Igen havde jeg fornøjelsen at være et smut på Færøerne. Der var tid til et smut på Skansen den ene aften, hvor der stod kanoner fra de forskellige perioder hvor havnen skulle beskyttes.
Category: Blog
-

Lukkedage 2014 – Lejre Kommune
Jeg blev nød til at have denne info nem til gængelig.
Skolernes ferieplan i skoleåret 2014-15: (begge dage inkl.)
Sommerferie 28.6 – 10.8.2014. (1. skoledag 11.8)
Efterårsferie 11.10 – 19.10.2014
Juleferie 23.12.2014 – 4.1.2015
Vinterferie 14.2-22.2.2015
Påskeferie 28.3 – 6.4.2015
St. Bededag 1.5.2015
Kristi Himmelfartsferie 14.5 – 17.5.2015
Pinseferie 23.5. – 25.5.2015
Grundlovsdag 5.6.2015
Sommerferie 27.6.2015 – (afventer godkendelse af ferieplan for skoleåret 2015-16)
Lukkedage i SFO i 2014:SFO har i 2014 åbent på alle hverdage bortset fra på følgende lukkedage:
Mandag, tirsdag og onsdag i påskeugen 14.04 – 16.04 2014
Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, 30.05 2014
Grundlovsdag 5.6.2014
Sommerferielukning uge 28, 29 og 30
23. december samt dagene mellem jul og nytår 23.12, 24.12, 29.12, 30.12, 31.12 2014Der etableres sommerferietilbud i uge 28, 29 og 30
-

Dag 9: Ventetid

Drengene fandt en ligesindet Mindcraft spiller Skiene er afleveret og det var på tide at ende snuden mod lille Danmark. Men først skulle vi ud på en lille togtur for at ramme hjemstavnen. Vi startede dagen stille og roligt med morgenmad, og få pakket de sidste ting. Ved 11-tiden havde vi afleveret nøglerne, og vi satte os ved receptionen for at vente på at vi skulle køre mod Åre station. Imens vi ventede fornøjede drengene sig med deres Ipads, og Mindcraft, og de fandt en ligesindet mindcraft spiller mens vi ventede.
Jeg havde tidligere på dagen fået fat i en taxi, og bestil ham til at komme klokken 1430, og meget præcist holdte taxien og ventede på os. Det var kun en kort køretur på 3-4 kilometer, så vi var hurtigt ude igen og inde på stationen. Her skulle der ventes indtil klokken 1610 hvor toget kørte mod Malmø. Vi fik shoppet de sidste småting til turen, og fandt vores kupe, hvor de næste 15-16 timer skulle leves. Efter lidt køretid var toget dog 45 minutter forsinket, men vi har heldigvis fri mandag, så vi har masser af tid.

Der ligges i lag i kupeen Drengene blev puttet i lag, og vi andre indtog også vores senge, heldigvis havde vi kupeen for os selv så vi rigtig kunne brede os. I løbet af natten, fandt vores togfører dog ud af at vi ikke måtte komme for sent til Malmø, så der blev sat fuld damp på under kedlerne. Dette kunne tydeligt mærkes i kørslen, så der blev rumlet noget rundt i køjerne, men drengene sov igennem uden problemer til vi blev vækket kl 5.50.
Efter ankomst til Malmø, var det bare at finde Øresundstoget mod Ørestad station og vores bil der holdt og ventede. Tilbage er der kun at sige at skiferien nu er billigt til salg, den har været god, alt for kort, men vi har kørt på ski som aldrig før.
-

Dag 8: Fri dag

Frokost i den lille hytte Allerede lørdag, og den sidste dag vi havde på ski. Dagen startede som de andre med lidt morgenmad inden turen gik ud på pisterne. Da skiskolen var slut havde vi planlagt en lang tur sammen med drengene, så vi drog afsted mod vest. Det var Olivers første tur i stolelift, og han var godt beklemt ved situationen, men vi kom opad mod de pister som både Tobias og Lena også havde besøgt tidligere. Undervejs nåede vi ned til den gamle bjergbane, som er mere end 100 år gammel. Læs eventuelt mere her.
Oliver var dog ikke helt tryg ved de nye pister, så efter at have turen fra Åre tilbage mod Saddelen, kørte vi ned til Björnen området igen. Her stod den så på lidt frokost i en af de små hytter i området hvor der er tændt op i ilden så man kan få en smule varme. Efter frokosten delte vi os op, så Tobias også kunne få lidt udfordringer sammen med farmand. Oliver og mor kørte på de nu velkendte pister i nær området, og især Bjørnesporet er populært.

Tobias provianterer Men Tobias og jeg kørte tilbage mod vest, og via de forskellige pister og lifte nåede vi helt over til Rödkullen, som er det fjerneste område vi kunne nå på ski uden at skulle med en skibus. Desværre begyndte det at blæse op, så da vi nåede tilbage til Åre Race Arena, lukkede de liften vi skulle op med for at komme tilbage mod vores område. Vi fik så, efter en smule ventetid, et lift med en skibus til næste stop, som var Åre By området. Her kunne vi så komme op mod højere luftlag og de pister samt lifte der skulle føre os tilbage mod målet. Efter en tur på næsten 3 timer nåede vi tilbage, og med en god kraftig vind og et par godt brugte unger sneg vi os indenfor. Men dog ikke før vi havde været nede i skiudlejningen og leverer vore ski tilbage. Nu mangler vi så kun at pakke og komme hjem til lille Danmark.
-

Dag 7: Sidste skiskoledag

Drengene sammen med deres skilærer Dagen var desværre den sidste dag drengene skulle på skiskole, de havde ellers hygget sig rigtig meget sammen med deres skilærer Christoffer. Men inden de nåede til afslutningen skulle de dog lige gennem dagens lektion, imens vi andre smuttede ned og købte nogle nye skihandsker. Mine egne var gået op i sømmene, de har dog også holdt i 10 år siden skiferien i Tjekkiet. Klokken 12 skulle alle forældre til børnene mødes nede ved den ene børnebakke og se ungerne slutte af.

Tovtrækning Der var blandt andet tovtrækning, børn mod instruktører og gæt hvem der vandt. Efter afslutningen var det tid til lidt frokost, inden turen gik på pisterne igen. Drengene er efterhånden lidt møre, men Tobias tog på ekspedition sammen med mig mod vest. Vi kom lidt længere over på den anden side af området i forhold til hvor vi har været før, men Bissen kørte pænt, og vi fik taget lidt nye pister af den røde slags inden vi vendte snuden tilbage mod Björnen.
-

Dag 6: Aftenski

Tobias er lidt ved siden af sporet Ferien er allerede næsten ovre og vi havde kun 3 hele dage tilbage at stå på ski i. Torsdag var heldigvis dagen hvor der var aftenski på programmet, men vi skulle lige gennem resten af dagens punkter inden. Første punkt var en smule ture på ski, hvor Tobias blandt andet kom lidt på afveje, flere gange. Oliver hyggede sig også gevaldigt og har fået sat god fart under skiene igen. Vejret var lidt barsk i dag, men er kom sne for første gang, og en god vind gjorde at vi blev godt kolde.
Efter dagens ski lektion og frokost stod den på flere ture ud igennem de forskellige pister i området. Oliver nåede første gang ud på de lidt sværere pister, og Tobias smuttede næsten fejlfrit gennem forskellige røde pister. Heldigvis husker de begge at dreje godt i sporet, godt hjulpet på vej af tidligere styrt. På den ene tur på en rød piste blev jeg dog kørt ned af en nordmand, så kameraet fløj sig en tur, heldigvis skete der ikke noget.

Oliver på aftenski Vi gik en tand tidligere ind, da vi skulle ud igen på aftenski. Skiene røg tilbage på fødderne, og vi smuttede ud i det projektør oplyste landskab. Det gode ved aftenskiing denne dag, var at det skete på pisten ved vores hytte. Fruen nåede dog at blive kørt ned af en ung gut, så ryggen fik vist en god tur. Men ellers fik vi kørt nogle gode ture i aftenmørket.



















