22.september, endnu en hviledag. Vi tog dog ned og kigge lidt på Miami Beach om eftermiddagen, mest for at finde en nogenlunde prisbillig aftensmad restaurant. Vi nåede dog lige en ekstra Milkshake på 11th Street Diner, som har Miami Beach Police liggende lige overfor. 

23.september; Dagen startede tidligt, da vi havde planlagt at lade Farmor blive hjemme og hvile sig på hotellet og selv sætte kursen mod Key West da den stod højt på ønskeseddelen hjemmefra.

Vi havde lejet en Ford Mustang Cabriolet eller tilsvarende gennem Sixt, for at få lidt luft i håret undervejs på den lange køretur. Der var cirka 225 km til Key West fra hotellet. 

Vi kom afsted med lidt forsinkelse da der var lidt datatekniske udfordringer hos Sixt. Taget blev hurtigt lagt ned og der kom vind i håret. 

Vi drog ned mod Key Largo, hvor man hurtigt kunne se at det var det maritime der er i højsædet både fysisk, men især også til at indtage. I toppen af Keys, var det hummere der blev udbudt i stor stil, længere nede kom der mere fisk og rejer på menuerne. Ikke at vi var inde og smage, men det var tydeligt på de restauranter vi kørte forbi. 

Det punkt der officielt er tættest på Cuba fra det amerikanske fastland. 

Vi nåede efter godt 4 timers kørsel til Key West, og kunne parkere bilen i 33 graders varme. En varme som gjorde os meget trætte og tørstige, så vi skyndte os at få købt nogle drikkevarer lige efter vi havde taget de obligatoriske billeder på det tætteste punkt på Cuba. 

Vi gik lidt igennem byen og fandt nogle gode små shops at købe souvenirs i, samt nogle drikkevarer. 

Panorama view af en af gaderne

Det var en sjov by at se på med masser af gamle huse som lå i en blanding af amerikansk og Caribisk stil, og hvor hønsene gik løst imellem husene og på gaderne. Det lignede mere Bahamas end kontinental USA. 

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Sponsors

  • Dell
  • UnoEuro webhosting
  • Website and logo design contests at DesignContest.com.
  • Reviews of the best cheap web hosting providers at WebHostingRating.com.