Author: miguel

  • Barcelona – Vmware Explore 2022

    Barcelona – Vmware Explore 2022

    5 dage i Barcelona på Vmware Explore 2022 i billeder

  • Cypern

    Cypern

    Efter at have overstået den overraskelse det er, at så mange butikker og små virksomheder har drejet nøglen om, måtte vi ud og se lidt mere af Cypern. Det blev andet til sølv byen Lefkara som lå lidt oppe i bjergene, og var en gammel by med gader af en størrelse hvor der kun var plads til en bil.

    Tobias ville som sædvanlig gerne spotte metaldele, så i vores hastigt lejede bil, satte han og jeg kursen mod Larnaca lufthavnen. Honda’en fik afprøvet affjedringen godt og grundigt da google GPS fik os ud på en vej hvor der knapt var plads til både bil og sidespejle, men vi fandt den sydlige del MacKenzie beach, og den unge mand fik taget lidt billeder.

    Men kan ikke klage over at vi ikke får set nogle alternative steder når der skal spottes.

    Blandt de fly der var I Larnaca, var blandt andet et par gamle Fokker’s, der var meget forladte. Dety var både Fokker 70 og 100 modeller der lå strøet ud over bagsiden af lufthavnen.

    Der holdt også en Republic RC-3 Seabee. Bygget I 1947, og derfor en gammel dame, der desværre lignede begyndelsen til et vrag. Det er et populært fritidsfly, så forhåbentlig kommer der en som vil restaurere det igen.

    Den unge mand også spottet sin første Boing 747. Dog en russer, men alligevel en Jumbo. De er efterhånden et sjældent syn på himmelen

    Mens vi havde bilen, fik Oliver også lige en tur, hvor vi prøvede at komme ud til et fyrtårn helt på spidsen af den lille halvø hvor hotellet ligger. Men da vi ikke kunne komme ind til den, måtte vi nøjes med en kirke som var bygget ind i en hule.

    Helt klart og meget salt holdigt vand, gjorde var oplevelsen fed, da alle på holdet kunne flyde i havet (ikke I poolen)

    Man må sige at hotellet lå med næsten den bedste placering, det eneste der kunne have gjort det bedre var hvis solen kunne gå ned over vandet i stedet for byen, men det var til at overleve 😉

  • Endelig på ferie igen

    Endelig på ferie igen

    Turen skulle oprindeligt være gået til Malta, men de lukkede ned 14 dage før afrejse, og så var gode råd dyre. Efter et par hurtige søgninger på nettet, besluttede vi os for en tur til Cypern, nærmere bestemt Agia Napa og Fig Tree Bay området med TUI.

    Vi bor på Nausicaa beach hotellet, lige til stranden, og med en fornuftig afstand til de fleste ting. Hotellet er et OK 4 stjernet hotel, hvor vi bor i en 2 værelses lejlighed med eget køkken. Dette skal vi dog ikke bruge til meget da vi all-inclusive på rejsen.

    udsigten fra baren over bugten

    Men Corona har også sat sit store præg på området, som har været lukket ned i længere tid. Mange små butikker og forlystelser er gået konkurs, og det er rigtig mange tomme og forladte forretnings lokaler i området.

    Hotellet

    Tobias og jeg tager på en tur torsdag for at flyspotte både ved Larnaca lufthavn samt den britiske base i Akrotiri. Til formålet har vi lejet en lille bil til at fragte os rundt, og med temperaturer over 35 grader celsius er det godt med en nyere bil med aircondition.

  • Funny times

    Funny times

    Jeg har nu arbejdet fra hjemmekontoret i 6 måneder, hvilket har krævet en hel ny hverdag.

    Blandt andet har hjemmekontoret fået en længe tiltrængt opgradering, med 2 stk 27″ skærme, selvfølgelig af mærket Fujitsu. Den ene skærm har indbygget USB-C port replikator, så jeg ikke skal bruge en ekstern til min bærbare. Samtidig kan alle mine nyere Fujitsu maskiner kobles på samt vores samsung telefoner. Det er ret sjovt at se sine mobile applikationer på store skærme.

    Home office ver2

    I skærmen er der også indbygget KVM switch, hvilket betyder at jeg ikke skal bruge en ekstra skærm, keyboard og mus for at have den kørende. Det hele kører på de samme komponenter.

    Corona tiden har også gjort, at jeg har gået ekstra meget med Malou. Hun har nydt at der har været nogle hjemme altid. Her er vi dog lidt længere væk end bare hvad vi kan nå på en frokost tur.

    Med en masse BMX løb aflyst, er der brugt en masse energi på Tobias og hans plane-spotter dille. Det har givet mange ture til Roskilde og Kastrup lufthavn, hvor hans kamera er flittigt benyttet.

  • Plane spotting 13/10-2019

    Plane spotting 13/10-2019

    Taken at Copenhagen airport, on Kystvejen.

  • Florida 2018 Dag 13-14

    Florida 2018 Dag 13-14

    22.september, endnu en hviledag. Vi tog dog ned og kigge lidt på Miami Beach om eftermiddagen, mest for at finde en nogenlunde prisbillig aftensmad restaurant. Vi nåede dog lige en ekstra Milkshake på 11th Street Diner, som har Miami Beach Police liggende lige overfor. 

    23.september; Dagen startede tidligt, da vi havde planlagt at lade Farmor blive hjemme og hvile sig på hotellet og selv sætte kursen mod Key West da den stod højt på ønskeseddelen hjemmefra.

    Vi havde lejet en Ford Mustang Cabriolet eller tilsvarende gennem Sixt, for at få lidt luft i håret undervejs på den lange køretur. Der var cirka 225 km til Key West fra hotellet. 

    Vi kom afsted med lidt forsinkelse da der var lidt datatekniske udfordringer hos Sixt. Taget blev hurtigt lagt ned og der kom vind i håret. 

    Vi drog ned mod Key Largo, hvor man hurtigt kunne se at det var det maritime der er i højsædet både fysisk, men især også til at indtage. I toppen af Keys, var det hummere der blev udbudt i stor stil, længere nede kom der mere fisk og rejer på menuerne. Ikke at vi var inde og smage, men det var tydeligt på de restauranter vi kørte forbi. 

    Det punkt der officielt er tættest på Cuba fra det amerikanske fastland. 

    Vi nåede efter godt 4 timers kørsel til Key West, og kunne parkere bilen i 33 graders varme. En varme som gjorde os meget trætte og tørstige, så vi skyndte os at få købt nogle drikkevarer lige efter vi havde taget de obligatoriske billeder på det tætteste punkt på Cuba. 

    Vi gik lidt igennem byen og fandt nogle gode små shops at købe souvenirs i, samt nogle drikkevarer. 

    Panorama view af en af gaderne

    Det var en sjov by at se på med masser af gamle huse som lå i en blanding af amerikansk og Caribisk stil, og hvor hønsene gik løst imellem husene og på gaderne. Det lignede mere Bahamas end kontinental USA. 

  • Florida 2018 Dag 11-12

    Florida 2018 Dag 11-12

    20.september; Første hele dag i Miami Beach og vi brugte dagen på at slapper af efter den lange køretur i går. Udover at forfriske os selv i poolen skete der ikke så meget. Vi spiste en temmelig dyr aftensmad i restauranten, og blev enige om at det gjorde vi ikke igen. 

    21.september; Anden dag i Miami og vi skulle lige have krydset endnu en ting af, nemlig en Airboat tur gennem Everglades. Så vi startede med at køre ud af Miami og mod den Shell tank hvor vi skulle mødes med dem der skulle guide os igennem 

    Det første vi så mens vi ventede på holdet før os var en baby-alligator på cirka 40 cm’s længde hvor af en stor del af det var halen. De de vokser mellem 15 og 30 cm om året anslog vores første guide at den var cirka 2 år gammel.

    Han kaldte den frem med at specielt kald med munden, og den lå meget ufrygtsom og kiggede på os indtil airboat’en ankom med holdet før os, som kun havde været på en times tur. 

    Den lille fugl i front fulgt kun med de første par hundrede meter. 

    Vi havde booket en 1½ times tur igennem floden som Everglades egentlig er, bare en temmelig stor en af slagsen. Vi “sejlede” ud, og som vores guide Willy sagde, så var det en “smooth ride”. Airboat’en flød stille og roligt igennem. Willy var meget stedkendt efter at have sejlet der i mere end 8 år, og han fik vist os en del. Blandt andet flere baby-alligatorer, også nogle med deres mor lige ved siden af. 

    Denne lå helt op af båden kun 30 cm fra Oliver. 

    Den ene lå helt tæt på båden, og kiggede meget på os, vi fik også set en skilpadde som kun helt hen til båden for at få een ostepops. 

    Tobias fik også prøvet at fange en lille fisk, som dog blev sat ud med det samme igen. 

    Vi kom også meget tæt på denne meget store han alligator, der ligesom de andre bare lå og kiggede på os.

    Alt i alt en fed tur gennem friskvandsfloden Everglades med vores guide Willy fra Airboats in Everglades

    Vi sluttede dagen af med en sen frokost på The Pit barbeque som Willy havde anbefalet til os. Her fik vi smagt Alligator bites, som nogle ganske gode burgere under stråtaget. 

  • Florida 2018 Dag 9-10

    Florida 2018 Dag 9-10

    18.september; Dette var den sidste hele dag i Orlando området, og vi skulle nå den sidste park af de tre vi havde booket hjemmefra, nemlig Busch Gardens i Tampa. 

    De første alligatorer på turen

    Busch Gardens overraskede positivt da der rigtig mange dyr at se, og der var samtidig en del forlystelser og rutchebaner som man kan prøve, så en sammenblanding af Zoologisk Have og Sommerland Sjælland. 

    Vi blev dog ramt af lidt uvejr undervejs, og her kunne man mærke amerikanernes frygt for at blive sagsøgt for de mindste ting. Alle forlystelser blev lukket ned mens vandet væltede ned fra oven. 

    Tobias kommer løbende igennem regnen. 

    19.september; Dette var rejse dag, hvor vi skulle flytte fra Orlando området og til Miami Beach.

    Bilen tungt pakket

    Bilen blev læsset med alle vores ting, der var lidt vemodigt at sige farvel til huset. Vi havde lige vænnet os til at være der, og nyde den amerikanske hverdag. 

    Turen gik fra Davenport. ned af Interstate 27 og videre af 60’eren ud mod kysten til Vero Beach, hvor det var tid til at holde en frokost pause på McDonalds. Undervejs var vi kommet igennem et meget fladt landskab, lige fra by til virkeligt langt imellem gårdene. 

    Interstate 60, meget fladt og lige stykke landevej
    Yeehaw Junction et eller andet sted på 60’eren. 

    Efter pausen kørte vi videre ned af Highway 1 mod Miami, her var der dog lidt for mange lyskryds, så jeg valgte til sidst at køre ud Florida Turnpike mod Miami Beach. Vi nåede hotellet Grand Beach Miami uden problemer, og vores Chrysler Pacifica er en trofast rejsekammerat. 

    Udsigten mod Miami fra vores suite.

    Nu er vi indlogeret på 8.sal på hotellet i en suite med plads til ialt 8 mennesker. 

  • Florida 2018 Dag 7-8

    Florida 2018 Dag 7-8

    Dag 7 var så dagen hvor turen gik til Kennedy Space center. Vi forlod Andalusia Loop 327 lige efter morgenmaden for at sætte kursen mod østkysten og Cape Canaveral. 

    Rocket Garden

    Efter at være kommet ind og uden at se nogle af områdets 6000 alligatorer undervejs, tog vi en tur rundt i Rocket Garden, hvor alle de tidlige raketter står. Imponerende at se både hvor store de var, men også hvor små de første astronauters raketter var. Interkontinentale 

    Mercury 7 Tribute

    Derefter gik vi ind for at se Apollo missionernes tribute bygning. Showet var flot, og både små og store kunne få noget ud af det undervejs. Vi blev taget igennem en affyring i det gamle kontrol center som var blevet gemt. 

    Vi havde på forhånd booket en 3 timers bustur rundt på området, for at komme igennem alle de historiske affyringsramper på området, som er kæmpe stort. Med en buschauffør som havde arbejdet på området siden ihvertfald slutningen af 50’erne, og en guide som havde arbejdet mere end 30 år hos NASA, fik vi en del gode historier undervejs. Vores chauffør tog os ind et par steder hvor han egentlig ikke havde lov til at køre, men vi fik set de ramper hvor blandt andet Apollo 1 og 7 tog afsted fra, samt en del andre. Turen inkluderede en tur ind på et restricted område, som tilhørte US Air Force og hvor de tidligste Mercury og Gemini affyringer blev foretaget. Her var der US airforce space museum som blevet drevet af frivillige, og lå uden for NASA’s område. Sjovt at se hvor lille Mercury 7 var, raketten var i princippet et interkontinental ballistisk missil, hvor sprænghovedet var fjernet og kapslen som kun lige var stort nok til een mand, var monteret på toppen.  Mercury 7 med Alan Shepard blev den første kombination til at nå rummet.  Samme sted var der også en motor fra en V2 raket, samt en masse ting fra de tidligste opsendelser med aber. De havde bevaret kontrolrummet fra opsendelserne samt de tidligste computere der blev brugt til at beregne de baner som raketterne skulle tage. 

    Mercury 7 launch computers
    Mercury launch control

    Vi fik også historierne om Apollo 1 missionen hvor 3 astronauter brændte op under en test af kapslen, og den indvirkning det havde på rumprogrammet hvor J.F.K. havde lovet at sætte en mand på månen inden årtiets udgang. To år forsinkelse inden Apollo 7 missionen gik i luften, blev startskuddet til at de i 1969 kunne landsætte Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen.

    Apollo 1 Launch site

    Turen sluttede på Saturn 5 sitet, hvor de havde en fuld længde Saturn raket liggende inde i bygningen. Her så vi de forskellige rumdragter der havde eksisteret, og var imponeret over rakettens størrelse. Klokken var dog mange og vi skulle med bussen tilbage til visitor centeret for at kunne nå at få lidt at spise. Alle var meget trætte, men Oliver og jeg skyndte os at sætte kursen mod Atlantis bygningen for at se den rigtige rumfærge. 

    Saturn V

    Hvis nogle læsere nogensinde kommer til Kennedy space center, så tag ind og se Atlantis. Man starter med at se nogle videoer om space shuttle programmet, og slutningen af video nummer 2 bliver skærmen gennemsigtig og Atlantis er lige foran een. MEGET IMPONERENDE….. Det var noget der gav gåsehud på armene, utroligt gennemført. Herefter gik skærmen op og vi kunne gå ind til Atlantis og se på den live. Oliver og jeg fik virkelig set noget. 

    Space Shuttle Atlantis
    Space Shuttle Atlantis at 43.21 Degrees

    Klokken var mange, vi havde kun fået lidt at drikke, så vi satte kursen mod den nærmeste McD for at få noget mad. Vi var trætte da vi nåede tilbage til huset, og var totalt mættede af indtryk fra dagens tur. 

    Dag 7 blev en dag med afslapning da alle var trætte efter rumfartsturen. 

  • Florida 2018 dag 5-6

    Florida 2018 dag 5-6

    Vi er ved at have vænnet os til tidszonen herovre på den anden side af andedammen, og livet går sin vante gang. 

    Dag 5; Dagen i dag skulle bruges på at besøge Aquatica, som er et stort vandland, og i 35 graders varme var det, det helt rigtige at gøre. Masser af sandstrand, dog inde midt i Florida, bølgemaskiner der gjorde det sjovt at bade og forskellige forlystelser hvor man kunne sejle eller svømme rundt var ganske sjove for både børn og voksne. 

    Solen bagte igennem fra en himmel hvor der kun var få skyer til at starte med, og vi blev ganske brændte inden vi forlod stedet igen. Det skal siges at antallet af livreddere der stod overalt i Aquatica gjorde det til en sikker fornøjelse hvor både Oliver og Tobias kunne svømme rundt. 

    Dag 6; Var blevet planlagt til en fridag for 60% af forsamlingen, hvorimod Oliver og jeg skulle på tur til Largo, ude på den anden side af Tampa på vestkysten. 

    
    
    
    
    

    Her skulle vi besøge J&R BMX superstore for at få nogle nye kufferter med hjem. De skal bruges til sæsonen næste år. 

    Vi fandt også lidt andre småting undervejs i butikken, men holdte mig pænt på måtten da vi ellers ville være blevet meget fattigere. 

    På vejen tilbage skulle vi lige forbi en BMX bane for at se sådan en herovre, der var dog desværre låst på Oldsman BMX track, men den så fin ud 

    Lidt seværdigheder blev det også til på vejen tilbage da vi havde spottet en gammel olieboring, samt nogle gamle fly. Fantasy of flight museet var desværre lukket indtil starten af november, så vi nøjedes med at tage billeder udefra.