var ikke meget v\u00e6rd, s\u00e5 vi fik Asger med til at hj\u00e6lpe mig op ad trappen til pr\u00f8velejligheden. Vi havde jo p\u00e5 forh\u00e5nd studeret tegningen af hele bebyggelsen, og standsede ved nr. 1 st. th., der var tre v\u00e6relser med god terrasse og udsigt og ellers en god lejlighed, men de vi s\u00e5 alle de mennesker, der var forsamlede for at f\u00e5 en lejlighed, dalede vore forh\u00e5bninger meget, men vi fik udleveret et nr., og s\u00e5 var det bare at vente til det blev vores tur, og stor var vores forbavselse, da vi kom ind og venligt blev spurgt, hvilken lejlighed vi kunne t\u00e6nke os, og alene det at vi kunne v\u00e6lge, syntes vi jo var helt fantastisk.<\/p>\n

\"Kirkebakken<\/a>
Kirkebakken i Frederikssund<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fremkom s\u00e5 med vores \u00f8nske, og efter et \u00f8jeblik havde han fundet papirerne p\u00e5 lejligheden frem og sagde, ja den kan i godt f\u00e5. Havde jeg ikke siddet ned, tror jeg, at jeg var faldet omkuld af forbavselse. Vi kunne overtage lejligheden d. 15-5 1983, 1o minutter efter at vi var kommet ind var papirene underskrevet og huslejen betalt, og glade var vi, selv om lejligheden ikke var f\u00e6rdig, s\u00e5 vi kun kunne kigge ind af vinduerne, men f\u00e6rdig blev den til den lovede tid, og vi kunne begynde at tage den i brug. De n\u00e6ste dage k\u00f8rte vi selv med en hel masse sm\u00e5ting i egen bil, s\u00e5 det kunne komme p\u00e5 plads i skuffer og skabe, s\u00e5 det var klar den dag da Asger kom med lastbilen og flyttede de store ting, godt hjulpen af Anette og Rene, og s\u00e5 skulle vi pludselig til at v\u00e6nne os til at bo i lejlighed, det havde vi ikke pr\u00f8vet siden 1946, s\u00e5 der skulle jo deles ud af m\u00f8bler<\/p>\n

\"Kirkebakken<\/a>
Kirkebakken i Frederikssund<\/figcaption><\/figure>\n

t\u00e6pper m. m. f\u00f8r vi n\u00e5ede ned p\u00e5 at resten kunne v\u00e6re der Der var jo kun halvt s\u00e5 meget plads som vi var vant til at have. Men det gik, man v\u00e6nner sig hurtig til andre forhold, og jeg begyndte at f\u00e5 travlt med at blive lidt mere rask, og det skulle der en god portion st\u00e6dighed til, men fremad gik det da stadig, omend langsomt, syntes jeg jo. Da vi nu var borgere i Frederikssund og boede i lejlighed, var vi enige om at f\u00e5 noget at besk\u00e6ftige os med. Edith meldte sig til sv\u00f8mning og gymnastik, og s\u00e5 g\u00e5r vi i fredagsklub, det varede lidt, inden jeg rigtig kom igang, men s\u00e5 kom jeg med i studiekreds, og nu sv\u00f8mning i varmt vand og med gymnastik, s\u00e5 det har allerede skabt en stor bekendtskabskreds, og n\u00e5r s\u00e5 b\u00f8rnene kommer p\u00e5 bes\u00f8g, og vi g\u00f8r geng\u00e6ld, og b\u00f8rneb\u00f8rnene skal sommetider passes, s\u00e5 g\u00e5r tiden rigtig godt.<\/p>\n

\"Kirkebakken<\/a>
Kirkebakken i Frederikssund<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Far havde v\u00e6ret p\u00e5 hospitalet et par m\u00e5neder, det havde hjulpet ham s\u00e5 godt at det tog rigtigt fat med at bygge. Han ville\u00a0 ikke st\u00e5 tilbage for vi andre, s\u00e5 jeg var tit nede for at hj\u00e6lpe ham, men det var kun nogle f\u00e5 dage. Jeg havde jo nok om \u00f8rene i Kulhuse, med […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":1999,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"Almanakken kap.5 - B\u00f8rneb\u00f8rn","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[790],"tags":[782,785,787,786,788,789],"class_list":["post-1912","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-almanakken","tag-782","tag-almanak","tag-blacksmith","tag-historie","tag-history","tag-jensen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/wp-content\/uploads\/IMG_20151215_0015.jpg","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1912","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1912"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1912\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2028,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1912\/revisions\/2028"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1999"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1912"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1912"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/mikaeljensen.dk\/blog\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1912"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}