Vores nye hus startede som projekt, da vi ventede Oliver. Lige pludselig stod med det problem at der ikke var børneværelser nok i vores lejede rækkehus i Greve.
De første tanker gik på om vi kunne
- Få et størrere rækkehus med nok værelser
- Købe et hus i Greve
- Bygge et nyt hus
Tankerne var mange, og vi kom til den konklusion at vi nok skulle have et hus. Vi havde dog visse betingelser for det. Blandt andet gad vi ikke have 1.sal på, men en kælder gjorde ikke noget. Der måtte gerne være en god have til, og det skulle ligge tæt på skoler og daginstitutioner. Efter at have set en masse huse i Greve, som var alt for dyre, eller der skulle laves for meget, måtte vi tilbage til tænkeboksen.
Vi fandt ud af at vi nok måtte kigge uden for Greve, og hurtigt spottede vi nogle byggegrunde i Hvalsø. Efter at set på nogle lettere brugte huse i Hvalsø, blev vi enige om at det nok var den rigtige vej, hvis vi byggede et helt nyt hus.
November 2007
Men de første grunde vi kiggede på, var på kun ca. 500m2, og selv med en 30% bebygning ville huset ikke blive stort nok til os alle 5. Vi var så heldige at vi så at Slåenhaven blev udbudt i parceller fra 750 til 1350 m2. Der var desuden en grund til salg øverst på den bakke som udgør Slåenhaven, så den fik vi fat på for næsen af ejendommæglerens kone der også var interesseret. Det gode ved grunden er at vi kun får 2 naboer, den ligger øverst oppe, og vi kunne bygge et hus på 180m2.
Vi skulle så finde ud af hvilket hus vi kunne tænke os på grunden, og der blev kigget i øst og vest på Lind & Risør, HHM, ABC-Huse, OZ-huset og et par stykker til. HHM blev det naturlige valg, da vi kunne lave et foreslag med dem der var ca. 700.000 Dkr billigere end de andre udbydere.Tagudhæng og andre detaljer var også med til at afgøre at det skulle være HHM der byggede for os.
Sammen med HHM fik vi så lavet en tegning, hvor der var 4 børneværelser, (1 til kontor), køkken/alrum, stue, Soveværelse med Walk-in closet, 2 badeværelser, hvoraf det ene er med Spa-bad, samt et viktualierum til dagligvare mv. Samlet størrelse på 178m2.
Januar 2008
Efter tegningen var på plads brugte vi så ialt 2 dage på finde materialer til huset, herunder køkken, bad, fliser, gulv, tag, tagrender, vinduer, døre, mursten og et hav af andre småting.
Marts 2008
Endelig, lige efter påske gik de igang med at grave ud til vores hus, efter byggetilladelsen var blevet processeret i Lejre Kommune i 12 uger.
Hurtigt blev der støbt fundament, gulvet blev støbt, væggene blev rejst, og tagspær blev lagt.
Senere kom undertaget på, og der blev lukket af med vinduer og døre. Vi havde nu et hus der var tørt og lukket, således at håndværkerne kunne gå igang indendørs.
Der dukkede dog lige en ærgelse ind, da vi havde besøg af tyve i huset, de stjal noget af undertaget. Desværre lod de også vandhanen i entreen stå åben, så der fossede vand ud i fire af værelserne. Det krævede lidt ekstra tørring fra HHM før det var iorden igen. Heldigvis havde vi ikke fået lagt trægulv med videre ud på dette tidspunkt, så der var kun minimal skade.
Juni 2008
Tid til at holde rejsegilde. Vi havde en god bid af familien på besøg til pølser, øl og vand på den lille byggeplads.
Der kom både venner og familie, der så skallen af vores hus.
Mikael var oppe og kravle og sætte kransen på taget, en lidt halsbrækkende øvelse men det lykkedes.
På dette tidspunkt manglede undertaget på stuen, da der skulle en ekstra støttebjælke af jern ind og støtte væggene.
Men i den dejlige danske sommer, kunne vi sidde og nyde det under åben himmel.
August 2008
Der er nu kommet mursten på huset, det er dog lysere end på dette billede, idet det er taget på en alm.skyet dansk sommerdag.
Vi har været heldige med vejret idet det har været tørvejr mens huset stod åbent. Da regnen satte ind, var huset klart til at få installeret alt det indvendige. Således er køkken, badeværelser og bryggers næsten færdige.
Fliserne i køkken, gang, entre og bryggers, viktualierum, samt på badeværelserne er også blevet lagt, og det ser godt ud
Der er kommet trægulv i alle de andre værelser, som alle bliver dejlige lyse.
Vi har ogsÃ¥ fÃ¥et en lille ekstra væg pÃ¥ det store badeværelse, lige bag Spa’et, hvor vi kan stille champagne glas og lys pÃ¥ nÃ¥r det er tid til at slappe af i badet.
.Fortsættes……..
