Turen skulle oprindeligt være gået til Malta, men de lukkede ned 14 dage før afrejse, og så var gode råd dyre. Efter et par hurtige søgninger på nettet, besluttede vi os for en tur til Cypern, nærmere bestemt Agia Napa og Fig Tree Bay området med TUI.
Vi bor på Nausicaa beach hotellet, lige til stranden, og med en fornuftig afstand til de fleste ting. Hotellet er et OK 4 stjernet hotel, hvor vi bor i en 2 værelses lejlighed med eget køkken. Dette skal vi dog ikke bruge til meget da vi all-inclusive på rejsen.
Men Corona har også sat sit store præg på området, som har været lukket ned i længere tid. Mange små butikker og forlystelser er gået konkurs, og det er rigtig mange tomme og forladte forretnings lokaler i området.
Tobias og jeg tager på en tur torsdag for at flyspotte både ved Larnaca lufthavn samt den britiske base i Akrotiri. Til formålet har vi lejet en lille bil til at fragte os rundt, og med temperaturer over 35 grader celsius er det godt med en nyere bil med aircondition.