| Fra Slåenhaven 13, Hvalsø |
Vores hus i december mørket

De sidste dages regnskyl har vist at selv om man bor toppen forsvinder ikke alt vandet af sig selv. Så nu skal vi lige udtænke en god plan for at der ikke bliver oversvømmet foran vores hoveddør.

Så er det ved at være slut med at gå hjemme og hygge om familie og hus. Arbejdet kalder på mandag morgen hvor jeg møder ved 9-tiden. Så er det ellers bare med at komme igang.
Heldigvis nåede vi at blive færdige med skuret, det er allerede godt fyldt med diverse barne-transportører.

Sammen med min Farmand, fik jeg idag bygget det meste af et lille finsk træskur op ved siden af vores nye hytte på toppen af bakken. Skuret hedder Lillevilla +3, og er et “næsten” færdigt samlesæt på 4.23 m2.
Vi startede med at grave ud til Stolpestenene og fik dem sat, gulvet blev banket sammen, og lagt på. Stolperne røg op og over”bjælkerne” kom på. Nu er det ikke en finsk bjælkehytte, men et billigt skur i grantræ, købt i Bauhaus for 3295,-.
Siderne fik også en tur, og tagbrædderne kom på. Så nu mangler der kun at blive lagt tagpap på, banket vindskeder på plads, og få malet hytten. Hvis den havde vret svensk var den nok blevet falunrød :-D. Men nu får den bare en gang olie.
Det blev en lang dag med byggeri, men vi nåede rigtig meget, og jeg er ved at være lidt mør nu.
PS. Der kommer snart billeder af det nye byggeri

Lidt sker der stadig på byggegrunden heroppe på toppen af midtsjælland. Vores indkørsel kan nu tages i brug, og da der p.t. ikke står en carport er der masser af plads til biler. I den kommende tid vil der jo også stå en C1, C5 og Passat’en når jeg får den i næste uge.
I denne uge får vi forhåbentlig også sat et skur op til barnevogn m.v.

Vi er nu kommet lidt mere på plads i vores lille hytte. Alle gardinerne er sat op, møblerne er sat næsten helt på plads, og vi har fået forbindelse til omverdenen.
Forbindelsen er fra 3, og kan flyttes med når vi for eksempel tager i sommerhus. Da fibernettet ikke er på plads i huset, har vi investeret i en digital antenne til at kunne tage DR og TV2 med.
For Amalie bliver det også en ny tilværelse da hun imorgen starter i sin nye skole, hun er vist pænt spændt på hvordan hendes nye klasse med 17 drenge, og Amalie som den sjette pige.
Tobias har også fået længere til dagplejen da den stadig er i Greve, men han tager køreturen med ro og får set en masse lastbiler på Holbækmotorvejen.
Så der er sket meget siden sidst, og vi begynder at nyde tilværelsen i Hvalsø. Vi mangler dog lige at få lagt de sidste fliser så vi kan komme indenfor uden at skulle slæbe at for meget jord med ind.
Vi smider også et lille skur op i det ene hjørne til at huse barnevogn og klapvogn.

Vi har jo et lille loft, hvor man kan gå sammenkrøbet på en gangbro i midten. Ude mellem spærrene har vi med Flemming’s hjælp nu lagt nogle plader så der kan stilles ting på. Så vi kan udnytte den plads der ellers bare gå til spilde deroppe. Så det var lige en dag med slid og slæb ![]()

For at komme til huset fra den 1/10 til 3/10 skal man lige køre en omvej da de ligger asfalt på hele vejen. Så vores have/brolægger folk kommer til at tage bagvejen via vores nabogrund for at komme ind til haven 😛