Author: miguel

Denne gang har det taget lidt længere tid at fÃ¥ nedfældet tankerne fra min sidste tur til “TÃ¥geøerne”. Turen til Vagar Lufthavn som ligger pÃ¥ øen Vagar var rimelig problemfri, bortset fra den altid nærværende tÃ¥ge.
Lige pludselig er man nede på jorden, uden at have set hvor tæt klipperne var på flyet. Ligesom for 9 måneder siden havde jeg lejet en bil til at fragt mig rundt, da jeg så var uafhængig af taxa, eller få nogen til at hente og bringe mig til hotellet. Det var en Mazda 5 der havde fået opgaven, med at lægge motor til mine ture.
Nu er det jo for arbejdets skyld jeg kom til Færøerne, jeg skulle på 2½ dag, nå at afholde 2 seminarer med mit hovedprodukt Equallogic, og snakke om virtualisering af datacenteret. Desuden var der lagt kundemøder ind således at tiden blev udnyttet så meget som muligt. Første gang på Færøerne kørte jeg ikke langt væk fra hovedvejen mellem Vagar og Thorshavn. Denne gang ville jeg nå at se noget mere, så når aftensmaden var indtaget gik turen i fjeldet.
Denne gang pÃ¥ 62 breddegrad fandt jeg ud af hvorfor det hedder TÃ¥geøerne, helt tilbage fra Vikingernes tid. Fra Færoyar Hotel som ligger op pÃ¥ en skrÃ¥ning med fuld udsigt over Thorshavn, gik der en vej bag hotellet. Den blev indtaget og jeg nÃ¥ede af Oyggjarvegur, forbi Færøernes Kommando, videre til den eneste tankstation mellem Thorshavn og Vagar. Der var rigtig mange højdemeter at køre, idet turen gik flere hundrede meter over den normale vej, godt snoet gennem mange fjorde. I hver fjord kom tÃ¥gen ind og blev presset op pÃ¥ fjeldet, sÃ¥ fra at køre i perfekt sigtbarhed, kunne der efter 50 meter være en sigtbarhed pÃ¥ 20m, som strakte sig over flere kilometer vej. Udsigten oppe fra fjeldet var ogsÃ¥ spektakulær, med mange udsigtspunkter, kan let forstyrret af de allestedsnærværende fÃ¥r. Selv uden for hotellet gik der fÃ¥r rundt pÃ¥ “græsplænen”. Men ogsÃ¥ pÃ¥ vejen ved hotellet gik de frit rundt.
Færøerne skal ikke fortælles, men opleves, jeg kan ikke sige andet, jeg er bare dybt taknemmelig for at mit arbejde vil fragte mig derop 3-4 gange om året. Thorshavn By er også speciel, med mange gamle træhuse, små stræder, især når man går fra havnen og lidt op af bakke. Se billederne fra turen her. Billeder på Picasa
På nogle af billederne er der flere relikvier fra krigens tid, hvor øerne var besat af England så tyskerne ikke fik magten over atlanten. Blandt andet to kanoner ved det gamle fort ved havne indløbet i Thorshavn. Men også det gamle luftkontrol tårn ved lufthavnen, en luftahvn som briterne anlagde under deres okkupering af Færøerne.

Kammerjunken som udtryk begyndte at vinde indpas i den danske madkultur fra 1900-tallets begyndelse. Når kammerjunkerne har fået det navn de har, så skyldes det formentlig flere forhold.
Kammerjunken var indtil 1947 tillige en titel indenfor hoffet. Kammerjunketitlen tilhørte en af de laveste rangklasser, og selv personer uden officiel titulering fik denne stillingsbetegnelse i mangel af bedre. Der fandtes både titlen som den almindelige jævne Kammerjunker, og så den mere prestigefyldte Overkammerjunker, hvilket passede fint med bagværkets navn, da kagen traditionelt blev skåret over og bagt i to dele.
Hverken titlen eller bagværket nød dog nogen størrere anseelse. Denne tvedelte bagemetode gjorde den egentlif til en tvebak, men denne betegnelse slog dog aldrig rigtig igennem på grund af kammerjunkerens uanseelige størrelse i forhold til den normale tvebak. Og ej heller ønskede man at betegne den som værende en traditionel småkage, da kammerjunkere mere blev anset som et supplement til koldskål og frugtsupper end et egentlig selvstændigt nydelsesmiddel.
Med andre ord, sÃ¥ kunne kagen godt kategoriseres som værende en smÃ¥kage eller en tvebak, men man mente ikke at den var disse betegnelser værdig, at den “gjorde” sig til mere end den i virkeligheden kunne leve op til. Det var formodentlig ogsÃ¥ baggrunden for, at kammerjunkere fik det spøgefulde tilnavn keltringer, som bl.a. ogsÃ¥ betyder snyde, fuske og bedrage.
Dette var vel ikke helt rimeligt, da kammerjunkere som regel var baseret pÃ¥ finere opskrift end de traditionelle tvebakker – med mere krydderi og sukker. Og kammerjunkere er da ogsÃ¥ i dag – trods sine navne – et uundværligt tilbehør til en af danskernes yndede sommerspiser, KoldskÃ¥len.
God sommer