Category: Slaaenhaven 13

Alt om vores hus, vi fik bygget i 2008 på Slåenhaven 13 i Hvalsø. Fra de første spade stik til det færdige hus med have, carport.

  • Endelig færdige…

    Endelig færdige…

    Så er vi færdige med Tjurgården, efter en gennemgang sammen med inspektøren. Nøglerne er overdraget og vi har rydtet bulen. Det var vist med stor vemod fra fruens side at vi sagde farvel til rækkehuset, som hun har haft i mere end 11 år.  Nu er det tid til at koncentrere sig om huset på toppen.

    På vejen ud gik vi lige ind til vores gamle hyggelige naboer og sagde pænt farvel.

  • To mand og et finsk træskur

    To mand og et finsk træskur

    Sammen med min Farmand, fik jeg idag bygget det meste af et lille finsk træskur op ved siden af vores nye hytte på toppen af bakken. Skuret hedder Lillevilla +3, og er et “næsten” færdigt samlesæt på 4.23 m2.

    Vi startede med at grave ud til Stolpestenene og fik dem sat, gulvet blev banket sammen, og lagt på. Stolperne røg op og over”bjælkerne” kom på. Nu er det ikke en finsk bjælkehytte, men et billigt skur i grantræ, købt i Bauhaus for 3295,-.

    Siderne fik også en tur, og tagbrædderne kom på. Så nu mangler der kun at blive lagt tagpap på, banket vindskeder på plads, og få malet hytten. Hvis den havde vret svensk var den nok blevet falunrød :-D. Men nu får den bare en gang olie.

    Det blev en lang dag med byggeri, men vi nåede rigtig meget, og jeg er ved at være lidt mør nu.

     

    PS. Der kommer snart billeder af det nye byggeri

  • Juhuu – Vi har fået en indkørsel

    Juhuu – Vi har fået en indkørsel

    Lidt sker der stadig på byggegrunden heroppe på toppen af midtsjælland. Vores indkørsel kan nu tages i brug, og da der p.t. ikke står en carport er der masser af  plads til biler.  I den kommende tid vil der jo også stå en C1, C5 og Passat’en når jeg får den i næste uge.

    I denne uge får vi forhåbentlig også sat et skur op til barnevogn m.v.

  • Nyt hus og tilværelse

    Nyt hus og tilværelse

    Vi er nu kommet lidt mere på plads i vores lille hytte. Alle gardinerne er sat op, møblerne er sat næsten helt på plads, og vi har fået forbindelse til omverdenen.
    Forbindelsen er fra 3, og kan flyttes med når vi for eksempel tager i sommerhus. Da fibernettet ikke er på plads i huset, har vi investeret i en digital antenne til at kunne tage DR og TV2 med.

    For Amalie bliver det også en ny tilværelse da hun imorgen starter i sin nye skole, hun er vist pænt spændt på hvordan hendes nye klasse med 17 drenge, og Amalie som den sjette pige.

    Tobias har også fået længere til dagplejen da den stadig er i Greve, men han tager køreturen med ro og får set en masse lastbiler på Holbækmotorvejen.

    Så der er sket meget siden sidst, og vi begynder at nyde tilværelsen i Hvalsø. Vi mangler dog lige at få lagt de sidste fliser så vi kan komme indenfor uden at skulle slæbe at for meget jord med ind.

    Vi smider også et lille skur op i det ene hjørne til at huse barnevogn og klapvogn. 

  • Tak

    Tak

    Den 11/10 flyttede vi alt vores jordiske gods til Hvalsø. Vi ville aldrig kunne have klaret det uden vores families hjælp. Følgende lagede vejen forbi og tog hver en god del af slæbet.

    • Flemming
    • Martin
    • Stiig
    • Solvejg og Frank
    • Asger

    Vi startede klokken 9 i Greve med at læsse alt sammen op i den store lastbil vi havde fået til dagen. Da hytten var ryddet gik turen mod Hvalsø hvor det hele blev læsset af. Klokken 14 var det hele læsset af igen.
    En effektiv indsats gjorde det hele muligt, og vi havde tid til at få sat bare lidt af tingene på plads allerede den første dag.

    Så endnu engang tak allesammen 😀

  • Loftet

    Loftet

    Vi har jo et lille loft, hvor man kan gå sammenkrøbet på en gangbro i midten. Ude mellem spærrene har vi med Flemming’s hjælp nu lagt nogle plader så der kan stilles ting på. Så vi kan udnytte den plads der ellers bare gå til spilde deroppe. Så det var lige en dag med slid og slæb :-D(/)</p

  • Travlhed

    Travlhed

    Så er der tid til at gøre huset klar til at vi kan flytte ind. Der skal købes en masse småting, herunder gardiner, diverse møbler, og en masse andre småting som ny fryser og mikroovn.

    Ud over dette skal vi jo også lige pakke et hus ned så vi kan flytte ud den 11….. så der er nok at se til. Så vi syntes alle det er rart at jeg kan gå hjemme et stykke tid.

  • Omveje

    Omveje

    For at komme til huset fra den 1/10 til 3/10 skal man lige køre en omvej da de ligger asfalt på hele vejen. Så vores have/brolægger folk kommer til at tage bagvejen via vores nabogrund for at komme ind til haven 😛

  • Hænder søges – vi flytter

    Hænder søges – vi flytter

    Kære familie og venner,

    Lørdag den 11/10 flytter vi til Hvalsø, nærmere betegnet vores nye hus i Hvalsø
    Vi kan godt bruge nogle hjælpende hænder til følgende opgaver.

    • Flytte møbler i Greve og derefter sætte dem i huset i Hvalsø
    • Hygge om dem der slæber, samt sørge for at dem der sveder får
      lidt mad og drikke undervejs.

    Jeg regner med at vi starter fra morgenstunden omkring kl 8-9, og vi
    klør på til alt er flyttet til Hvalsø.
    Al hjælp kan bruges, så selv om du/I ikke kan slæbe kan hjælpe Lena med
    at sætte pynteting op, hygge om de små, og sørge for mad og drikke.

    Vi glæder os til at se/høre fra jer

    Mange knus fra

    Oliver, Tobias, Amalie, Lena & Mikael

  • Have og sten

    Have og sten

    Vi har nu bestilt arbejdet til at få lagt bondesten i indkørslen samt rundt om huset, samt få anlagt en ordentlig græsplæne.

    Med lidt held så er de færdige til vi flytter ind, eller næsten færdige så vi kan gå på havegangen op til huset.

    Carporten har vi også fået set på, og det bliver en fra HC vi bruger. En dobbelt carport med cykelplads, og et skur hvor vi senere kan lave et ordentligt gulv i.