Tag: björnen

  • Dag 7: Sidste skiskoledag

    Dag 7: Sidste skiskoledag

    Afslutning
    Drengene sammen med deres skilærer

    Dagen var desværre den sidste dag drengene skulle på skiskole, de havde ellers hygget sig rigtig meget sammen med deres skilærer Christoffer. Men inden de nåede til afslutningen skulle de dog lige gennem dagens lektion, imens vi andre smuttede ned og købte nogle nye skihandsker. Mine egne var gået op i sømmene, de har dog også holdt i 10 år siden skiferien i Tjekkiet. Klokken 12 skulle alle forældre til børnene mødes nede ved den ene børnebakke og se ungerne slutte af.

    Tovtrækning
    Tovtrækning

    Der var blandt andet tovtrækning, børn mod instruktører og gæt hvem der vandt. Efter afslutningen var det tid til lidt frokost, inden turen gik på pisterne igen. Drengene er efterhånden lidt møre, men Tobias tog på ekspedition sammen med mig mod vest. Vi kom lidt længere over på den anden side af området i forhold til hvor vi har været før, men Bissen kørte pænt, og vi fik taget lidt nye pister af den røde slags inden vi vendte snuden tilbage mod Björnen.

  • Dag 6: Aftenski

    Dag 6: Aftenski

    Tobias er lidt ved siden af sporet
    Tobias er lidt ved siden af sporet

    Ferien er allerede næsten ovre og vi havde kun 3 hele dage tilbage at stå på ski i. Torsdag var heldigvis dagen hvor der var aftenski på programmet, men vi skulle lige gennem resten af dagens punkter inden. Første punkt var en smule ture på ski, hvor Tobias blandt andet kom lidt på afveje, flere gange. Oliver hyggede sig også gevaldigt og har fået sat god fart under skiene igen. Vejret var lidt barsk i dag, men er kom sne for første gang, og en god vind gjorde at vi blev godt kolde.

    Efter dagens ski lektion og frokost stod den på flere ture ud igennem de forskellige pister i området. Oliver nåede første gang ud på de lidt sværere pister, og Tobias smuttede næsten fejlfrit gennem forskellige røde pister. Heldigvis husker de begge at dreje godt i sporet, godt hjulpet på vej af tidligere styrt. På den ene tur på en rød piste blev jeg dog kørt ned af en nordmand, så kameraet fløj sig en tur, heldigvis skete der ikke noget.

    20140213_183800
    Oliver på aftenski

    Vi gik en tand tidligere ind, da vi skulle ud igen på aftenski. Skiene røg tilbage på fødderne, og vi smuttede ud i det projektør oplyste landskab. Det gode ved aftenskiing denne dag, var at det skete på pisten ved vores hytte. Fruen nåede dog at blive kørt ned af en ung gut, så ryggen fik vist en god tur. Men ellers fik vi kørt nogle gode ture i aftenmørket.

  • Dag 4: Masser af ski

    Dag 4: Masser af ski

    klar til dagens skiEfter en god nats søvn, var vi klar til en lang dag på ski. Vi vidste på forhånd at lifterne ved vores “lille” bakke, først ville lukke klokken 18, så vi ville få masser af muligheder for at få kørt nogle kilometer.

    (more…)