
Tag: Roskilde
-

Ny slæde til fruen
Så er det ved at være vintertid og fruen får snart en ny bil at skøjte rundt i.
Valget faldt endeligt på en Chevrolet Spark 1.2 LS Manhattan, som vi skal underholde os med de næste 5 års tid. Valget var ikke svært da Chevrolet i Roskilde var til at handle med både den ene og anden vej, hvilket betød at vi fik lidt mere for den snart detroniserede Citroen C1 samt lidt mere udstyr på den nye. Samtidig blev financieringen også en anelse mere fordelagtig i forhold til det første oplæg fra i søndags.
Snart vil der holde en rød Spark i indkørslen med mørke ruder bagi, og et håndfrit bluetooth anlæg, der hurtig kan blive en overskuds forretning med alt det fruen snakker på landevejen.
-

Julefrokost
Så er årets julefrokost overstået. Med ungerne hos farmor og farfar kunne vi slå os lidt løs. Vejret var dog lige ved at stoppe os med over 20cm sne der faldt fra himlen. Henrik og Janne var gode værter, og de fleste andre havde også kæmpet sig igennem åben. Et par friske taxachauffører sørgede for at vi ikke missede festen med alle de gamle fitnisser.




