Dag 7 var så dagen hvor turen gik til Kennedy Space center. Vi forlod Andalusia Loop 327 lige efter morgenmaden for at sætte kursen mod østkysten og Cape Canaveral. 

Efter at være kommet ind og uden at se nogle af områdets 6000 alligatorer undervejs, tog vi en tur rundt i Rocket Garden, hvor alle de tidlige raketter står. Imponerende at se både hvor store de var, men også hvor små de første astronauters raketter var. Interkontinentale 

Derefter gik vi ind for at se Apollo missionernes tribute bygning. Showet var flot, og både små og store kunne få noget ud af det undervejs. Vi blev taget igennem en affyring i det gamle kontrol center som var blevet gemt. 

Vi havde på forhånd booket en 3 timers bustur rundt på området, for at komme igennem alle de historiske affyringsramper på området, som er kæmpe stort. Med en buschauffør som havde arbejdet på området siden ihvertfald slutningen af 50’erne, og en guide som havde arbejdet mere end 30 år hos NASA, fik vi en del gode historier undervejs. Vores chauffør tog os ind et par steder hvor han egentlig ikke havde lov til at køre, men vi fik set de ramper hvor blandt andet Apollo 1 og 7 tog afsted fra, samt en del andre. Turen inkluderede en tur ind på et restricted område, som tilhørte US Air Force og hvor de tidligste Mercury og Gemini affyringer blev foretaget. Her var der US airforce space museum som blevet drevet af frivillige, og lå uden for NASA’s område. Sjovt at se hvor lille Mercury 7 var, raketten var i princippet et interkontinental ballistisk missil, hvor sprænghovedet var fjernet og kapslen som kun lige var stort nok til een mand, var monteret på toppen.  Mercury 7 med Alan Shepard blev den første kombination til at nå rummet.  Samme sted var der også en motor fra en V2 raket, samt en masse ting fra de tidligste opsendelser med aber. De havde bevaret kontrolrummet fra opsendelserne samt de tidligste computere der blev brugt til at beregne de baner som raketterne skulle tage. 

Vi fik også historierne om Apollo 1 missionen hvor 3 astronauter brændte op under en test af kapslen, og den indvirkning det havde på rumprogrammet hvor J.F.K. havde lovet at sætte en mand på månen inden årtiets udgang. To år forsinkelse inden Apollo 7 missionen gik i luften, blev startskuddet til at de i 1969 kunne landsætte Neil Armstrong og Buzz Aldrin på månen.

Turen sluttede på Saturn 5 sitet, hvor de havde en fuld længde Saturn raket liggende inde i bygningen. Her så vi de forskellige rumdragter der havde eksisteret, og var imponeret over rakettens størrelse. Klokken var dog mange og vi skulle med bussen tilbage til visitor centeret for at kunne nå at få lidt at spise. Alle var meget trætte, men Oliver og jeg skyndte os at sætte kursen mod Atlantis bygningen for at se den rigtige rumfærge. 

Hvis nogle læsere nogensinde kommer til Kennedy space center, så tag ind og se Atlantis. Man starter med at se nogle videoer om space shuttle programmet, og slutningen af video nummer 2 bliver skærmen gennemsigtig og Atlantis er lige foran een. MEGET IMPONERENDE….. Det var noget der gav gåsehud på armene, utroligt gennemført. Herefter gik skærmen op og vi kunne gå ind til Atlantis og se på den live. Oliver og jeg fik virkelig set noget. 

Klokken var mange, vi havde kun fået lidt at drikke, så vi satte kursen mod den nærmeste McD for at få noget mad. Vi var trætte da vi nåede tilbage til huset, og var totalt mættede af indtryk fra dagens tur. 

Dag 7 blev en dag med afslapning da alle var trætte efter rumfartsturen.