Ferien er allerede næsten ovre og vi havde kun 3 hele dage tilbage at stå på ski i. Torsdag var heldigvis dagen hvor der var aftenski på programmet, men vi skulle lige gennem resten af dagens punkter inden. Første punkt var en smule ture på ski, hvor Tobias blandt andet kom lidt på afveje, flere gange. Oliver hyggede sig også gevaldigt og har fået sat god fart under skiene igen. Vejret var lidt barsk i dag, men er kom sne for første gang, og en god vind gjorde at vi blev godt kolde.
Efter dagens ski lektion og frokost stod den på flere ture ud igennem de forskellige pister i området. Oliver nåede første gang ud på de lidt sværere pister, og Tobias smuttede næsten fejlfrit gennem forskellige røde pister. Heldigvis husker de begge at dreje godt i sporet, godt hjulpet på vej af tidligere styrt. På den ene tur på en rød piste blev jeg dog kørt ned af en nordmand, så kameraet fløj sig en tur, heldigvis skete der ikke noget.
Vi gik en tand tidligere ind, da vi skulle ud igen på aftenski. Skiene røg tilbage på fødderne, og vi smuttede ud i det projektør oplyste landskab. Det gode ved aftenskiing denne dag, var at det skete på pisten ved vores hytte. Fruen nåede dog at blive kørt ned af en ung gut, så ryggen fik vist en god tur. Men ellers fik vi kørt nogle gode ture i aftenmørket.