Mit næste lille byggeprojekt
Category: Slaaenhaven 13
Alt om vores hus, vi fik bygget i 2008 på Slåenhaven 13 i Hvalsø. Fra de første spade stik til det færdige hus med have, carport.
-

Dag 9: Ventetid

Drengene fandt en ligesindet Mindcraft spiller Skiene er afleveret og det var på tide at ende snuden mod lille Danmark. Men først skulle vi ud på en lille togtur for at ramme hjemstavnen. Vi startede dagen stille og roligt med morgenmad, og få pakket de sidste ting. Ved 11-tiden havde vi afleveret nøglerne, og vi satte os ved receptionen for at vente på at vi skulle køre mod Åre station. Imens vi ventede fornøjede drengene sig med deres Ipads, og Mindcraft, og de fandt en ligesindet mindcraft spiller mens vi ventede.
Jeg havde tidligere på dagen fået fat i en taxi, og bestil ham til at komme klokken 1430, og meget præcist holdte taxien og ventede på os. Det var kun en kort køretur på 3-4 kilometer, så vi var hurtigt ude igen og inde på stationen. Her skulle der ventes indtil klokken 1610 hvor toget kørte mod Malmø. Vi fik shoppet de sidste småting til turen, og fandt vores kupe, hvor de næste 15-16 timer skulle leves. Efter lidt køretid var toget dog 45 minutter forsinket, men vi har heldigvis fri mandag, så vi har masser af tid.

Der ligges i lag i kupeen Drengene blev puttet i lag, og vi andre indtog også vores senge, heldigvis havde vi kupeen for os selv så vi rigtig kunne brede os. I løbet af natten, fandt vores togfører dog ud af at vi ikke måtte komme for sent til Malmø, så der blev sat fuld damp på under kedlerne. Dette kunne tydeligt mærkes i kørslen, så der blev rumlet noget rundt i køjerne, men drengene sov igennem uden problemer til vi blev vækket kl 5.50.
Efter ankomst til Malmø, var det bare at finde Øresundstoget mod Ørestad station og vores bil der holdt og ventede. Tilbage er der kun at sige at skiferien nu er billigt til salg, den har været god, alt for kort, men vi har kørt på ski som aldrig før.
-

Dag 8: Fri dag

Frokost i den lille hytte Allerede lørdag, og den sidste dag vi havde på ski. Dagen startede som de andre med lidt morgenmad inden turen gik ud på pisterne. Da skiskolen var slut havde vi planlagt en lang tur sammen med drengene, så vi drog afsted mod vest. Det var Olivers første tur i stolelift, og han var godt beklemt ved situationen, men vi kom opad mod de pister som både Tobias og Lena også havde besøgt tidligere. Undervejs nåede vi ned til den gamle bjergbane, som er mere end 100 år gammel. Læs eventuelt mere her.
Oliver var dog ikke helt tryg ved de nye pister, så efter at have turen fra Åre tilbage mod Saddelen, kørte vi ned til Björnen området igen. Her stod den så på lidt frokost i en af de små hytter i området hvor der er tændt op i ilden så man kan få en smule varme. Efter frokosten delte vi os op, så Tobias også kunne få lidt udfordringer sammen med farmand. Oliver og mor kørte på de nu velkendte pister i nær området, og især Bjørnesporet er populært.

Tobias provianterer Men Tobias og jeg kørte tilbage mod vest, og via de forskellige pister og lifte nåede vi helt over til Rödkullen, som er det fjerneste område vi kunne nå på ski uden at skulle med en skibus. Desværre begyndte det at blæse op, så da vi nåede tilbage til Åre Race Arena, lukkede de liften vi skulle op med for at komme tilbage mod vores område. Vi fik så, efter en smule ventetid, et lift med en skibus til næste stop, som var Åre By området. Her kunne vi så komme op mod højere luftlag og de pister samt lifte der skulle føre os tilbage mod målet. Efter en tur på næsten 3 timer nåede vi tilbage, og med en god kraftig vind og et par godt brugte unger sneg vi os indenfor. Men dog ikke før vi havde været nede i skiudlejningen og leverer vore ski tilbage. Nu mangler vi så kun at pakke og komme hjem til lille Danmark.
-

Dag 7: Sidste skiskoledag

Drengene sammen med deres skilærer Dagen var desværre den sidste dag drengene skulle på skiskole, de havde ellers hygget sig rigtig meget sammen med deres skilærer Christoffer. Men inden de nåede til afslutningen skulle de dog lige gennem dagens lektion, imens vi andre smuttede ned og købte nogle nye skihandsker. Mine egne var gået op i sømmene, de har dog også holdt i 10 år siden skiferien i Tjekkiet. Klokken 12 skulle alle forældre til børnene mødes nede ved den ene børnebakke og se ungerne slutte af.

Tovtrækning Der var blandt andet tovtrækning, børn mod instruktører og gæt hvem der vandt. Efter afslutningen var det tid til lidt frokost, inden turen gik på pisterne igen. Drengene er efterhånden lidt møre, men Tobias tog på ekspedition sammen med mig mod vest. Vi kom lidt længere over på den anden side af området i forhold til hvor vi har været før, men Bissen kørte pænt, og vi fik taget lidt nye pister af den røde slags inden vi vendte snuden tilbage mod Björnen.
-

Dag 6: Aftenski

Tobias er lidt ved siden af sporet Ferien er allerede næsten ovre og vi havde kun 3 hele dage tilbage at stå på ski i. Torsdag var heldigvis dagen hvor der var aftenski på programmet, men vi skulle lige gennem resten af dagens punkter inden. Første punkt var en smule ture på ski, hvor Tobias blandt andet kom lidt på afveje, flere gange. Oliver hyggede sig også gevaldigt og har fået sat god fart under skiene igen. Vejret var lidt barsk i dag, men er kom sne for første gang, og en god vind gjorde at vi blev godt kolde.
Efter dagens ski lektion og frokost stod den på flere ture ud igennem de forskellige pister i området. Oliver nåede første gang ud på de lidt sværere pister, og Tobias smuttede næsten fejlfrit gennem forskellige røde pister. Heldigvis husker de begge at dreje godt i sporet, godt hjulpet på vej af tidligere styrt. På den ene tur på en rød piste blev jeg dog kørt ned af en nordmand, så kameraet fløj sig en tur, heldigvis skete der ikke noget.

Oliver på aftenski Vi gik en tand tidligere ind, da vi skulle ud igen på aftenski. Skiene røg tilbage på fødderne, og vi smuttede ud i det projektør oplyste landskab. Det gode ved aftenskiing denne dag, var at det skete på pisten ved vores hytte. Fruen nåede dog at blive kørt ned af en ung gut, så ryggen fik vist en god tur. Men ellers fik vi kørt nogle gode ture i aftenmørket.
-

Dag 5: Det store styrt

Drengene med deres første medaljer Vi er nu nået halvejs gennem ferien, og vi får kørt på en masse god sne. Dagen igår var præget af masser af solskin, hvorimod dagen i dag var præget af skyer og sne.
Men vi skulle lige starte dagen, og lige som de andre dage gik turen ud på pisterne ved 9.tiden. Vi nåede at køre en del inden drengene skulle på skiskole, og der bliver givet god gas ned af bakkerne. I løbet af dagen nåede vi at droppe omkring 4000 meter ned af bakke, altså hvis man måler det direkte lodrette fald, og ikke den distance der bliver kørt.
Mens drengene var på skiskole, tog vi voksne rundt i området, men på grund af strøm nedbrud, var de nyeste og største stolelifte ude af drift. Så man kunne ikke komme mellem Björnen området og Åre By. Til gengæld nåede jeg en runde med off-piste skiing, på en rute der hedder Skog-is, som er upræpareret.
Lige efter skiskolen nåede drengene at køre en af de daglige tilbud som der er rigtig mange af til børnene, og derfor fik de en medalje. Efter en hurtig frokost, og 20 minutters afslapning med Ipad, gik turen ud på pisterne igen,. Her var der på “vores” piste, et andet slalomløb for ungerne, og de fik en medalje igen.

Svensk reklamebil Det var nu på tide at dele os lidt op, og Tobias løb med mig da han tør mest på bakkerne. Kursen blev lagt over mod Åre By, og da stoleliftene igen var sat i drift tog vi dem rundt. Men på den ene tur oppe fra saddelen og ned til Åre, gik det galt, Tobias løb afsted for fuld damp, og jeg skulle nå at filme. Men da jeg skulle prøve at indhente ham med topspeed røg jeg ned, fik ganske simpelt ubalance, og røg ned med omkring 70km/t. Det var mit hidtil hurtigste styrt, og der skal nok komme en video med det. Heldigvis skete der ikke noget ud over en øm balle, og en såret stolthed. Men Tobias grinede, så alt var fint., og vi kunne løbe nogle flere ture. På den sidste tur i det område besluttede vi os for at køre på en rød piste og smutte forbi en flot larvefods traktor som er på billedet her. Vi nåede til sidst over til vores eget område, og da klokken var blevet mange, besluttede vi os for at slutte dagen.
Men vi fik også gået en aftentur for at kigge lidt på de skishops der ligger i området, så nu blev moren også glad. Tak for i dag
-

Dag 4: Masser af ski
-

Dag 2: Ankomst
Vi vågnede ved 5.30 tiden i toget, Tobias en anelse sløj. Men mon ikke han glemmer han er sløj når vi først rammer pisterne.Morgenmaden blev indtaget i toget og bestod af Kanelsnegle, sodavand, saftevand, og scones, mælkesnitter. Ikke det sundeste men lige hvad vi havde med i taskerne.
Vi lander i Åre omkring 7.45, hvor programmet så står på indkøb, transport til Björnen området, finde vores ski, og komme ud på de første pister. Stille og roligt.
Da truppen landede på Åre station, fandt drengene hurtig en snebunke og nogle istapper at fornøje sig med. Noget der har været længe savnet i Danmark. Efter at have forsynet os på Åre station og det nærmeste Ica supermarked, fandt vi en taxi til Björnen området. Her blev al bagagen læsset ned i et opbevaringsrum, idet vores hytte først kunne fås fra 15 tiden, og klokken var jo stadig kun lidt over 9. Det var nu tid til at få fat i nogle ski, så turen gik til Skistar shoppen for at få udleveret de allerede bestilte sæt ski. Det var kun farmand der manglede, da jeg skulle køre på Snowblades i stedet for almindelige carving ski.Udstyret med en pænt portion tålmodighed, da alle de andre, der netop var ankommet sammen med os, skulle have udleveret udstyr. Vi fik al vores grej og checket skipass, samt skiskole tider, og begav os ud på dagens første bakker.
Ialt nåede vi at få følelsen af skiene ind under huden, men aften-ski blev det ikke helt til, da hele flokken på 4 var meget, og jeg mener meget trætte. Godnat.
-

Dag 1: Udrejse

Venter på toget Vi startede hjemmefra ved 1230 tiden, og satte kursen mod Ørestad station, som var dagens første stop. Efter at have sat bilen, gik vi til Ørestad station for at sætte kursen mod Malmø med Öresundstaget.
I Malmø var der lidt ventetid, vi vil hellere være tidligt på den, end at skulle haste i sidste øjeblik. Ventetiden blev dog fordrevet med at købe diverse drikkevarer og lidt guf til den 16 timer lange togtur, så selv med 2 utålmodige drenge gik tiden hurtigt.
Hr.Jensen skal holde sig vågen med en tripple shot cappucino lavet på bønner fra Nicaragua, og købt i Starbucks.
Jeg må sige at Malmø station er ganske god, deres foodcourt har et meget varieret udvalg hvor man kan finde alt fra Sushi til Subway.
1603; Toget er nu på vej fra Malmø mod Duved og Åre, via Stockholm, og vi har fundet os godt til rette i vores egen kupe.Cirka kl 22: Alle sover, godt trætte.
-

Dag 3: Skiskole

skiskole Efter en god nats søvn, var det nu tid til den første hele dag på ski. Drengene var friske fra morgenstunden, og selv Tobias glemte han var en anelse sløj da han først fik skiene spændt på fødderne. Men inden skiskolen skulle starte, havde vi lige 1½ time hvor vi fik afprøvet lidt flere pister i nærområdet, og der skulle lige tankes op efter de første mange meter downhill var lagt under skiene.
Fruen og jeg nåede nogle ture på en smule stejlere bakker mens skiskolen var igang, og med kameraet godt spændt fast på hjelmen skal der nok komme nogle gode videoer efter vore hjemkomst til Danmark. Efter en velindtaget frokost delte vi os i to hold, hvor Tobias og farmand tog på den første lille ekspedition. Vi nåede en tand længere ud og højere op, med en stolelift, end vi havde været før. Dette gælder især for Tobias, men der skal også afprøves grænser. Oliver og mor tog også nogle gode ture imens, og vi mødtes tilbage ved “vores” bakke som er Vargbackan. Ialt nåede undertegnede ca 3 kilometer lodret fald i løbet af dagen fordelt på otte forskellige lifte og 31 nedkørsler.
Ved 16 tiden var flokken dog blevet trætte og vi foretrak indendørs for at hygge med blandt andet et slag uno, samt vores allestedsnærværende elektroniske enheder.

