Kap.4

Jeg vågnede med et meget tungt hoved plaget af tømmermænd, den ramme snebajer jeg havde købt som skulle holde indtil jul, var nu halvtom.
Efter jeg havde lagt papirerne fra mig igår aftes havde jeg sat lidt musik på, der var røget en del Nephew igennem anlægget så vidt jeg huskede.
Der var vist ikke et eneste album jeg ikke havde hørt, og jeg havde taget et par øl undervejs og ladet tankerne flyve, til et sted jeg ikke kan komme i tanke om lige nu.
Pokkers hvornår lærte jeg det med øl og Nephew sammen var en dejlig cocktail men sprænghamrende farlig. Især for mine hårrødder som var temmelig ømme.
Til gengæld havde jeg til mine naboers fryd eller rædsel, også sunget med på en del af de surrealistiske tekster, jeg kunne huske at “Taxa Triumf” og “Police Bells and church sirens” havde fået med hele stemmebåndet.
Jeg havde engang været til koncert på Danmarks Radio, og set Nephew spille sammen med en Færøsk sangerinde der hed Eivør til “Police Bells and church sirens”, og jeg var gået derfra som i en rus, det havde været for fedt at høre.
Jeg drejede rundt og kigge efter vækkeuret, jeg skulle jo på arbejde.
Hvor pokker var det nu henne det pokkers vækkeur, nå ja, jeg lå i stuen og vækkeuret der pænt lyste tallene op i loftet i mørke stod i soveværelset.
I det mindste havde jeg smidt de italienske sko da jeg kom hjem, men det var vist også det eneste der var røget af. Polo’en, de sorte bukser, og mine Mads Christensen moderigtige stribede sokker var stadig fæstnet på min krop i mere eller mindre grad.
Klokken var 9.16 kunne jeg se på min mobil der lå smidt på bordet, det her blev en lang dag.
Jeg møder for sent på job, og de vil så forvente at jeg bliver der længere i aften for at godtgøre timerne, og med kraftige tømmermænd vil det ikke være så fedt at skulle sidde der hele dagen.
Heldigvis lå kontoret lige rundt om hjørnet, og jeg kunne være der om en lille halv time når jeg havde taget et godt bad og blivet lidt sundere øverst oppe.
Men de var efterhånden vant til at jeg ikke holdte normale arbejdstider, og jeg tror et par af de gamle bogholdere anså mig for lidt af en boheme.
Jeg tænkte lidt på gårsdagens episode med Henrik, det havde været meget kryptisk, og jeg mindes svagt at jeg havde udtænkt en masse gode konspirationsteoier under indflydelse af de gode dråber.
Det var ikke allesammen jeg kunne huske, men et par stykker havde vist været meget gode, og lige til en Hollywood drejebog.
Mobilen snurrede rundt på bordet og blinkede i displayet “H.T” stod der bare i displayet, det var Henrik der var opført som H.T. Jeg tog telefonen.
“Davs mester”
“Davs du” sagde Henrik, “Har du fået læst papirerne ?”
Som gamle kammerater behøvede vi ikke at lave den store introduktion når vi ringede til hinanden.
“Jeps, meget interessant, men til en artikel er der jo masser af stof at bruge”
“Jeg vil ikke kun have en artikel, jeg vil have hele historien og lidt til, jeg vil have noget jeg kan lave en formue på”. Han lød lidt eksalteret i telefonen.
“Men du skal tage fat i din ven Heinz, han kan hjælpe os med mere info om pengestrømmene”
Heinz tænkte jeg, Henrik kendte ham fra en tidligere sag men han var en mærkelig lille mand. Mindre end Henrik i højden og meget tynd med et lille spidst ansigt.
Heinz var en mirakelmager når det galdt om følge strømme, især dem læsset med penge på vej mod de mere obskure steder som Cayman Islands og Lichenstein.
Hvordan han nøjagtigt gjorde var stadig en gåde for mig, men ud fra Henrik’s ordd betød det nok at jeg måtte et smut til Kalundborg og snakke med Heinz.
Uanset hvor lidt paranoid man kunne være så ville samtaler af vores karakter altid finde sted personligt, uden at vi skulle tænke på at de digitale signaler ville blive opfanget af andre interessanter.
“Husk at få kvittering på billeterne” sagde Henrik i røret, ham havde jeg lige glemt
“Forresten skal du nok forvente at PET vil snakke med dig”
“Hvad mener du ?” spurgte jeg lidt forvirret
“De havde fat i mig igår på vejen hjem, meget mærkeligt hvis jeg skal sige det mildt. De spurgte mig ud om papirerne, men jeg fortalte dem kun i hovedtræk hvad de gik ud på. PET har fat i et eller andet med QWERTY kapitalfondene, men de mangler at finde både hoved og hale i det.”
Han trak vejret tungt i telefonen og fortsatte med at fortælle mig om gårsdagens hold-up, og efterfølgende møde på deres kontor.
“Desuden” sluttede han af “så er de vist blevet dikteret af europol, interpol, FBI eller en af de andre instanser om dette. De kendte til ham gutten jeg kender i Amsterdam”
“Gutten i amsterdam ?”
“Ja du ved mand, ham jeg fik papirerne af”
Jeg var lettere forvirret, det var lidt hukommelse af mødet på grillbaren.
“Sagde du ikke at du havde fået dem af en du havde studeret sammen med ?”
Henrik trak vejret endnu dybere
“Jo for fanden, men jeg kan jo ikke sige alt i fuld offentlighed vel”
Sådan plejede han ikke at være, han virkede meget nervøs og det lignede ham ikke at lyve for mig.
“Hvad sker der Henrik ?” sagde jeg. “Du ved jeg er også lidt nervøs, jeg havde en eller anden skummel fyr der fulgt efter mig på vejen hjem”
“Hva’ “ sagde han højt. “Blev du forfulgt”
“Ja det tror jeg, det virkede sådan, men jeg så ham ikke da jeg nåede herud til det ydre.”
“Snak lige om ydre, du bor sgu ikke i fucking Smørum”
“Nahh, men det er tæt på”, sagde jeg mens jeg kiggede ud igennem vinduet ned mod gaden og brændehandleren.
Der var bare den normale trafik, og intet usædvanligt at se.
“Du” sagde jeg, “jeg damper til Heinz senere, jeg skal lige have det aftalt med ham, han er jo lidt paranoid, og meget skizofren”
“Ok” sagde Henrik, “Giv mig et kald når du kan på tilbagevejen”
“Jeps” sagde jeg igen.
Skærmen på telefonen blev blankt.
Nå jeg måtte hellere få et bad og noget rent tøj på, inden jeg skulle på job og efterfølgende lege detektiv for Henrik.