Efter vores lange rejse til det forjættede land, hvor vi på dag 3 stadig noget udmattede. Men planen for vores ture rundt i midten af Florida var ved at blive lagt, og selvom vi var trætte skulle vi ud og shoppe lidt, da vi havde opdaget et outlet 25 minutters kørsel væk. 

Så efter morgenmaden gik turen til Lake Buena Vista shopping center. Jeg skulle selv på jagt efter nogle cowboybukser og poloer, og vi fandt udover dette også lidt til de 3 andre. På forhånd havde vi sørget for at få ekstra rabat kuponer, så udover de 30-60% rabat fik yderligere 15-20%. Dette gjorde det til en næsten billig shopping tur. 

Efter besøg i minimum 10 butikker i 30 plus graders varme, gik turen tilbage, hvor poolen blev besøgt, aftensmaden indtaget og hygget. 

Tobias og Oliver med delfinen Maria

Den fjerde dag på turen i Florida, var det planlagt at vi skulle til Discovery Cove for at svømme med delfiner. Dette er den eneste aktivitet som vi hjemmefra havde sat dato på, da vi ville være sikre på at kunne få et tidsrum. 

Dette var en kæmpe oplevelse, og vi drenge fik både hørt om delfiner, Seaworlds arbejde med at hjælpe truede racer, og svømmet med en delfin. Hun hed Maria og var en 15 år gammel dame, som var født i fangenskab. Meget imponerende var alle de håndtegn hun havde lært at tyde fra sine trænere. Som en af 44 delfiner i Discovery Cove, og 100 trænere til at sørge for at de lærte en masse, men samtidig også have et godt liv. Det var tydeligt at trænerne var meget engagerede i at Delfinerne har et godt liv, også selvom de er i fangenskab. 

 

 Lena blev lidt jaloux da jeg kyssede en 15-årig pige. 

Efter at have mødt delfinerne kunne vi også snorkle i et af de andre bassiner, hvor der var en masse fisk, og rokker. Især pilerokkerne her var kæmpe store, nok ikke i forhold til naturen, men med et vingefang på over 1.5 meter på de største, var det nogle seriøse fisk der svømmede rundt i koralrevet. 

Med to trætte børn gik turen hjem efter 6 timer i parken, nu er mor og far også trætte…..God nat ses til dag 5

Categories: Blog, Mikael's thoughts

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Sponsors

  • Dell
  • UnoEuro webhosting
  • Website and logo design contests at DesignContest.com.
  • Reviews of the best cheap web hosting providers at WebHostingRating.com.